tirsdag den 1. oktober 2013

Nye beslutninger i haven.

Du kender det garanteret godt, nogen gange må der nye ideer til, også sådan er det også her.

Da vi for 2 år siden fik haven planet ud, og lavet om, var det ikke fordi jeg skulle have flere bede at holde, men at gøre det nemmere at ordne og gå ude i haven.
Haven skrånede nemlig ret meget, og jeg har lidt svært ved at gå hvor det er ujævnt, og hvor der er for meget stigning i niveauet. Så vi blev enige om at den skulle planes ud.
Men hensyn til niveauet i haven er det også blevet nemmere at gå rundt, men nu er der jo pludselig blevet MEGET der skal holdes.... ja også faktisk også mere end jeg magter.
Jeg har fornemmelsen af at jeg hele tiden er bagefter, og når jeg ikke lige ligger i sengen og plejer mit sølle skrog, så knokler jeg for at nå det jeg skulle have ordnet imens jeg lå i min seng. Så efterhånden er nogle dele af haven blevet en plage for mig, og sådan skal en have jo helst ikke være.  Jeg elsker jo min have, men vil også gerne have tid og mulighed for at nyde den.
Derfor kom den nye ide til os (ja i virkeligheden var det Morten der fik ideen) i søndags da vi var ude og handle, og vi faldt over billige planter.
Vi købte dem dog ikke, jeg var nemlig ikke helt enig, men snakken gik da vi kom hjem, hvor vi vendte og drejede ideen, indtil vi blev enige.
Så mandag morgen tog jeg bilen og kørte af sted.
Vi havde nemlig set i Super Brugen, at de havde 3 stk. Efeu til 10 kr. Så vi var blevet enige om, at indkøbe 60 stk. og se hvor langt de ville række.
Meningen med alle de Efeu er så, at alle planter på nær buskene skal fjernes fra de store skråninger, og Efeuen skal så plantes som bunddække. Som HELST skal dække hurtigst muligt !!!
De planter der bliver flyttet skal så andre steder hen.
Jeg er HELT klar over at Efeu kan blive besværlig, (det var også derfor jeg var lidt imod) særligt hvis man vil have den væk igen, men på den anden side så er det også dødbesværligt, når man ikke kan gå pga. rygsmerter, eller bruge sine hænder pga. smerter i håndleddene.
Så beslutningen er taget, og er nu ved at blive ført ud i livet. Det har jeg så brugt nogle timer på i går, og i dag. Heldigvis har vejret artet sig fra sin flotteste side :-D
Dette indlæg er altså ikke ment som en klagesang, men mere som en forklaring på hvordan det også er at have en have. At man nogle gange er nød til at revurdere sine planer af en eller anden grund.



Arbejdet skrider frem af. Mangler lige at flytte den sidste Lamium maculatum.

Hovsa, nåe ja jeg fik min havenisse til at hente 2 stk. Paradisæbletræer, Malus "Red Sentinel" til mig, som du kan se til højre i billedet :-D  Da jeg så dem i søndags faldt jeg helt og aldeles for de små fine røde æbler, men jeg havde ikke selv plads til dem i min bil da jeg var af sted efter planter.
Træerne hjalp vi hinanden med at plante.



Paradisæbletræ, Malus "Red Sentinel".

Langt om længe er min ene Dahlia begyndt at blomstrer, den anden jeg har tror jeg ikke når det inden Dahliasæsonen er slut igen.



Dahlia. Navnet er væk.


Rørblomst, Penstemon.

Bedst som man tror nu er sæsonen for blomster ved at være slut, får man sig en overraskelse.
Oppe i Mortens "krydderurtebed" blomstrer nu igen den røde Rørblomst, jeg plantede i sommers.

Nå men nu er det vist snart ved at være sengetid. I morgen regner jeg med at forsætte mit arbejde med at få flyttet de sidste planter fra skråningerne, og få plantet de sidste Efeu. Heldigvis har de igen lovet godt vejr, så det er bare med at benytte sig af.
Sov godt når du når dertil.
Nat nat fra Mamse, og de trætte havemisser :-)



Ja det er ikke kun mig der er træt når jeg har været i haven i nogle timer.
Fede Dorit har hjulpet mig med at grave plantehuller ;-D