onsdag den 25. september 2013

Lidt smånusseri.

Jeg må tilstå, jeg er ikke kommet ret meget videre med mit Trærodsbed. Jeg har i nogle dage ligget underdrejet med en slem hovepine, og dermed også kvalme, synsforstyrrelser, svimmelhed, svedeture og ja .... i det hele taget ikke et helbred til at gå i haven med.
Men nu er det heldigvis bedre igen.


Som Trærodsbedet ser ud i dag. Efteråret er sat ind.


I går hjalp min havenisse mig med at få min Phønixpalme ind fra terrassen. Metrologerne har jo lovet meget lave nattetemperaturer, og det kan den ikke klare.
Da jeg lige var kommet ind, kom jeg i tanke om, at det godt kunne være at mine Stolte Kavalerer heller ikke kunne tåle det, så jeg tog sko på igen og gik ud og klippede en ordentlig buket. Ja faktisk blev det til 3 stk. Du kan se den ene her nedenfor.


Buket af Sct.hansurt, Stolte Kavalerer, Ærenpris, og Gulerodstoppe.


Forleden dag trissede jeg i drivhuset, og  plukkede de modne tomater der var. Af dem lavede jeg, ovntørret tomater med krydderier. En opskrift jeg fandt på bloggen "Slagt en hellig ko" Link til opskrift finder du her; Ovntørret tomater.
Selv om jeg ikke havde det så godt, så var det meget nemt for det er sådan noget der passer sig selv. Lige nu er jeg faktisk ved, at lave en portion mere. For jeg skal lige hilse, at sige det er en himmerigs mundfuld.



Ovntørret tomater, i olivenolie.

I dag kunne jeg mærke, at jeg var ved at få det bedre, så jeg fik sat nogle hvidløg, luget lidt i køkkenhaven, og frødimset i drivhuset. Så nu er jeg sikker på jeg har Tagetes-, Morgenfrue-, og -frø fra Stolte Kavalerer nok til de næste mange år :-D

Netop nu, hvor de har lovet meget kolde nætter, har mine roser sat en sidste blomstring i gang. Jeg kan love dig, jeg nyder det. Jeg suger til mig af skønne syns indtryk, så jeg har noget til de kolde vinteraftner.



En af de navnløse.





Der er noget der tyder på, at roser trives overordentlig godt i min have. Det er jeg ikke spor ked af.



Endnu en navnløs.



I foråret såede jeg nogle lave mini Solsikker. Kun en´ plante blev til noget, og den er lige sprunget ud. Lille bitte er den, kun ca. 20 cm. høj og så er den endda ikke helt som den skal være, skidt med det, men den vil jeg gerne have nogle flere af næste år. For sikke en skøn varm farve den har.


Lille mini Solsikke. Den er godt nok ikke perfekt, men hold op en lækker farve.

Nogle af mine Løvemund, som egentlig var færdige med at blomstrer, er startet på endnu en blomstring.


Jeg skal knagme love for der er skrald på farven på den lille Løvemund.



Rørblomst, Penstemon.




Lavendel "Hidcote blue" (mener jeg den hedder), og Sct.hansurt.


Så opdagede jeg lige, at min Geranium oxonianum "Rose Clair" også er begyndt at blomstrer igen.


Geranium oxonianum "Rose Clair". Dem vil jeg rigtig gerne have mange flere af,
så næste år klipper jeg ikke frøstandene af. Jeg har nemlig hørt de frøsår sig.



Jordbærblomster :-D
Ja vores jordbærplanter er sørme også i gang med en blomstring mere :-D Bare ærgerligt, at jeg ved de ikke når at blive til bær.


3´delt højbed, med jordbær, Nelliker, Persille og Stevia i toppen.

I morgen vil jeg se om ikke jeg kan huske, at få klippet det sidste Persille, og få frosset ned, pottet min Stevia op (så jeg kan opbevare den inde så jeg også har den til næste år), jeg vil også gerne have mine Nelliker plantet ned i et bed, og ordnet det sidste af Trærodsbedet. Det ville nu være rart. Så her er nok at gøre, men det kender du nok godt.
Her i huset er det ikke tiden den er galt med, men helbredet. Ville sådan ønske jeg kunne gøre det jeg sætter mig for, men jeg skal hele tiden tage hensyn til mit "skrog". Men jeg vil ikke stresse mig selv som jeg gjorde sidste år. Jeg når det jeg når.
Så nu må vi se.

Nu skal jeg have benene op, og ha´ en kop kaffe.
Ha´ en rigtig god aften.
Hygge fra Mamse.

8 kommentarer:

  1. Godt du er ved at have det bedre Marianne, det er ikke rart at ligge og bare ligge og ikke kan andet. Sikken en fin penstemon du har, regner du med at den kan klare vinteren? Jeg havde nogle mørklilla sidste år, de klarede ikke vinteren. Heldigvis havde jeg taget frø, så jeg har en del planter af dem, nu er det bare spændende, hvordan de skal overvintres.
    Dit trærodsbed er fint. Ærgerligt med kun en solsikke, den har ellers en flot farve.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså jeg satser på min Penstemon kan overleve vinteren. Der stod i hvertfald på skiltet da jeg købte den, at den var vinterhårdfør. Men det kunne da godt være jeg for en sikkerheds skyld skulle se om jeg kunne finde nogle frø på den (har også en mørkrød i Mortens krydderurtebed.) Men der var også flere planter jeg købte sidste år, som var købt som stauder der gik til i vinters. Det er ærgerligt når man regner med de kommer igen.
      Ja Solsikken har en rigtig flot varm farve, som jeg gerne ville have flere af næste år. Har du set dem Aase Marie har vist på sin blog ? De er noget højere, men nogenlunde i samme farve. De er rigtig flotte.
      Jeg er i gang med at lave en liste over planter der skal såes næste år. Der er bare nogle blomster jeg ikke ret gerne vil undvære mere, selv om det er lidt bøvlet, at skulle frøså dem hvert år når der er så meget andet at lave. Men sådan er det jo.
      Knus Marianne.

      Slet
    2. Ja men det håber vi så, at den kan. Jeg var blevet advaret om, at min nok ikke gjorde, så det kom ikke bag på mig, men ærgerligt var det. Godt jeg tog frø, det må du nok også hellere gøre.
      Jeg har set den solsikke på Aases blog, men også på Mariannes blog din navne fra Fredericia. Blomster, dyrene livet og alt det der.
      Du plejer at være god til at så og få noget ud af det, så det klarer du nok :) men bøvl er det, det må jeg give dig ret i.
      Knus Lisbeth

      Slet
  2. Hej Marianne..Dejligt at du nu har det bedre........og kan lave lidt i haven.
    Flotte glas med de ovntørrede tomater.
    Jeg har lavet saft af nogle af alle min blå vindruer......det smager bare så godt og har en fantastisk farve........du kan se flaskerne i mit indlæg.
    Jeg synes der er så meget jeg mangler at lave inden frosten lige pludselig kommer.
    Mangler at lave mit nye rhodo bed færdigt......lægge masser af løg og flytte om og dele nogle af mine stauder.
    Men må nå det jeg kan.....og så må resten vente til foråret.
    Rigtig god aften knus Jette

    SvarSlet
  3. Hej Marianne
    Godt du har det bedre og atter er på benene, så du kan komme i haven og nyde alle de fine blomster du stadig har. Meget kolde nætter hmm det er vist gået min næse forbi, det er vi altså ikke klar til endnu.
    Skøn buket du har lavet, husk også at nyde den og alt du har nået at lave i haven ;o)

    SvarSlet
  4. Ih hvor er vi alle flittige i disse høsttider. Jeg har høstet krydderurter og lave kryddersalt. Det kom min yogalærer for øre, at jeg laver mit eget kryddersalt, så det skal der være til dette års juleafslutning!
    Ovntørrede tomater er også lækre, men så stort et udbytte har jeg ikke haft i år.
    Godt du er ved at være i bedring, for de har lovet skønt vejr den næste uge, og det skulle jo gerne udnyttes eller nydes, ikke?
    Din Pestemon er flot - jeg kan huske Lisbeths fra sidste år og i år har den ikke været vist så den er død. Så må vi håbe, at din overlever vinteres kulde.

    SvarSlet
  5. Tusind tak for jeres søde kommentarer :-) Jeg har haft lidt travlt, så jeg har desværre ikke lige fået svaret jer. Der er så meget der skal ordnes ude så jeg har været travlt optaget hver dag, men mere om det i mit næste indlæg ;-)
    Knus Marianne.

    SvarSlet
  6. Hi, Really great effort. Everyone must read this article. Thanks for sharing.

    SvarSlet