søndag den 30. september 2012

Endorfiner i haven ?

I en årrække, for små 10 år siden trænede jeg rigtig meget. (Styrketræning) Og i den forbindelse læste jeg meget om kroppens muskler, sener, kost, og hvad der sker i kroppen når man træner.

Det jeg vil frem til er, at når man har trænet i ca. 20 min. begynder hjernen at frigive endorfiner.
Endorfiner er kroppens eget smertestillende middel. Du kender det sikkert, hvis du fks. løber en tur, og kommer hjem og føler dig "høj", frisk, glad og energisk, så er det sandsynligtvis fordi der er blevet frigivet endorfiner fra hjernen.
Nu sidder du sikkert og tænker, og hvad har det´så med have at gøre? Eller også har du regnet ud hvorfor jeg skriver det.
Ja jeg skriver det, fordi jeg jo udover at være haveelsker er kronisk smertepatient. Ikke altid en nem kombination, men med lidt omtanke kan det godt lade sig gøre, at kombinere de to ting.
Her i blogverdenen ved jeg, at flere bloggere døjer med diverse lidelser, som ude i den "rigtige" verden. Og i kender garanteret også, som jeg, at man kan gå ude i haven, og lige pludselig "glemme" hvor ondt man har. Måske har man ikke "glemt" det, men kroppen er begyndt, at frigive endorfiner?
Ja for havearbejde er jo også en motionsform, så hvorfor ikke? Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at høre hvad du tænker når du læser det. Eller hvis du har en viden om området, for jeg synes det er rigtig spændende, hvad kroppen kan gøre.
Nå men det var bare lige noget jeg har gået og tænkt på ;-D

Siden sidst har jeg fået ordnet min køkkenhave....delvist. Dvs. jeg har gravet der, hvor der har været gravet for nogle mdr. siden. Der hvor der er/skal være blomsterbed ud mod hegnet.


Blomsterbedet til højre er gravet.
Det store stykke, hvor der groede knæhøj ukrudt, har jeg slået med plæneklipperen! Ja det må jeg jo indrømme. Jeg kunne simpelhen ikke grave det. Jorden er for tung, og jeg er fysisk ikke i stand til det. Har forsøgt. Og Havenissen må jo ikke lave noget, så han foreslog mig, at tage plæneklipperen. Også håbe jeg kan få noget hjælp til det senere.
Jeg har overvejet at dække det med sort fiberdug, for at slå ukrudtet ihjel. Eller måske plast? Tænke tænke....
Nå men jeg fik da plantet de nye roser, og den nye Phlox. Selv om det var begyndt at regne da jeg var ved at plante.
Ugen er gået med at vente på, at det igen skulle blive tørvejr så jeg kunne komme ud og lave noget. Her har det jo regnet stort set uafbrudt i en´uge. Så det er et´pløre ude i haven.

I fredags tog jeg på planteindkøb. Jeg havde besluttet, at jeg ville lave nogle efterårs dekorationer/sammenplantninger dels i den ene whiskeytønde, og dels i en trætrillebør jeg har.
Min tanke har været, at det skulle være en dekoration, der med få ændringer kan laves om når vi nærmer os julemåneden.



Thuja, lilla Asters, Alunrod med rødt løv, Alunrod med grønt løv/rød underside,
orange Chrysantemum, lyslilla og mørk lilla Lyng, Pletter i luften, og græskar. 

 
 

I Brugsen købte jeg Alunrod til henholdsvis 18 og 25 kr. pr. stk. Chrysanthemum til 10 kr. Alle planter der var sat i "skammekrogen", altså planter der var ved at være halvdøde?! (De var holdt op med at vande dem! Det kunne ikke betale sig! sagde de, da jeg sagde de var meget tørre. Derfor den meget billige pris.)
I Løvbjerg havde de Thuja til 30 kr.! Vildt billigt med den størrelse den har. Det var også der jeg købte Lyngen.
Asters gav jeg 10 kr. for i Plantorama, og 20 kr. for græskarret. "Pletter i luften" er oppe fra drivhuset.
Så alt i alt nogle billige dekorationer.
 
Ups tror da vist jeg skal have luget under trillebøren ;-D hi hi....
I dag, hvor der har været (delvist) tørt, har jeg fået ordnet forhaven. Så nu er den vinterklar. Det var rigtig skønt.
Næste projekt, når der altså kommer en tørvejrsdag, skal jeg have ordnet oppe i frugthaven. Der mangler jeg halvdelen af bedet ud mod hegnet. Også skal jeg have lagt ca. 200 Tulipanløg på den store skråning.
På et tidspunkt bliver det vel også tid til at tømme drivhuset, men der er stadig gang i tomaterne og peberne, så det varer lige lidt.

Ha´en god aften.
Hygge fra Mamse :-D 
 


 
 

18 kommentarer:

  1. Det er ikke så få projekter, du har på beddingen. Sikket held, at du producerer endorfiner. Jeg bruger også havearbejdet som en form for "fatburner", men det går jo ikke så godt for tiden pga det evindelige regnvejr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jae... jeg tager et projekt af gangen ;-D Synes ikke jeg har så meget energi mere, som jeg havde først på året. Ja det er jo lige det, om det er endorfiner der bliver frigivet, eller det er fordi man bliver så optaget af det man er i gang med?
      At bruge haven som fatburner, kan nok godt være en langstrakt begivenhed, med det pokkers vejr vi har. Det regn måtte altså godt lige holde en pause nu syntes jeg. Så man kan få ordnet det sidste i haven inden vinteren, (og inden det bliver alt for koldt)
      Men man når jo alligevel altid det man skal :-D

      Slet
  2. Det ser dejligt ud med dine dekorationer :-)

    Jeg er overbevist om, at det er godt for både krop og sjæl at opholde sig ude i frisk luft.
    Om det er endorfiner der bliver frigivet, eller det er fordybelsen i noget man holder af at beskæftige sig med skal jeg ikke gøre mig klog på, men når man føler velvære med det man laver, er det vel i bund og grund også underordnet :-)

    Jeg kan godt gå og blive helt "høj" og vældig glad, når jeg går og roder med noget her hjemme i min egen have, men sådan er det ikke ret ofte på arbejdet, og der rører jeg mig mindst lige så meget.........

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Vivi :-D
      Jeg er helt sikker på du har ret i det både er godt for kroppen og sjælen, at opholde sig udendørs.
      Ja man kan godt fordybe sig så meget, at man glemmer tid og sted. Det gør jeg fks. også når jeg tegner og maler, men der går der desværre ikke ret lang tid før jeg må holde pause, fordi jeg ikke kan holde til at sidde. Så derfor er tanken om, at det er pga. endorfiner jo nærliggende fordi det netop er noget man udfører med kroppen. Altså en slags "træning". MEN når du så skriver, så du godt kan blive "høj" (af havearbejdet) når du er derhjemme, men ikke på arbejdet såååå.... ja det kunne være sjovt at få svar på :-D

      Slet
  3. Jeg kender ikke til at have konstante smerter som må besværligøre dagligdagen i en grad, som kun jer der har været eller er i det, ved hvad er. Til gengæld kender jeg i høj grad den tilfredsstillelse det føles efter veludført havearbejde. Om det er endofiner har jeg ingen anelse om, for nogle gange er veludført havearbejde også bare at være ude i det, nusse lidt rundt, nyde og sanse.

    Efter mange dage med opgaver alle andre steder end i haven, håber jeg på en endorfinfyldt dag imorgen og forhåbentlig i tørvejr. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er sikker på, at den følelse (tilfredstillese) man får når man har lavet et godt stykke arbejde i haven (i hjemmet eller hvor det nu er), skyldes et eller andet stof, der bliver frigivet i hjernen. Du ved lige som når man spiser chokolade ;-D Men om det er endorfiner? kunne være spændende, at få undersøgt.
      Ja tak jeg håber også på tørvejr i morgen, jeg TRÆNGER til et have(fix) ;-D ha ha...

      Slet
  4. Altså Marianne jeg startede i sin tid med min have, fordi jeg altid havde ondt et eller andet sted, enten jeg nu sad, stod eller lå, så kunne jeg lige så godt lave havearbejde, fordi jeg så vidste, hvorfor jeg har ondt. Nu er det sjældent jeg har ondt, så mit favoritsted er haven.
    Vi har ikke fået helt så meget vand som jer, så når det ikke lige regner, kan jeg godt komme i haven, med mindre det altså er mørkt :)
    Fint med plæneklipperen, den kan da altid kvæle ukrudtet lidt, selvom rødderne stadig er i jorden.
    Og fine dekorationer.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth :-D
      Det du skriver får mig mere mere til, at tro på der er noget om "snakken". Haven gør altså noget ved ens smerter, om det så er af den ene eller den anden grund. Det er vel også lige meget bare det hjælper :-D
      Altså hvis det bare støvregner, eller regner meget let kan jeg godt gå i haven, men jeg gider ikke gå derud hvis det styrter ned. For synes altid jeg kommer til at fryse om fingerne.
      Ja det irriterer mig også når jeg tænker på alle de rødder, der er i jorden oppe i køkkenhaven. Tror du ikke man kan kvæle det med noget sort plastic? Ellers ved jeg ski ikke helt hvad jeg skal gøre.... nå det finder jeg vel ud af.
      Nu tror jeg ski det er blevet sengetid, jeg kan snart ikke se ud af øjnene. Håber ikke det er noget volapyk jeg har fået skrevet ;-D
      Knus og sov godt.

      Slet
  5. Jeg har ikke kroniske smerter, men kender da godt det med, at man fuldstændig glemmer alt omkring sig. Jeg kalder det lykkefølelse, for det er sådan jeg har det, når jeg totalt glemmer tid og sted i min have.
    Så elsker jeg, når John (min husnisse) kalder og siger, at nu er der lavet mad, og man så mærker efter og nåe ja, jeg er da vist også sulten! Skøn følelse.
    Sikke nogle dejlige efterårs »krukker« du har tilplantet. Det ser skisme godt ud! Fede farver!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg syntes efteråret byder på så mange smukke farver, det er bare at bruge løs af dem :-D
      Det er skønt når man får den lykkefølelse af at gå i haven, og tiden forsvinder for en´ :-D Jeg tror det er rigtig sundt for ens mentale sundhed. Det er i hvertfald svært, at være negativ eller ked af det når man roder i jorden.
      Ved du hvad Bente, sådan en dejlig husnisse har jeg også ;-D
      Når jeg går i haven glemmer jeg også alt om mad og drikke. Det er også derfor jeg altid får min kaffe kold når jeg er i haven :-D

      Slet
  6. Jeg har læst et sted (kan ikke huske hvor) at berøring af jord faktisk også frigører endorfiner!...Så hvis du vil have noget ekstra ud af det derude, så smid havehandskerne.... =0)
    Jeg er vild med dine sammenplantninger....superflotte!!
    Håber du får bugt med alt ukrudtet...sort plast er da en udemærket løsning, når nu jorden er så tung....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Rikke, næste indendørs projekt bliver, at lave dørkranse. Jeg har tørret appelsinskiver til dem, og samlet bær. Glæder mig til at forsøge :-D
      Det er nemlig rigtig, at berøring med jord også frigør endorfiner. Det har jeg også læst :-D Men det skyldes nogle bakterier der er i jorden. Det syntes jeg faktisk er ret spændenede.
      Jeg håber også at få bugt med alle ukrudtsrødderne, på den ene eller anden måde.

      Slet
  7. Flot med de dekorationer. Måske skulle jeg også få gjort noget lignende.
    Det med smerter kender jeg. Jeg havde bare en ide om at smerten forsvandt fordi jeg var optaget af noget som jeg interessere mig for, og derfor ikke huskede på at mine fingre gør ondt? Der er nok noget om 'snakken'.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaaa Susanne, bare kast dig ud i at lave dekorationer. Det er så sjovt :-D
      Jeg tror mere og mere på, at havearbejde frigør endorfiner. For jeg kan fks. godt være lige så optaget af noget herinde, men der forsvinder smerterne ikke.
      Så jeg tror der er noget om "snakken" ;-D

      Slet
  8. Hej Marianne.Håber vejret er med dig idag.Her på Sjælland har vi haft fint vejr et par dage.Flot pynt du har lavet.Kan kun håbe for dig at du finder kræfterne.Men de forskellige ting i haven løber jo ingensteder.Rigtig gode indkøb du har gjort.Fik selv købt billigt ind på plantemarkedet i Lyngby.
    Rigtig god dag til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette :-D
      Skønt at høre i har godt vejr. Vi har stadig regn, så i dag står den på indendørs sysler.
      Haven render ingen vegne heldigvis, men derfor ville det nu være rart, lige at få ordnet det sidste. Men på den anden side gider jeg heller ikke stresse over det.
      Det lyder sørme da til, at have været et godt plantemarked i Lyngby. Men det er lidt for langt for mig ;-D
      Ang. de planter jeg har købt, så ved jeg nu hvor jeg skal kigge når jeg skal have noget billigt ;-D
      Også en rigtig god dag til dig.
      Knus.

      Slet
  9. Hej
    Du har så sandelig ret! Jeg er selv kronisk smerte patient, og bruger min blog på at have positiv fokus på noget andet - end at have ondt... Det hjælper, og så tror jeg der er noget helbredene og afstressende at have hænderne i jorden.
    Dog skal jeg passe på ikke at arbejde over evne, når man glemmer at man skal stoppe inden smerterne bliver forværret. Dejlige reflektioner du fik sat igang... Tak

    Maria
    Deneksperimenterendehave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria.
      Jeg skal også hele tiden passe på ikke at lave for meget. Det sker desværre tit, at jeg kommer til det, men mon ikke jeg lærer det på et tidspunkt ;-D
      Haven er god til, at ændre ens tankebaner, og få "renset" ud i det negative, der let kommer snigende når man har smerter hele tiden.
      Men jeg er da glad for at vide, at jeg har kunnet sætte nogle tanker i gang :-D
      Ha´en rigtig god dag.

      Slet