lørdag den 7. september 2013

Omrokeringer.

Da jeg var i haven i går fik jeg lavet flere ting. Nogle var planlagt, andre ikke.

For noget tid siden faldt jeg over nogle hvide Hortensiaer, til den lave pris a´ 39 kr. pr. stk. De røg op i vognen, og med hjem. De har nu i noget tid stået ude foran huset og "ventet" på jeg skulle få mig snøvlet færdig med at luge den lille skråning.
Det blev jeg jo færdig med forleden :-D

I går var jeg lidt tummelumsk da jeg stod op. Ved ikke om du kender det, søvnløshed ? Men jeg lider af slem søvnløshed.
Jeg kan gå i seng kl. 22 eller 24 og stadig vågne ved 4 tiden. Det er altså for tidligt, når man ikke skal op efter noget. Så plejer jeg at tænde min computer, og sidde og spiller edderkop, eller læser havesider. Hvis jeg så er heldig så bliver jeg træt og kan sove lidt igen.
Den sidste tid har jeg bare ikke kunnet sove, det er blevet til 2-3 timer i døgnet, og DET er altså ikke nok, hvis man skal fungerer bare nogenlunde.
Så i forgårs tog jeg en sovepille inden jeg gik i seng. (Det kan nogen gange godt ødelægge den dårlige søvn spiral man er inde i.) Det var derfor jeg var noget tummelumsk, men jeg havde fået sovet :-D Og det kunne mærkes på kroppen i går.

Dagen i går startede jo med det skønneste vejr, så jeg kunne sidde på min elskede bagtrappe, og drikke min morgenkaffe :-D
Da jeg gik i gang startede jeg med at plante Hortensiaerne, og det pyntede sørme.


Der skal flere "lyse" planter på skråningen, for ellers kommer det nemt til
at se dystert ud med alle de mørkløvede planter.
Men der er lang vej endnu, inden bedene er som de skal være.
Så var det meningen, at jeg skulle have plantet mit nyindkøbte bunddække, men da Morten var gået lidt kold i at få fjernet vores hækafklip, hjalp jeg ham lige.



Morten havde gang i et bål for at få vores ENORME mængder hækafklip væk.
Da han var gået ind for at hvile, forsatte jeg med at rive hæk sammen og smide på bålet. Den slags skal man virkelig holde øje med !!! Og det gør vi, især fordi der lige bag vores afbrændingssted er en mark, med relativ tørt græs.
Da der var ret godt gang i bålet, ville jeg ikke gå for langt væk, så i stedet for at bare stå og glo (hvilket falder mig UMÅDELIGT SVÆRT) så gik jeg i gang med at luge i vores vildnis.
Der var mange snerler, rigtig mange. Det træ hvor det voksede op af sidste år, er der et par døde grene.
Sig mig; kan en snerle "afklemme" forsyningen af vand under barken så en gren dør ? Nå det var lige en tanke der slog mig da jeg gik og lugede.
Kaffepauser blev det selvfølgelig også til, omme ved surbundsbedet.


Hende her missekillingen følger med i alt jeg laver, lige meget hvor jeg er.
Så hun er snart "udlært" gartner :-D

De forskellige sammenplantninger jeg har stående rundt omkring, indeholder både små træer, stauder, sommerblomster og løgplanter.
Nu er jeg gået i gang med at tømme, og plante ud i bedene. Jeg startede med den lille trillebør, der var nogle Alunrod, som jeg lige havde fundet en god plads til.


Jeg plantede nogle små Sct.hansurt,og Alunrod fra den lille trillebør.
Ses ca. midt i billedet (rustfarvet) og yderst til højre, en lille mørk.

I dag er vejret knapt så fint som i går, men det kan det vel nå at blive. Jeg skal ud og forsætte mine udplantninger. Og vejret er ikke ringere end at min morgenkaffe er blevet indtaget ude på trappen ;-)

Hovsa, jeg vil da lige vise min potte, med mine små Blommetræer (håber jeg da de bliver.) Inden jeg slutter mit indlæg.


Stiklinge fra Blommetræ.

Kan du nu have en rigtig god dag, hvad den end måtte bringe.
Havehygge Mamse :-) Og nu skinner solen :-D yeeeeeaaaaa......

8 kommentarer:

  1. Ikke sjovt ikke at kunne sove. Jeg har hørt, at hypnose kan hjælpe, var det ikke noget at prøve det? Hvis jeg sætter mig til at kigge på planter på webplanteskoler, bliver jeg frygtelig søvnig. Prøv det kl. 4 om morgenen :) sæt det hjælper.
    Prøv nogen limefarvede planter på skråningen, det kan også blive flot.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er ski anstrengende ikke at kunne sove, men jeg giver ikke op før jeg har fundet ud af noget der virker.
      Jeg har en veninde der mediterer før hun skal sove, hun har tilbudt mig nogle sessioner så må jeg se om det virker.
      Ellers må jeg prøve hypnose.
      Limefarvet planter har jeg også selv overvejet. De ny bunddække, jeg lige har plantet i dag, er lidt derhen af. Meget lysegrønne med gule bladrande. Sikke en forskel det giver.
      Knus Marianne.

      Slet
  2. jeg er spændt på dine blommestiklinger, det har jeg aldrig prøvet, men det kunne da være dejligt :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis mine små blommetræstiklinger bliver til noget ved jeg lige hvor de skal være. Elsker den slags eksperimenter, og ja hvis man ikke forsøger så ved man jo heller ikke om det kan lade sig gøre ;-) Og så har jeg det sådan, at jeg har meget svært ved at smide noget ud der er liv i.
      Ha´ en god aften.
      Marianne.

      Slet
  3. Hej Marianne. Ja, vejret er jo lige til at være ude i og få noget lavet. Jeg kan se, at der bliver arbejdet flittigt i jeres have. Jeg tror dit bed bliver rigtig godt, når du bliver færdig. Hvor må det være hårdt med så lidt søvn, jeg håber du kan blive fysisk træt af al havearbejdet, så kan det være, du sover mere!

    SvarSlet
  4. Der sker godt nok en del i din have :-)

    Det lyder hårdt kun at sove så få timer i døgnet :-(
    Jeg har det næsten modsat, kan snildt sove både 8 og 9 timer i døgnet, hvis jeg kan sanse at komme i seng i ordentlig tid, så muligheden er til stede.

    SvarSlet
  5. Skønt med sådan en dag i haven Marianne hvor man føler man får noget fra hånden. Hvor er det træls ikke at kunne få en ordentligt nats søvn - det har både krop og sjæl brug for - håber du finder en løsning, for et par timer om natten er ikke holdbart i længden.

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  6. Tak de skønne havequinder :-)
    Her sker helt sikkert noget i øjeblikket, det kan jeg måske takke mine indslumringspiller for ? Det kan i hvertfald godt mærkes, når jeg får sovet. Men jeg vil jo helst finde en metode der virker UDEN brug af medikamenter.
    Havearbejde virker helt sikkert også på at jeg bliver træt i min krop, men desværre ikke i mit hovedet, som stadig farer afsted med 180 km. i timen :-/
    Men jeg skal helt sikkert have fundet ud af noget der virker.
    Selv om det blæser i dag, så er det smukt havevejr. Så når jeg lige har fået min kaffe, skal jeg ud og flytte planter :-D
    Ha´ en dejlig havedag alle sammen.
    Knus Marianne :-)

    SvarSlet