tirsdag den 17. juli 2012

Lidt lyserødt.

Du kender det sikkert godt. Der er farver man bedre kan lide end andre. Sådan er det jo, og nu kan jeg jo ikke lyve mig fra, at jeg syntes lyserøde, pink, lilla og blå blomster er rare for mine øjne.
Jeg vil lige vise lidt Pelargonier, men jeg kan ikke vise så mange for jeg har kun 3 forskellige.
De 3 jeg har, har jeg selvfølgelig fordi jeg kan lide dem, ellers synes jeg faktisk Pelargonier er lidt mormoragtige. Men jeg kan hele tiden fornemme at jeg flytter mine grænser, så hvem ved måske har jeg en hel masse af dem om nogle få år.

Pelargonie i ampel. Aner ikke hvad den hedder, men den er jeg rigtig vild med.
Denne første er købt i år, hjembragt af min havenisse. Den er jeg rigtig glad for.
Den næste købte jeg sidste år, og den har jeg faktisk 2 af.



Nåe ja de næste har jeg jo også 2 af. (Morten synes de minder ham om Cárte dór is med jordbær/rabarber ;-D ha ha... )
Engelske Pelargonier.
Petunia har jeg også et par stykker af. En rigtig smuk dobbelt, og en ganske lys Million bells.

Er den ikke bare fantastisk flot? Den nyder jeg hver gang jeg sidder i mit drivhus.

Petunia Million bells. Sart lyserød.

Den meget sarte lyserøde Petunia, er lidt for fesen for min smag, men Morten syntes den var fin. Og ja den er da meget fin når man/jeg lige har vænnet mig til den ;-D

I går aftes da der langt om længe var tørvejr HURRAAA :-D  hoppede jeg i gummirøjserne og gik ud i haven og gik i gang med at luge ukrudt på den store skråning.
Den skråning har virkelig irriteret mig længe. Nøj altså hvor har den irriteret mig uha..... Først kunne jeg ikke komme til at luge fordi jeg ikke måtte gå på den nysået græsplæne, og da jeg endelig måtte, styrtede regnen ned.

Prøv lige at kigge til venstre i billedet, på skråningen. Og det er for 10 dage siden.

Billedet oven over er taget for 10 dage siden. Og forestil dig så lige ukrudtet har groet siden ganske uforstyrret, godt næret af en masse regn :-/
Men i aftes fik det kamp i et par timer, resten hen til hjørnet tog jeg i dag.

Synes da det hjalp gevaldigt.
Pludselig kan man jo se at der faktisk er plantet nogle planter (lidt).

Parykbusk. Cotinus cogg. "Royal Purple"
Parykbusken ser godt nok lidt lys ud fordi solen skinner på den. Men den ser ud til at trives fint på skråningen sammen med de hvide Vinca.
Jeg er rigtig godt tilfreds med det jeg nåede. For jeg nåede også at få fyldt kapilærkasserne op i drivhuset, og givet mine planter gødning. Og luget det væk i Trærodsbedet som er kommet siden jeg ordnede det sidst. Der var heldigvis ikke så meget.
Min plan er nu, at tage resten af skråningen i morgen, hvis det bliver tørt nok til det. Jeg krydser fingre.

Håber du har haft en god dag.
Hygge fra Mamse :-D


Haveklinte står hele vejen langs hegnet.



13 kommentarer:

  1. Ja du har da fået gjort noget ved den skråning skal jeg love for. Det er ikke nemt med alt det regnvejr, ukrudtet gror helt vildt.
    Skal du have storkenæb på skrænten der? For så skulle jeg da have sendt nogle flere til dig. Parykbusken står da fint. Jeg har haft plantet en petunia ud i haven, det gik ikke godt. Sneglene tog den :o(
    Jeg sender pakke til dig i morgen.
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Næ det er ski ikke nemt med det regn, men vi burde jo snart have vænnet os til det så meget som det har regnet de sidste par år.
      Ha ha nej, der skal ikke storkenæb på den skrænt ;-D Jeg har nogle andre skrænter som er knapt så stejle som skal beplantes. Den stejle skrænt med Parykbusken vil jeg gerne holde med hvide blomster. Nu må vi se om jeg kan holde det. (Haveklinten som gror øverst er jo ikke hvide)
      Mine Petunia er også inde i drivhuset, for de klapper helt sammen, hvis de får så meget regn på sig. Det er bare ærgerligt med de snegle, de æder alt de kommer forbi :-/ Heldigvis har jeg ikke fundet så mange endnu. Snegle altså.
      Uha jeg glæder mig helt vild til at få den pakke :-D
      Hyg dig.
      Knus :-D

      Slet
  2. Ja der skete noget med den skråning. Det er især svært at holde skrå sider, jeg har også sådan nogle og derfor bliver de plantet godt til, så jeg slipper for at luge for meget!
    Fine pelargonier og dem har jeg jo mange af......men jeg er også mormor, så det er helt i orden!
    Men der findes langt flere og meget spændende vilde pelargonier, så det er en hel videnskab, bare at følge med i!

    SvarSlet
    Svar
    1. Må jeg spørge hvad du har plantet på dine skråninger? For jeg er lidt i tvivl om hvad jeg skal plante? Som bunddække altså, for jeg ved godt hvad jeg skal have af buske.
      Pelargonier er godt nok en hel videnskab. Jeg kan godt lide dem, hvor bladene dufter, men ærligt talt ved jeg ikke så meget om dem. Udover at de er nemme at tage stiklinger af ;-D
      Ha´en dejlig dag.

      Slet
    2. Jamen jeg har plantet storkenæb....som du jo ikke vil have... Det er vores hestesko, som har de skråninger. På venstre side har jeg lavendler og lidt bladet som storkonval ved foden af pæretræet. Men ellers er det storkenæb i forsk. farver. Hvis du ikke vil have storkenæb, kunne den hvide fredløs måske være en mulighed. På bagsiden har jeg så mit stenbed, da det er syd og solen bager (øh ja når den ellers gør det). Men der har jeg mini løvefod og forskellige tørketålende som akeleje og knautia. Så det er lidt blandet, for det kan jeg godt lide.

      Slet
    3. Jo jeg vil sådan set gerne have Storkenæb på skråningen, men for det første skal de være hvide (i hvertfald henne ved Parykbusken) også må de ikke være for høje for så vil de vælte tror jeg. Der er ret stejlt. Sidder lige og tænker på hvide Lavendler, de er jo ret stive i det, og tåler også solen (når den altså er fremme), for det er en sydskråning. Men jeg vil da helt klart lige kigge på de planter du har foreslået.
      Det var meningen at jeg ville lave det meget enkelt (for Mortens skyld. Han synes nemlig en hel masse imellem hinanden ser rodet ud.) Men tror det ville være så flot med en hel masse imellem hinanden ;-D
      Nu må vi lige se hvad jeg finder på.

      Slet
  3. Uhhh i år har jeg også en stor svaghed for de lyserøde blomster, jeg er nok lidt mere til de fesne nuancer ;o) Dejligt at få bekæmpet ukrudtet, det stortrives denne sommer ;o(, det ser rigtigt fint ud med den nye græsplæne og det hele ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha Heidi, fesen lyserød eller ej så må jeg jo indrømme at Petunie Million bells er lidt sød ;-D
      Da det ikke kun er min have, må jeg være åben for noget der måske ikke helt er min smag...endnu.
      Morten er godt nok heller ikke vild med mine store Hortensiaer som står ved bagdøren, men dem ville du kunne lide Heidi. De har kæmpestore blomsterhoveder (så store som store hvidkål) også er de rigtig lyserøde :-D I like.
      De skaber en frodighed jeg er vild med.
      Ja det er dejligt, at få bekæmpet ukrudtet. Tror også dagen i dag skal stå i ukrudtets tegn. Jeg kan lige så godt benytte mig af at det er tørvejr.
      Må du have en dejlig dag :-D

      Slet
  4. Ja det var faktisk en ok have arbejdsdag i går fik plantet ved min rosenbue som jeg har fået foræret, og luget et bed, så jeg var rimelig tilfreds. Og dagen idag ser også ok ud, så jeg må hellerer komme ud og igang:0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ser også ud til at blive en okay havedag i dag :-D
      Så jeg tror også jeg skal ud og forsætte de sidste dages arbejde. Skønt hvis jeg kan nå at blive færdig.
      Det er da skønt sådan at få en rosenbue forærende :-D
      Jeg har 2 som jeg glæder mig til bliver dækket af duftende roser, men jeg må nok bevæbne mig med tålmodighed. Men sådan er det at have have, man må have tålmodighed.
      Ha´en dejlig dag i haven :-D

      Slet
    2. ps. Velkommen som ny læser af min blog :-D

      Slet
  5. Hej Marianne.
    Det er bare så surt med alt det regn det passer ikke lige med de planer man har. Lige nu burde jeg være ude i haven og fjerne ukrudt for der er tørvejr, men idag har jeg bestemt jeg vil indhente det der er sket her på bloggen. Det er svært at bestemme sig for hvad planter der skal i et nyt bed. Jeg er begyndt at skrive hvilke stauder der skal flyttes til efteråret der er en del stauder der er fejlplaceret og noget der ikke lige har fået den farve jeg havde regnet med. Som du skriver der skal tålmodighed til med en have.
    Go´dag tiln dig.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kender godt det med, at man godt kan have nogle dage, hvor man trænger til at lave noget andet end havearbejde. I særdeleshed hvis man har brugt rigtig meget tiden udenfor.
      Jeg synes det er sådan en balancegang, jeg vil helt vild gerne følge alle de spændende indlæg der bliver lavet på de forskellige blogs, men tit (i hvertfald lige for tiden) når jeg det bare ikke.
      Normalt syntes jeg nok jeg har mange idéer til plantevalg, men vores skråning er lidt vanskelig fordi den er så stejl. Kender godt det med at man får placeret en plante forkert, især hvis den viser sig at have en anden farve end man havde regnet med.
      Håber da godt nok ikke jeg skal til at flytte alt, for meget når vores Netto-roser springer ud. Jeg har nemlig lige læst et sted, at når man køber roser der, er det meget sjælden den rose der er på planteskiltet man har købt!!! Jeg krydser fingre ;-D

      Slet