søndag den 30. september 2012

Endorfiner i haven ?

I en årrække, for små 10 år siden trænede jeg rigtig meget. (Styrketræning) Og i den forbindelse læste jeg meget om kroppens muskler, sener, kost, og hvad der sker i kroppen når man træner.

Det jeg vil frem til er, at når man har trænet i ca. 20 min. begynder hjernen at frigive endorfiner.
Endorfiner er kroppens eget smertestillende middel. Du kender det sikkert, hvis du fks. løber en tur, og kommer hjem og føler dig "høj", frisk, glad og energisk, så er det sandsynligtvis fordi der er blevet frigivet endorfiner fra hjernen.
Nu sidder du sikkert og tænker, og hvad har det´så med have at gøre? Eller også har du regnet ud hvorfor jeg skriver det.
Ja jeg skriver det, fordi jeg jo udover at være haveelsker er kronisk smertepatient. Ikke altid en nem kombination, men med lidt omtanke kan det godt lade sig gøre, at kombinere de to ting.
Her i blogverdenen ved jeg, at flere bloggere døjer med diverse lidelser, som ude i den "rigtige" verden. Og i kender garanteret også, som jeg, at man kan gå ude i haven, og lige pludselig "glemme" hvor ondt man har. Måske har man ikke "glemt" det, men kroppen er begyndt, at frigive endorfiner?
Ja for havearbejde er jo også en motionsform, så hvorfor ikke? Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at høre hvad du tænker når du læser det. Eller hvis du har en viden om området, for jeg synes det er rigtig spændende, hvad kroppen kan gøre.
Nå men det var bare lige noget jeg har gået og tænkt på ;-D

Siden sidst har jeg fået ordnet min køkkenhave....delvist. Dvs. jeg har gravet der, hvor der har været gravet for nogle mdr. siden. Der hvor der er/skal være blomsterbed ud mod hegnet.


Blomsterbedet til højre er gravet.
Det store stykke, hvor der groede knæhøj ukrudt, har jeg slået med plæneklipperen! Ja det må jeg jo indrømme. Jeg kunne simpelhen ikke grave det. Jorden er for tung, og jeg er fysisk ikke i stand til det. Har forsøgt. Og Havenissen må jo ikke lave noget, så han foreslog mig, at tage plæneklipperen. Også håbe jeg kan få noget hjælp til det senere.
Jeg har overvejet at dække det med sort fiberdug, for at slå ukrudtet ihjel. Eller måske plast? Tænke tænke....
Nå men jeg fik da plantet de nye roser, og den nye Phlox. Selv om det var begyndt at regne da jeg var ved at plante.
Ugen er gået med at vente på, at det igen skulle blive tørvejr så jeg kunne komme ud og lave noget. Her har det jo regnet stort set uafbrudt i en´uge. Så det er et´pløre ude i haven.

I fredags tog jeg på planteindkøb. Jeg havde besluttet, at jeg ville lave nogle efterårs dekorationer/sammenplantninger dels i den ene whiskeytønde, og dels i en trætrillebør jeg har.
Min tanke har været, at det skulle være en dekoration, der med få ændringer kan laves om når vi nærmer os julemåneden.



Thuja, lilla Asters, Alunrod med rødt løv, Alunrod med grønt løv/rød underside,
orange Chrysantemum, lyslilla og mørk lilla Lyng, Pletter i luften, og græskar. 

 
 

I Brugsen købte jeg Alunrod til henholdsvis 18 og 25 kr. pr. stk. Chrysanthemum til 10 kr. Alle planter der var sat i "skammekrogen", altså planter der var ved at være halvdøde?! (De var holdt op med at vande dem! Det kunne ikke betale sig! sagde de, da jeg sagde de var meget tørre. Derfor den meget billige pris.)
I Løvbjerg havde de Thuja til 30 kr.! Vildt billigt med den størrelse den har. Det var også der jeg købte Lyngen.
Asters gav jeg 10 kr. for i Plantorama, og 20 kr. for græskarret. "Pletter i luften" er oppe fra drivhuset.
Så alt i alt nogle billige dekorationer.
 
Ups tror da vist jeg skal have luget under trillebøren ;-D hi hi....
I dag, hvor der har været (delvist) tørt, har jeg fået ordnet forhaven. Så nu er den vinterklar. Det var rigtig skønt.
Næste projekt, når der altså kommer en tørvejrsdag, skal jeg have ordnet oppe i frugthaven. Der mangler jeg halvdelen af bedet ud mod hegnet. Også skal jeg have lagt ca. 200 Tulipanløg på den store skråning.
På et tidspunkt bliver det vel også tid til at tømme drivhuset, men der er stadig gang i tomaterne og peberne, så det varer lige lidt.

Ha´en god aften.
Hygge fra Mamse :-D 
 


 
 

mandag den 17. september 2012

Nyt STORT projekt.

Nu har jeg fået hvilet, efter jeg fik lavet det store skråningeprojekt. Det var hårdt tiltrængt, begge dele. Både at få ordnet den store skråning, OG at få hvilet.
Men nu er jeg klar igen ;-D

I går gik jeg så i gang med årets sidste (tror jeg nok) STORE projekt. Det er´ i hvertfald et STORT projekt.
Kender du det med at man pludselig udfører alle mulige oversprings handlinger? Det er mig i en nøddeskal lige for tiden ;-D Det ligner mig slet ikke. Jeg plejer at springe ud i tingene, og få det gjort. Men denne gang har jeg alle mulige undskyldninger, fordi opgaver er SÅ stor.
Vil du se HVOR stor? Okay, men jeg er nød til at advare først, for det er slemt, rigtig slemt!!!
Så har du dårligt hjerte, eller dårlige nerver så skal du måske ikke kigge med. Nu er du advaret ;-D

Nå okay... jeg ombestemte mig lige.... syntes lige du skal se, hvad jeg skal gøre plads til, (for lige at vise noget smukt først.) ;-D Så kan du altid få chokket senere :-D



Rose, "Romanze", dufter berusende vidunderligt.


Rose, "Rosendal",  har en vidunderlig duft, og de smukkeste knopper.

Roserne var nogle Havenissen og jeg købte på havens dag, da vi lige skulle ud og "kigge", hvad de havde på Asmild planteskole. Der røg også lige en kvidhvid Phlox "Junior White", med op i vognen inden vi nåede kassen ;-D De skal plantes i bedet ud mod hegnet oppe i køkkenhaven.
Se nu, endnu en oversprings handling! (At fortælle og vise det fine før det alvorlige.) Men sagens kerne er, at de jo skal plantes et sted, og "det sted", er altså groet til i ukrudt her i sommer. Jeg er ikke stolt af det, men det er det altså.
Min undskyldning er, at jeg har haft gang i 100 ting, der lige skulle gøres færdig først. Oven i alt det hele blev Havenissen pludselig alvorlig syg, og indlagt. Jeg "boede" stort set på sygehuset ved ham i 3 uger, men nu er han heldigvis hjemme igen.

Så nu går den ikke mere! Jeg SKAL i gang....er du klar?
Med det her;


Det der gerne skulle blive en køkkenhave.... engang.


Se se jeg ER i gang ;-D
Ja det ER frygteligt, jeg ved det godt, men jeg er´også gået i gang. Så det er hvad dagen her skal gå med.
Der er nok arbejde til de næste par uger tror jeg.
Håber da godt nok du skal i gang med noget, der er lidt mere spændende.
Jo forreste jeg skal jo også lige have plantet de her;


Den ene af 2 Hortensiaer.
Jeg var så heldig i sidste uge, da jeg havde været til "børneundersøgelse" med min bil, at jeg lige kørte op forbi min søde svigerinde. Så havde hun 2 store Hortensiaer til mig, som hun desværre ikke har plads til i sin have ;-D Tusind tak Annie, jeg skal nok passe rigtig godt på dem :-D

Så du kan godt se, jeg har nok at gøre. Og nu går den ikke mere.....men skal da lige have min kaffe først, også skal jeg ud i haven.
Kan du have en rigtig dejlig dag. (Her skinner solen.)

Hygge fra Mamse.

ps. Oh jo forresten, så ved jeg ikke om du har lagt mærke til jeg har ændret mit profilbillede? Den var den søde Fru Høneballe, der opfordrede mig til at ændre mit billede, da hun syntes det billede jeg har på Facebook er bedre. Så må vi håbe du også syntes det ;-D

tirsdag den 11. september 2012

En rigtig have.


I søndags da det var havens dag, tog Morten og jeg en tur på vores lokale planteskole i Kjellerup.
Da jeg jo endelig langt om længe er blevet HELT færdig, med at fjerne ukrudt på den store skråning, skulle jeg bruge nogle buske.
Det er ikke tilfældigt, hvad jeg har valgt. Det blev allerede planlagt i vinters da jeg sad og tegnede havetegninger, og skulle finde ud af, hvordan haven skulle tage sig ud.
Vi var heldige de havde, hvad vi skulle bruge, til fornuftige priser. Den ene busk er oven i købet rigtig flot stor, så det allerede ser ud af noget.
Så her er mine valg;


Uægte Jasmin med fyldte blomster, Philadelphus "Schneesturm".

Uægte Jasmin med fyldte blomster, Philadelphus "Schneesturm".
Billede lånt på nettet.


Dronningebusk, Kolkwitzia Kelkas. Den ser nu ikke ud af så meget, men den skal bare have lidt tid.


Duftsnebolle, Viburnum xburkwoodii. Stor flot busk. (Jeg skal lige have fjernet planteskiltet) ;-D
Da vi kom hjem gik jeg i haven med det samme, og fik ordnet noget mere. Men til sidst var jeg så smadret, at jeg måtte gå ind. Selv om jeg manglede at få den sidste busk i jorden. Men jeg kunne simpelthen ikke mere.

Da jeg stod op i går kunne jeg godt mærke jeg var gået til den dagen før i haven. Men nu var "målet" i sigte, så jeg skulle bare i haven igen.
Så i går fik den en sidste skalle ;-D Og jeg skal hilse og sige det er noget der kan ses. Både på mig, men i særdeleshed på haven.
Tænk engang, nu har vi en have, altså noget vi kan kalde en rigtig have :-D


Den store skråning. Spaden og greben viser hvor op/nedgangen skal være til køkkenhaven.
Der mangle stadig noget bunddække imellem buskene, en stenkant forneden, og en sti op til køkkenhaven.
Med stien op til køkkenhaven har jeg fået alletiders ide´. Men det må lige vente indtil jeg har ordnet oppe i køkkenhaven. (Den er totalt fyldt med lårhøj ukrudt.) Det´bliver bare godt, stien altså ;-D (Glæder mig som et lille barn til jeg kan komme i gang.)

Udover at jeg fik den store skråning færdig, fik jeg også plantet ca. 15 Geranier, 5 store Hostaer, 2 Skt.Hansurt, 3 Hebe And "Variegata", og 2 Sommerfuglebuske....tror vist det var det hele. Også fik jeg kørt noget mere jord hen på den lille skråning.
Så nu ser den lille skråning, og bedet langs hækken sådan ud;


Den lille skråning (med de hæslige gule Chrysantemum), og bedet langs hækken.
Det lille bed langs hækken, mangle også stadig en stenkant. Stenkanterne der mangler behøver jeg hjælp til, så håber jeg kan få min yngste søn herud og hjælpe mig en dag.
I bedet op mod hækken fjernede jeg forresten også alle de Blomsterkarse, der har stået her i sommer. (I øvrigt rigtig god midlertidig bunddække.) Jeg syntes lige i skal se nogle af de Hostaer jeg har plantet. (De er købt i Løvbjerg.)


Den mindste fine Hosta.


Nogle af de andre Hostaer.


Nogle flere Hostaer (til venstre for Duftstien.)
Jo forresten så fandt jeg da lige ud af, at ikke alle Sommerfuglebuskene er "Ile de France", der er sørme også en "Impire Blue" imellem. Den er lidt mørkere, og større i blomsterklasen end "Ile de France".


Sommerfuglebusk, "Impire Blue".


Sommerfuglebusk, "Ile de France".

Jeg kom lige i tanke om at jeg faktisk har et billede der viser den store skråning, set oppe fra  terrassetrappen, godt nok inden jeg var færdig med at plante alle planterne jeg har nævnt. Men så kan du få en ide´om, hvordan der ser ud nu.

Et kig fra terrassetrappen, hen langs den store skråning, og Trærodsbedet (til højre).
Inden jeg var færdig med at plante alle planterne jeg har nævnt.
Til venstre kan du lige ane, hvad jeg snart skal i gang med. Det er virkelig en gyser uden lige. Men den gider jeg ikke bekymre mig om i dag.
I dag skal jeg bare slappe af, og nyde alt det jeg har nået i haven de sidste par dage. Skroget trænger til hvile ;-D

Ha´en rigtig dejlig dag.
Hygge fra Mamse.

ps. Velkommen til de nye læsere :-D

søndag den 9. september 2012

Lille sommerfugl og andet.

Jeg har rigtigt travlt ude i haven lige for tiden, så jeg faktisk ikke har tid til at sidde inde.
Jeg har besluttet, at de næste dages gode vejr (ja det har metrologerne i hvertfald lovet) skal udnyttes til det yderste.
I går fik jeg ordnet noget af den store skråning. Ja den er jeg desværre ikke færdig med endnu, men nu begynder jeg at kunne se en ende på det :-D YES!!! Jeg mangler vel en god times tid så skulle den være ordnet.
Da vi havde spist til aften i går på terrassen, efter jeg havde arbejdet koncentreret på skråningen, ville jeg ellers været stoppet. Men besluttede så i sidste øjeblik, at få nogle Calluna, Lyng i jorden, som længe har stået i sine potter og ventet. Så vandede jeg lige og gik ind, og var godt tilfreds med det jeg havde nået.
Havenissen havde været ude med sit kamera, så hans billeder fik jeg lige overført til min computer. Og dem syntes jeg ikke i skal snydes for.
Læn dig tilbage og nyd :-D










Det næste billede viser som du kan se, en skråning. Den er god nok, det er´den samme skråning jeg viste for noget tid siden fyldt med ukrudt. Nu totalt renset for store mælkebøtter (med ½ meter lange rødder!), og andet ukrudt.

Noget af den store skråning, som jeg har fået ordnet og beplantet.


Jeg lovede jo for noget tid siden et bedre billede af min Lilje, og et navn på den. Morten tog billedet, og jeg fandt navnet ;-D


Pudeasters, og Liljen "Renoir".
Det var alt for nu, håber du nød billederne.

Jeg skal lige have en kop kaffe, også skal jeg ud og se om jeg kan få ordnet det sidste af den store skråning.... pyhhhh.....
Du må have en strålende dag, og husk at nyde vejret, det varer jo ikke så længe inden det igen skulle blive rigtigt efterårsvejr.
Jeg skal have kaffe nu, og ud og suge noget sensommerenergi i mig ;-D
Hygge fra Mamse.

torsdag den 6. september 2012

Stilhed i haven.

Ja stilhed i haven er nu nok så meget sagt, men der er været stille fra min side i hvertfald. Da jeg lagde mig til sengs med "et eller andet"? som jeg nu, (tror jeg), er ved at være ovre. Heldigvis for så kan jeg måske komme i haven i dag.
Men ellers skal jeg da lige love for at det har blæst de sidste par dage. Så det kunne da være det samme, at gå rundt derude i det møgvejr (sorry, men efteråret er altså ikke min yndlings årstid.) Og jeg må da sige det begynder at "lugte" af efterår. Selv om de næste par dage skulle blive godt vejrmæssigt, efter vejrudsigten. Det glæder jeg mig til.

Her forleden kunne jeg læse på en blog, at der var nogle der mente det ikke længere var sæson for blomstrende Lupiner. Meeeennn hvis du godt kan lide Lupiner, og ønsker dig en Lupin med en længere blomstring, så få fat i de her;


Lav Lupin, Lupinus x regalis.
Det er en staude Lupin, som bliver ca. 30 cm. men mine er nu blevet noget større. De er rigtig fine, kommer med flere blomstringer på et år, også er det ikke usædvanligt, at den blomstre til langt ind i September. Den skulle være villig til at frøså sig, det vil jeg jo rigtig gerne have, at den gør. (Da de er plantet på en skråning, der bare skal dækkes af planter.)
Hvis ikke man ønsker den skal sprede sig kan man jo bare klippe frøstandene af.


Flere lave Lupiner, her i en lidt mere pang farve.
Så fortvivl ikke, hvis du gerne vil have en Lupin med en længere blomstrings tid. Jeg synes de er skønne i deres rosa/blå nuancer. Dem vil jeg gerne have rigtig mange af.
Jeg kan oplyse, at frøene har jeg såmen købt henne hos min lokale Spar købmand. Så find en Spar, og se om ikke de skulle have dem. Og hvis ikke de har dem nu har de dem sikkert til foråret :-D
Pøj pøj med det.

Inden jeg slutter helt vil jeg gerne sige velkommen til de nye faste læsere. Skønt der er nogen der gider læse med. Og hold dig endelig ikke tilbage, hvis du har en kommentar, eller spørgsmål til noget af det jeg har skrevet :-D

Ha´en rigtig dejlig dag.
Hygge fra Mamse.

mandag den 3. september 2012

Så har jeg gjort det igen.

Hele weekenden har jeg holdt fri fra havearbejde. Min ryg trængte i den grad til totalt fred. Jeg er ret stolt af, at jeg kunne holde mig fra at rode i jorden. Meeeen det skulle nu ikke afholde mig fra at køre på "planterov" igen igen ;-D
Jeg havde jo læst, at de søndag i Jem&fix ville have Sommerfuglebuske til meget billige penge. Så jeg væltede ud af sengen, på en højhellig søndag, havde knap fået søvnen ud af øjnene før jeg sat i bilen på vej efter planter. OG JEG HAVDE IKKE ENGANG NÅET AT FÅ MIN MORGENKAFFE!!! Men denne gang ville jeg bare ikke køre forgæves. Det er jo sket nogle gange, hvor jeg har kørt efter planter, også var der ingen tilbage da jeg nåede derop.
Desværre var der kun lilla Sommerfuglebuske, men de var ski så søde at jeg købte 3 stk. "Ile de France" hedder de, og 4 stk. store flotte Geranium "Rozanne".

Søndagens "fangst".


Sommerfuglebusk, Buddeleia dav. "Ile de France", de er bare så søde de bittesmå blomster,
med det lille røde "øje" i midten.


Storkenæb, Geranium "Rozanne". Blomsterne er bare så fine på dem.
I formiddags gik jeg så i haven, og begyndte at plante nogle af planterne jeg købte i går ud i bedene. Det var bare skønt, at gå rundt ude i solen og hygge sig.
Over middag gik jeg lige ind for at holde en lille kaffepause, inden jeg skulle i gang igen. Så sagde havenissen, at han havde set de havde nogle rigtig store Hosta i Løvbjerg til 50 kr. "Kunne vi ikke bruge sådan nogle?" Joooo det mente jeg da godt vi kunne. Så afsted det gik. Der "faldt" så lige 5 store Hosta op i vognen, og 24 stk. Campanula til 10 kr. stykket.
Nu vi var af sted spurgte jeg om ikke vi så skulle køre op i Jem&fix, for jeg kunne godt tænke mig nogle flere Geranier. Da vi så kom derop fandt vi 7 stk. og ja så røg der lige 2 stk. Sommerfuglebuske mere med hjem.
Hvad der bare irriterede mig var, at de i Jem&fix også havde Campanulaer til 10 kr.! For de var bare dobbelt store, og fine som dem vi lige havde købt i Løvbjerg.  Øv. Nå det var der jo ikke så meget at gøre ved.
Hold da magle bilen var godt fyldt da vi kørte hjem;


Mandagens "høst".
Nøj det kriblede bare i fingrene for at få det hele i jorden, og se hvor fint det ville blive. Så jeg gik straks i gang da vi kom hjem. Jeg knoklede indtil kl. var over 19, og Morten kom ud med aftensmad til mig. Men der var jeg også så færdig, som i færdig!  Der mangler stadig, at blive lavet en masse endnu, men det skrider godt fremad.
Jeg vil endnu ikke vise, hvor langt jeg er nået ;-D Men det ser knagme godt ud kan jeg godt fortælle :-D
Selv om jeg er godt smadret, kan knapt nok rokke med ørene (som om jeg nogensinde har kunnet det) er jeg helt vild oppe at køre over, hvor godt det bliver.
Havde jeg kunnet holde til det var jeg blevet ved noget længere tid. Men nu vil jeg slappe af, ha´noget kaffe, og håbe min ryg vil være med til at "lege" igen i morgen ;-D
Når jeg er færdig med det jeg er i gang med ude i haven, skal jeg i gang med et nyt projekt! Som er lidt hemmeligt endnu ;-D Glæde rmig til at fortælle om det. Det bliver SÅ godt er jeg sikker på.
Håber din dag har været lige så god som min, så har den nemlig været rigtig god.

Må du ha´en dejlig aften.
Hygge fra Mamse.

lørdag den 1. september 2012

Skovlen er aktiv i haven.

Opdagede lige at min fine lyserøde Lilje, var sprunget ud oppe i frugthaven i går. Skal nok taget et bedre billede en af dagene. Og måske også et navn.


Lilje, og Pudeasters.
Dagen i går startede stille og roligt, som så mange andre morgener, med at sidde på bagtrappen, iført morgenkåbe og morgenhår, med en kop kaffe i hånden :-D Bare at sidde og lytte til den stille morgen, fuglene, og "snakke" med den lille besøgsmis, der lige kommer forbi hver dag. Love it <3
Hvad naboerne siger til, at jeg sidder der i mit meget uskønne antræk, er jeg sådan set ret ligeglad med ;-D
Det er rart lige at sidde og få styr på tankerne, og planlægge hvad der skal ske i dagens løb. Sådan løseligt, for helt planlægge kan jeg ikke. Det kommer jo an´ på hvor meget mit skrog vil være med til. Og i går må jeg sige; mit skrog ville være med til en del, eller det vil sige, det ville det ikke, men jeg gjorde det alligevel ;-D

Jeg fik plantet et par Chysanthemumér mere. En´ med lilla blomster midt på den lille skråning, (bag krukken) og en med orange/gule blomster bag den "store" Syren (lige på hjørnet ved den lille skråning)
Sidst på dagen fik jeg en´ af Morten´s Citrontimian, som jeg delte i mange små, og plantede imellem stenene på den lille skråning. Glæder mig til små puder, der breder sig ud over stenene. Som spreder velduft ud når man strejfer dem.


Der var også nok til, at jeg kunne plante imellem trædestenene igennem Trærodsbedet. Den er nu døbt; Duftstien ;-D

Duftstien igennem Trærodsbedet.
Hvis de er villige til, at "brede" sig lige så meget, som de har gjort oppe i Morten´s krydderurtebed, vil der allerede næste år være nogenlunde tæt imellem trædestenene. (Håber jeg.)

Jeg kom lidt videre med at få fjernet ukrudt på den store skråning. Det foregår med gravegreb, for det er mest store mælkebøtter, med lange rødder som helst skal hele op, så de ikke kommer igen. Og det er et djævlsk hårdt arbejde. Ikke ligefrem noget min ryg er vild med, men nu tager jeg det i små bidder. Væk skal det jo.
Så plantede jeg mine store Hortensiaér, jeg har haft i krukker udenfor bagdøren, og omme ved surbundsbedet, ud på skråningen efterhånden som jeg kom frem. Mangler kun at plante en´ nu.

I mine pauser??? (Jeg har rigtig svært ved, at sidde stille) fik jeg klippet døde blomster af de forskellige planter jeg har rundt omkring. Kapilærkasserne i drivhuset blev også lige fyldt op, og flere små nusseopgaver blev lige klaret.

På den del af den store skråning jeg har ordnet ser der sådan her ud;


Sådan her så det ud i aftes da jeg gik ind.

Nåe ja jeg glemte da helt, at jeg også har plantet nogle hvide Chrysanthemumér  ud på den store skråning. (Kom jeg lige i tanke om da jeg så billedet.) Så tror da pokker jeg er så træt (læs; smadret) i dag ;-D
Jeg vil altså gerne have, at i ikke føler medlidenhed med mig når jeg skriver sådan. Jeg skriver det mest som en påmindelse til mig selv om hvilken SKOVL jeg er når jeg ikke lærer, at stoppe inden jeg er helt smadret.
For når jeg går i haven glemmer jeg alt omkring mig, jeg glemmer at spise, drikke og passe på mig selv. Var det ikke fordi Morten kom ud med mad til mig, havde jeg sandsynligvis ikke fået noget at spise. Når jeg henter kaffe glemmer jeg at drikke den, og når jeg endelig kommer i tanke om, at jeg vist havde en kop kaffe stående et sted, så er den iskold. Men jeg hygger mig når jeg går derude, i min egen lille verden.
Jeg har brug for haven, eller anden kreativ beskæftigelse, for jeg er typen der tænker rigtig meget, alt for meget. Og min hjerne slapper kun af når jeg kan fordybe mig i noget, hvor jeg glemmer tid og sted. Kender du det?

Slyngrose, "White Queen" (mener jeg den hedder.)

Men i dag står den på totalt afslapning. Tvungen afslapning øv, men så kan jeg lære det kan jeg....forhåbentlig... engang med tiden ;-D ha ha.....

Kan du nu have en rigtig god weekend, og husk; pas på dig selv.
Total hygge fra Mamse.