torsdag den 26. juli 2012

Dagens blomst.

Her for nogle dage siden opdagede jeg, at en af mine roser var knækket i den stærke blæst :-/


Der var ikke andet at gøre end at den måtte ind i en vase inde i stuen, så fik jeg da lidt glæde af den. Ikke bare er den helt fantastisk smuk i sin form, men den dufter også helt eventyrligt godt.

De sidste par dage har vi jo haft et helt fantastisk skønt vejr. Det var noget min liljer kunne lide. Jeg har med spænding gået og ventet på at denne her skulle springe ud;


Jeg ved ikke om det kan ses på billedet, men blomsterne er giga enormt store.

Og hvad jeg så har lavet her i varmen? ikke en hujende s... ;-D Det er vist længe siden jeg har kunnet prale af det. Og jeg har endda været udenfor det meste af dagen :-D
Ej nu må jeg vist hellere være ærlig, jeg har næsten ikke lavet noget. Der var lige 2 planter det skulle i jorden. Jeg var nemlig så heldig i mandags, at "falde" over nogle store, sunde stauder i Jem&fix, til kun 35 kr. pr. stk.
2 forskellige Skt. Hansurt, en med gullige takkede blade, og en med store runde, rødlige blade og stængler.




Håber du har haft en lige så god dag som jeg har haft. Ha´en dejlig aften.

Nu er det kaffetid.
Hygge fra Mamse :-D

tirsdag den 24. juli 2012

Søndags udflugt del 2.

I mit sidste indlæg lovede jeg at vise de andre haver vi også besøgte i søndags.
Udover Bibelhaven, Viborg museumshave, og Latinerhaven, var vi også ude og se Asmild Klosterhave.
Det var rigtig spændende, for det første var haveplanen virkelig flot.







Hver "hjørne" var lavet i hver deres tidsalder, med et midterbed og 4 bede omkring med ens beplantning, som blev brugt medicinsk i 1100-1200-1300-og 1400 tallet. Der er ved hvert bed en komplet tegning og optegnelse over de planter der er i bedene, og hvad de har været brugt mod.
Desværre var de fleste planter afblomstret, med de var nu skønne alligevel.



Udsigt oppe fra haven.



Lille blomstermark.
Der var også en lille blomstermark med vilde blomster, der gror i vores skønne natur. Kornblomster, røde Valmuer, og meget andet spændende.
Uden om haven var der skovbeplantning, med skønne kig.


Heldigvis var der lidt der blomstrede.



















Jeg var lige så vild med det der fangede mine øjen uden om haven.



Jeg var så heldig, jeg "faldt over" nogle store frøstande fra en kæmpestor Akeleje ;-D 
Så gik turen tilbage ind til Viborg igen. Det giver appetit, at gå rundt og kigge haver.
Men nu er Viborg jo en meget gammel by, og hvis man gider åbne sine øjne er der rigtig meget at kigge på. Og jeg fandt da også nogle rigtig smukke motiver, hvis jeg må være så fri.












Også noget helt andet;
Også en hel anden slags park ;-D Nogen gæt? ha ha....




Da vi kom hjem gik jeg lige en runde i haven, og kiggede hvad jeg egentlig har af blomstrende roser for tiden.





Desværre knækkede rosen i blæsten i går :-/ Men nu står den i en vasen på mit stuebord.














Det var så hvad du fik for den 25 øre ;-D
Nu vil jeg gå ud og se om det stadigt er for varmt til at lave noget.
Ha´en dejlig aften.
Hygge fra Mamse.










mandag den 23. juli 2012

Søndags udflugt.

Her forleden sad jeg og læste en blog, også kunne jeg se der var en norsk kvinde, der fortalte hun lige havde været i Viborg, og se på nogle haver. Så blev jeg noget nysgerrig, for jeg bor jo ikke så farligt langt fra Viborg. Så jeg gik ind og kiggede på hendes blog. Og der kunne jeg se at hun omtalte en have jeg faktisk ikke anede eksisterede. Spændende.
Hvis du vil se hendes indlæg, kan du se det her; http://minminivilla.blogg.no/1342893225_hva_heter _disse_staud.html   Og inden der var gået mange minutter havde Havenissen og jeg aftalt at køre ind og kigge. Som sagt så gjort.
Først besøgte vi Bibelhaven. Der er alle de planter der er omtalt i bibelen.
Ved hver plante er der en beskrivelse af planten, hvilke egenskaber den har. Altså hvad den medicinsk er blevet brugt til, og hvor i bibelen den står beskrevet.
Her er lidt af hvad vi så; (Advarsel; rigtig mange billeder.)



Diktam Dictamnus albus/Gasplante.


Mosrose, desværre meget medtaget af regnen, men den DUFTER vidunderligt. Så den måtte med.
Marietidsel.
Den har da bare den mest vidunderlige farve.

Da vi havde set Bibelhaven kørte vi videre, ind til Domkirken. Der ligger der nogle haver, som er et besøg værd.


Indgang til Viborg museumsgård.
Se lige et smukt indkig til gården.


Hortensia med små blomsterhoveder. Tilgengæld var der mange af dem.


Rislende vand.


Der var sådan en skøn stemning inde i museumsgården.

Et kig ud af gården, op mod Domkirken. I haven kan købes kaffe, is osv. i kiosken til højre.
Lige overfor på den anden side af den brostensbelagte vej ligger denne have;


En kampestens omkranset have, som virkelig er et besøg værd.
Latinerhaven består af flere haveafsnit.


Øverst oppe var denne have.

Her skal man  godt nok ikke være "gulforskrækket", for så får man en overdosis ;-D

Selv jeg, der ikke er meget for gul i haven, er ret imponeret over dette syn.


I haven nedenunder var der en staudehave  med meget guf.






Denne måtte godt "bo" i min have, så den er skrevet på ønskelisten.

Bjørnetidsel (tror jeg nok den hedder)

Altså nogle skønne farver.

Pæoner, og Citrontimian.

Kattehale. Smuk plante, som også godt måtte "bo" her.

Næsten 2 m. høj Riddersporer.

Sølvlys? tror jeg.

Daglilje.





Et kig nedtil en af de andre haver.
På vej ind i Rhododendronhaven, med Domkirken i baggrunden.



Et kig ned i Rhododendronhaven, med planskende vand.



Det var så Latinerhaven.
Er du med endnu? ;-D ha ha..... Ja resten af haverne venter jeg lige lidt med.
Nu vil jeg ud og nyde det dejlige sommervejr imens det er her.
Ha´en rigtig dejlig dag.
Hygge fra Mamse.