fredag den 3. februar 2012

Opskrift, men med advarsel!!!

Jeg er blevet spurgt om en opskrift på det knækbrød jeg bager.
Til knækbrødet hører der en lille historie;

Da vi i Juli 2010 kom op til Grønland, hvor Morten skulle arbejde, havde sygehuset stillet et hus til rådighed som vi lejede imens vi var der.
Hende der havde boet i huset før os havde efterlad noget hjemmebagt knækbrød. Og guderne skal bare vide, at det var SÅÅÅ lækkert.
Det måtte vi bare prøve at bage selv, men vi kunne ikke finde en opskrift på det i huset. Så Morten gik på nettet og fandt flere opskrifter, også begyndte vi at prøve os frem.
Men nu er det sådan i Grønland, at man ikke altid kan få fat i det man skal bruge, også bliver det en udfordring at finde noget der kan erstatte det man ikke kan få.
Derfra kommer mit tip med 3- og 5- kornsblandingen.
Deroppe brugte jeg det i stedet for de forskellige frø, når jeg ikke kunne skaffe det. (Jeg fandt hurtigt ud af, at "hamstre" når butikken endelig havde nogle hør- og sesamfrø hjemme) Men herhjemme bruger jeg 3- eller 5- kornsblanding sammen med frøene.

I får opskriften, men jeg fraskriver mig alt ansvar........ hvis i bliver afhængige ;-D


Hjemmebagt knækbrød, bagt med 5-kornsblanding.
                                              Knækbrød.

ca. 40 gr. Havregryn
      60 gr. Solsikkekerner
      60 gr. Græskarkerner (bruger jeg ikke, men det kan bruges)
      60 gr. Hørfrø
      60 gr. Sesamfrø
       1 tsk. Groft salt
      ½ tsk. Bagepulver
      ½ dl.  Olie (jeg bruger Rapsolie, da det ikke smager af noget)
        1 dl. Vand
       Hvedemel til dejen er passende.
      
- Det hele røres/æltes sammen til dejen er passende, ikke for tør og ikke så den klistre fast.
- Del dejen i 2-3 kugler.
- Rul det tyndt ud, (på bagepapir, da det er svært at flytte når det er´ udrullet)
- Skær så knækbrødet i passende stykker.
- Bages ved 200 grader i 10-20 min. (afhængig af ovnen.) Eller til det er gyldenbrun i kanten.
Ps. Det vil være lidt blødt når det kommer ud, men bliver sprødt når det køler af.

Tips; Jeg plejer at kommet et "pift" Cayennepeber i, da det giver en hel fantastisk smag.
For at gøre det sundere, koger jeg nogle gange noget 3- eller 5-kornsblanding i 5-10 min. køler af, og kommer det i dejen.
Portionen i ser på billedet er en dobbelt portion.
Velbekomme.    

4 kommentarer:

  1. Tak for udførlig opskrift. Det lyder godt Marianne, det vil jeg prøve en af dagene, kan jo ikke lave så meget andet for tiden. Det der tror jeg godt jeg kan klare :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da noget skidt med dine knæ :-/ Håber snart du får det bedre.
      Held og lykke med bagningen, når du når dertil :-D

      Slet
  2. Uhm... jeg kender godt den knækbrødsopskrift, men det er længe siden jeg har prøvet, så du fik mig vist lige inspireret til det. Jeg kender dog ikke fiffet med 5-kornsblanding - kommer du den i oveni de andre ingredienser eller er det i stedet for de andre korn? og i givet fald hvor meget?

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej fiffet med 5-kornsblandingen fandt jeg på som erstatning da vi var i Grønland. Men når jeg bruger det herhjemme, bruger jeg det sammen med de andre ingredienser. Bum bum bum.... hvor meget bruger jeg???.... vel ca. omkring en god kopfuld, jeg så dækker af vand, ca. et fingerled over kornene, hvorefter jeg så koger dem godt,(for ikke at ricikere at brække en tand på de hårde kerner)Når det er kogt, køler du det af, blander det i de andre korn, olie på, bland godt, vand på og bland, også mel så det passer. Du kan ikke gøre noget forkert :-D

      Slet