onsdag den 18. september 2013

Historien om da matriklen fik nye beboer.

Der var engang en lille sød hunkat.
Hun var sådan en fin lille spinkel og meget sky mis. Den boede ingen steder, eller også havde hun glemt hvor hun boede.
Hver dag gik hun af den støvede grusvej og kiggede på menneskene, de så alle sammen meget farlige ud, så hun skyndte sig væk, hvis de kom for tæt på.
Der var dog et af menneskene som var lidt anderledes, hun lod den lille mis være og en dag blev nysgerrigheden for stor for den lille mis, og den måtte bare hen og snuse om hun var farlig.
Den krøb hen og snuste, og skyndte sig derefter et stykke væk, hvor den kunne holde øje med mennesket.
Fra den dag holdt den nøje øje med hende mennesket. For hver dag der gik kom katten nærmere, og blev mere og mere modig.
En dag lod den mennesket røre sig ganske lidt (meget lidt) Det var ganske behageligt, så den blev mere og mere rolig ved mennesket, for hun gjorde jo ikke noget der gjorde ondt og hun rørte også kun når katten kom af sig selv, men det tog mange mdr. før den turde at lade hende ae sig sådan helt rigtigt.
En dag kom den lille mis kravlende ind i haven, kunne knapt stå på sine tynde ben, hvor mennesket sad og arbejdede. Den havde tydeligvis ikke fået noget at spise i meget meget lang tid, man kunne se alle ribbenene, og knoglerne i ryggen, så det var kun et spørgsmål om tid inden det uundgåelige ville ske.
Da mennesket så det, blev hun blød om hjertet, og gik ind efter en lille pålægsrest og fodrede den lille kat. Selv om der ikke var ret meget kunne katten ikke spise det hele. Den var frygtelig bange for at nogen skulle komme og spise dens mad og den kiggede frygtsom rundt... der var heldigvis ikke andre, så den lagde sig til at sove, og faldt i en dyb dyb søvn. Da den vågnede var mennesket væk, så den skyndte sig ud, af drivhuset hvor den havde spist og sovet, for at finde mennesket. Hun sad heldigvis lige i nærheden, så missen blev rolig og gik ind og sov videre i drivhuset efter at den havde spist resten af maden.
Fra den dag af var katten helt rolig ved mennesket, og fulgte hende nu rundt i haven, hvor hun gik og arbejdede.


Lillemissen 2012.


Der er nu gået 1½ år siden den dag Lillemissen begyndte at komme i haven. I den tid er den blevet mere og mere fortrolig med os. Men den er stadig bange for fremmede mennesker.
Sidste forår fik den et kuld killing som vores nabo har taget til sig. Siden har hun fået 2 kuld killinger født i naboens garage, det første kuld blev slået ihjel af (en?) hankat(te), kuldet efter aflivede vores nabo.
I vinters "flyttede" Lillemissen så ind i vores garage, hvor hun havde lavet sig en lun hule. Hun havde bosat sig her om vi ville have hende eller ej.
D. 1 Juli fødte hun et kuld på 5 killinger ude i vores garage.


Lillemissen med hendes 5 killinger d. 1-7-13.

Da vi ikke ønskede pludselig at have 30 katte rendende rundt, valgte vi at aflive 2 af killingerne og finde hjem til de sidste 3. Men nu gik det sådan, at ræven eller en rovfugl har taget 2 af killingerne så der kun var en´ tilbage. De boede jo ude i garagen.
Vi havde fundet et hjem til den sidste, og jeg havde besluttet at selv om missemor/lillemissen ikke er "min" kat ville jeg få den steriliseret. Desværre nåede jeg ikke at få den steriliseret før den IGEN skulle have killinger !!! (Det bliver det 5. kuld på et´ år !!!)
Nå men der var så en´ killing som skulle være her i 12 uger, og derefter hjemmefra.... meeennnnn:


Killing d. 25-7-13.



Killingen d. 17-8-13.
Prøv lige at se !!! Kunne du, helt ærligt, få dig selv til at give denne smuksak væk ?
Jeg har været mere og mere ked af, at skulle af med killingen, og var klar over at jeg skulle sørge for at have et lager af kleenex hjemme til afskedsstunden. For killingen følger efter mig hvor jeg går og står, sover til middag i min favn, "græder" når jeg går ind, og kommer når jeg kalder.

I mandags var killingen 11 uger gammel, og kun en´ uge til afsked :'(
Nu sidder du måske og tænker, hvorfor har de ikke bare taget kattene ind ? Simpelthen fordi vi regnede med at den/Lillemissen ville gå "hjem", hvis den havde et. Og fordi Mortens datter, som boede hjemme, lider af katteallergi. Så det var ikke muligt for os at tage hende til os. Men nu er der så sket det, at hun er flyttet hjemmefra, Mortens datter.
Mandag formiddag sagde Morten lige pludselig til mig,  "Syntes du ikke vi skal beholde killingen ?" (Sikke noget at spørge mig om) :-D Jo for pokker da, helt sikkert.... men vi kan jo ikke bare beholde killingen vel, så Lillemissen er også flyttet ind.
Det har Lillemissen godt nok haft svært ved at forstå, at hun lige pludselig godt må gå ind, uden at blive jaget ud. Men nu´ føler hun sig hjemme, helt sikkert. Hun har fundet en lænestol, hvor hun har godt overblik over hvad der sker rundt om hende, og hvor hun hurtigt kan komme væk, hvis der kommer en lyd hun ikke kender, eller man laver nogle hurtige bevægelser.



Lillemissen har fundet en plads i solen.



Killingen ? Ja hun sover ved siden af mig.

Det kuld killinger Lillemissen venter nu, bliver aflivet ved fødslen. Det lyder hårdt, men jeg kan ikke forsvare at have en kat, der producerer det ene kuld killinger efter det andet, og de vil gå for lud og koldt vand. Det går bare ikke. Så jeg har lavet aftale med dyrlægen ang. mærkning og sterilisation både af missemor og af killingen, som i øvrigt hedder "Fede Dorit" (Opkaldt efter en figur i Therkel i knibe.) OG det er ikke mig der har givet den navn ;-D
Ikke mere missehistorie for nu.

Selv om det jo har været et forfærdeligt vejr de sidste par dage, har jeg været lidt ude i mellem bygerne.
I går fik vi for resten efterårets første haglbyge!!! Jo tak, den nedlagde lige de sidste Stolte Kavalerer.
Men i dag har det faktisk været rigtig flot vejr. Så selv om min ryg var/er i udu, gik jeg/vi ud.
Jeg fik da luget ca. 1 m2. i mit Trærodsbed, ikke meget, men jeg håndluger og der er MEGET småt ukrudt, og en legesyg killing der syntes den skal "hjælpe". Så det tager lidt ekstra tid.


Man kan se hvor jeg kommer til :-D

I øjeblikket ligner Trærodsbedet noget der er løgn, men det satser jeg på at lave om på.
Når bedet er luget, skal jeg have delt nogle flere planter bl.a. min Geranium phaeum "Samobor", som kan anes til venstre i billedet. Den er skøn i sin form, farve og grokraft.
OBS: Havefolket har i øjeblikket en artikel om netop Geranium "Samobor". Geranium phaeum "Samobor"


Da jeg begyndte at ordne haven for snart en del år siden, var Morten så sød at komme hjem med et par gummistøvler til mig, så jeg ikke ødelagde mine sko. (Det var inden jeg var flyttet herud.)
De var godt nok et par nr. for store, men de var bare så gode, lige til i foråret hvor der gik hul i dem.
Jeg har simpelthen ikke kunnet nænne at smide dem ud, kender du det ?
Nu er der blevet plantet planter i dem, og de har fået nyt liv.


Gummistøvler med planter.



Whiskytønde, med ny beplantning, Lyng, Efeu, Pyntekål, og en Sedum (af en slags ?)
Nede i tønden er der lagt blomsterløg.

I mandags da jeg var ude og handle, fandt jeg planter i Aldi til 10 kr. pr. stk.  Så op i vognen røg 8 planter til min næsten tomme whiskytønde. I midten af tønden er lagt en halv urtepotte som der skal ligge et stort Græskar på, når jeg finder det rigtige.

I morgen håber jeg at kunne få lavet en lille smule mere i mit Trærodsbed, hvis ryggen tillader det.
Håber snart at kunne tage fat på forhaven som VIRKELIG trænger til den helt store tur. Lige nu skammer jeg mig over, hvordan den ser ud. Men det er der bare ikke så meget at gøre ved.

Slut for nu.
Ha´ en rigtig god aften.
Hygge fra Mamse, Lillemissen, og Fede Dorit :-D

12 kommentarer:

  1. Du gør hvad du kan, så må det være det. Du skal nok nå det, det er jeg sikker på.
    Tak for historien om lillemis og fede Dorrit, den var sød, og det er den lille fede da også, jeg kan godt forstå, det var svært at skulle af med den. God beslutning at lade lille mis sterilisere for med den fart, hun har på, kan det gå rent galt, et rend af katte kunne du få, to må være nok.
    Smart idé med gummistøvlerne, jeg har også gemt mine gamle, men ikke fået plantet i dem.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. I øjeblikket arbejder jeg mig støt frem ad ude i haven, nogle dage tager jeg et ordentlig nap, andre dage bliver det ikke til så meget. Så jeg håber da at nå om i forhaven inden vinteren sætter ind ;-D
      Ja altså hvis en´ hunkat kan nå at få 5 kuld killinger på 1 år, (hvor det så godt nok "kun" er de 2 kuld, der har fået lov at leve), så kan man godt forestille sig, hvor mange kuld killinger 2 hunkatte kan nå at producerer!!!
      (Det ville være skønt, hvis vores nabo så også ville få gjort noget ved de katte hun har taget til sig.)
      Ideén med gummistøvlerne så jeg for lang tid siden... ja et eller andet sted, og syntes det var sjov. Dine gamle støvler render ingen steder Lisbeth, så mon ikke du når det på et tidspunkt ;-D
      Knus Marianne.

      Slet
  2. Dejlig missehistorie og dejlige missebilleder :) Jeg er desværre også allergisk, ellers kunne jeg rigtig godt tænkte mig en kat, men jeg må nøjes med at læse beretninger som din :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skrækkeligt, at være allergisk og samtidig være glad for dyr :-/ Det er skisme ikke nemt.

      Slet
  3. Åh send lige en pakke Kleenex'er til Lyngby....det var da en sød og rørende historie. Tak fordi du fik Lillemis steriliseret, der er jo hårdt for en missekrop med så mange fødsler. Men nu kan hun tage den med ro i sin lækre nye stol!

    SvarSlet
    Svar
    1. Lillemissen er ikke steriliseret endnu, men bliver det lige så snart hendes killinger er født (her om nogle uger). Så håber vi, at have fået det kordineret så Fede Dorits vægt er blevet så høj (hun skal veje 2 kg.) så hun også kan komme ind og blive steriliseret samtidig.
      Nej Bente, det går ikke med alle de killinger. Tror bestemt heller ikke det er sundt for en kattekrop, at få SÅ mange killinger på et´ år. Det bliver der sat en stopper for nu. Så håber vi også at kunne få stoppet det renderi af (han)katte, vi har døjet med.
      Knus Marianne.

      Slet
  4. Nej hvor er Missepigen dejlig, ligner vores Fie på en prik. Og lillemissen er da ikke til at stå for. Det er den helt rigtige beslutning du tager om at få dem steriliseret. Skønt at havemissen er blevet til indemissen, held og lykke med hende :-) Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt sikkert missepigen er dejlig, hun "tog" mit hjerte den dag hun kom ind i haven og var så sølle. Det kunne jeg ski ikke klare at se. Og hendes killing er lige så skøn.
      Hånden på hjertet, jeg havde ikke troet det ville gå så nemt, at få dem ind. De opfører sig som om de aldrig har prøvet andet.
      Selv at bruge kattebakken ! Der har ikke været et eneste uheld, selv om de altid har været vant til at være ude, og har kunnet sætte sig hvor de ville. Det er ski imponerende.
      De er nu mere inde end ude, selv om de har en kattelem og kan gå ud når de vil. Den store tusser bare lige så stille rundt, eller ligger i "sin" lænestol :-D
      God beslutning vi tog der ;-)
      Knus Marianne.

      Slet
  5. Hej Marianne
    Det er jo det rene eventyr, og heldigvis med en happy end ;o).
    Det er jo også meget rart at kunne se hvor man er kommet til i haven, du skal nok nå det hele, eller så går det jo nok endda ;o) Tønden blev rigtig flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg håber da det er en happy end. Ind til videre så går det rigtig godt med at have dem inde.
      Nemlig når man er i haven er det en "fordel" ? at kunne se hvor man kommer til. Og det kan jeg :-D
      Ja tror da også jeg når det, selv om det tager sin tid, men sådan er det jo med mig og haven. Heldigvis så har vi haft godt vejr i går og i dag, så der har jeg da fået lavet lidt.
      Tak, ja tønden mangler bare lige et græskar så er den "færdig". Der er noget med efterårets farver som tiltaler mig, ellers er jeg nu ikke så meget for efterår... der er der jeg plejer at gå i hi ;-D
      Knus Marianne.

      Slet
  6. Sød missekattefortælling. Jeg vil sådan ønske, at der vil ske en kattemutation, så de fremover kun kan få killinger en enkelt gang om året. Øv at ryggen skal bestemme, hvor meget haveaktivitet du har gang i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig Marie, det burde ikke være muligt for katte kunne få mere end et kuld om året. Når man har kat kan man lige så godt bide i det sure æble og få sin kat steriliseret, hvis ikke man ønsker den skal have killinger hele tiden.
      At ryggen bestemmer hvor meget jeg kan lave er jeg vant til, men det er stadig træls, og jeg vænner mig aldrig til det, selv om det er noget jeg er født med. Jeg skal bare lærer at holde nogle ordentlige pauser, og gå ind inden det bliver for slemt. Det er bare ikke nemt når man lige er i gang med noget man syntes er rigtig sjovt og hyggeligt.
      Knus Marianne :-)

      Slet