lørdag den 1. september 2012

Skovlen er aktiv i haven.

Opdagede lige at min fine lyserøde Lilje, var sprunget ud oppe i frugthaven i går. Skal nok taget et bedre billede en af dagene. Og måske også et navn.


Lilje, og Pudeasters.
Dagen i går startede stille og roligt, som så mange andre morgener, med at sidde på bagtrappen, iført morgenkåbe og morgenhår, med en kop kaffe i hånden :-D Bare at sidde og lytte til den stille morgen, fuglene, og "snakke" med den lille besøgsmis, der lige kommer forbi hver dag. Love it <3
Hvad naboerne siger til, at jeg sidder der i mit meget uskønne antræk, er jeg sådan set ret ligeglad med ;-D
Det er rart lige at sidde og få styr på tankerne, og planlægge hvad der skal ske i dagens løb. Sådan løseligt, for helt planlægge kan jeg ikke. Det kommer jo an´ på hvor meget mit skrog vil være med til. Og i går må jeg sige; mit skrog ville være med til en del, eller det vil sige, det ville det ikke, men jeg gjorde det alligevel ;-D

Jeg fik plantet et par Chysanthemumér mere. En´ med lilla blomster midt på den lille skråning, (bag krukken) og en med orange/gule blomster bag den "store" Syren (lige på hjørnet ved den lille skråning)
Sidst på dagen fik jeg en´ af Morten´s Citrontimian, som jeg delte i mange små, og plantede imellem stenene på den lille skråning. Glæder mig til små puder, der breder sig ud over stenene. Som spreder velduft ud når man strejfer dem.


Der var også nok til, at jeg kunne plante imellem trædestenene igennem Trærodsbedet. Den er nu døbt; Duftstien ;-D

Duftstien igennem Trærodsbedet.
Hvis de er villige til, at "brede" sig lige så meget, som de har gjort oppe i Morten´s krydderurtebed, vil der allerede næste år være nogenlunde tæt imellem trædestenene. (Håber jeg.)

Jeg kom lidt videre med at få fjernet ukrudt på den store skråning. Det foregår med gravegreb, for det er mest store mælkebøtter, med lange rødder som helst skal hele op, så de ikke kommer igen. Og det er et djævlsk hårdt arbejde. Ikke ligefrem noget min ryg er vild med, men nu tager jeg det i små bidder. Væk skal det jo.
Så plantede jeg mine store Hortensiaér, jeg har haft i krukker udenfor bagdøren, og omme ved surbundsbedet, ud på skråningen efterhånden som jeg kom frem. Mangler kun at plante en´ nu.

I mine pauser??? (Jeg har rigtig svært ved, at sidde stille) fik jeg klippet døde blomster af de forskellige planter jeg har rundt omkring. Kapilærkasserne i drivhuset blev også lige fyldt op, og flere små nusseopgaver blev lige klaret.

På den del af den store skråning jeg har ordnet ser der sådan her ud;


Sådan her så det ud i aftes da jeg gik ind.

Nåe ja jeg glemte da helt, at jeg også har plantet nogle hvide Chrysanthemumér  ud på den store skråning. (Kom jeg lige i tanke om da jeg så billedet.) Så tror da pokker jeg er så træt (læs; smadret) i dag ;-D
Jeg vil altså gerne have, at i ikke føler medlidenhed med mig når jeg skriver sådan. Jeg skriver det mest som en påmindelse til mig selv om hvilken SKOVL jeg er når jeg ikke lærer, at stoppe inden jeg er helt smadret.
For når jeg går i haven glemmer jeg alt omkring mig, jeg glemmer at spise, drikke og passe på mig selv. Var det ikke fordi Morten kom ud med mad til mig, havde jeg sandsynligvis ikke fået noget at spise. Når jeg henter kaffe glemmer jeg at drikke den, og når jeg endelig kommer i tanke om, at jeg vist havde en kop kaffe stående et sted, så er den iskold. Men jeg hygger mig når jeg går derude, i min egen lille verden.
Jeg har brug for haven, eller anden kreativ beskæftigelse, for jeg er typen der tænker rigtig meget, alt for meget. Og min hjerne slapper kun af når jeg kan fordybe mig i noget, hvor jeg glemmer tid og sted. Kender du det?

Slyngrose, "White Queen" (mener jeg den hedder.)

Men i dag står den på totalt afslapning. Tvungen afslapning øv, men så kan jeg lære det kan jeg....forhåbentlig... engang med tiden ;-D ha ha.....

Kan du nu have en rigtig god weekend, og husk; pas på dig selv.
Total hygge fra Mamse.

12 kommentarer:

  1. Hej Mamse
    Der er meget rigtigt i det du skriver jeg er også en med dårligt skrog og skal tænke mig om i det daglige, skal siges at det bliver bedre år for år det med at passe på, for når man har lagt en hel uge i godt vejr og bliver frisk igen til en regnvejrs uge så er det bare alt for surt.
    Så det sker heldigvis ikke så tit mere at jeg helt går ned, sidst var midt i Juni godt nok træls min have var så fin og en uge senere var det om igen.
    Lyder godt med din skråning og tage den i bidder det jo sådan der skal arbejdes når man har bekrænsninger.Og den Bliver da flot med alle dine hortnesiaer.

    Mange hilsner fra Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg prøvet mange gange Helle, at ligge i sengen i en hel uge, hvor vejret bare har været super godt :-/ øv øv.... også langt om længe komme på benene når vejret igen er dårligt.
      For et par år siden troede jeg, at jeg havde lært det med at huske at holde pauser, men ved ikke lige hvad der er sket siden jeg igen er begyndt at glemme pauserne??
      Tror det er fordi jeg har "brug" for, at forsvinde ind i min egen lille verden engang imellem.
      Jae... arbejdet skrider da langsomt fremad udenfor. Det er godt nok, bare der sker noget :-D

      Slet
  2. Du kan tro, jeg også kender det. Det er vigtigt at tage opgaverne i små bidder og huske pauserne ind imellem, men det kan være svært, når man bliver så optaget af havens glæder, at man glemmer tid og sted. Det er nu ret imponerende, hvor meget du får lavet i din have. Glæder mig til at læse mere på din blog.
    Hilsen Christel

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen til som fast læser Christel :-D
      Ja det kan nemlig godt være svært, at huske pauserne når man bliver optaget af sit arbejde.
      Lige for tiden får jeg lavet en masse i haven, men tror også det er fordi Morten slet ikke må lave noget, så jeg ved´ der kun er mig til, at holde det hele. Også er jeg bange for, at det hele skal gro mig over hovedet.
      Men denne gang er jeg godt nok kommet til, at knokle for meget. Så nu varer det nok et par dage inden jeg igen kan komme ud og lave noget. Men så kan jeg da i det mindste gå og nyde synet af det jeg har fået lavet ;-D

      Du skal i øvrigt have tak for tippet på din blog, om at bruge en tang når man skal hive småt ukrudt op. Jeg bøvler også i perioder, med ikke at kunne få ordentlig fat i noget småt når det skal hives op. Godt når man kan hente inspiration hos andre.
      Marianne :-D

      Slet
  3. Nej Marianne
    Jeg tror ikke du kan lære det, men pyt bare du har det godt og nyder det imens, det kan jeg høre, du har, ja så må du tage knupsene og slappe af dagen efter. Jeg tror de meditative stunder er guld for dig. Du kan slappe af til vinter, og når din krop forlanger det.
    Dine timian skal nok brede sig fint, men pas på for det fandens til kvikgræs gror op imellem det. Det gør det i hvert fald hos mig.
    Hvor har du lavet et stort stykke arbejde, skrænten er blevet så flot. Jeg håber ikke, du har snegle for de er vilde med chrysantemum, desværre.
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret Lisbeth, jeg hygger mig når jeg går og futter rundt ude i haven :-D
      Der hvor jeg har plantet Timian har jeg heldigvis godt styr på ukrudtet, så håber ikke der kommer kvikgræs op i tuerne.
      Joooo jeg har desværre snegle, men jeg har sat sneglefælder op flere steder i haven. Så håber da jeg får blomsterne for mig selv :-D
      Knus

      Slet
  4. Hej Marianne. Sikke du knokler. Nu håber jeg du kan slappe af uden at det kører for meget i hovedet. Jeg synes, det er spændende at følge med i dit havearbejde fordi du får så meget fra hånden. Jeg tror også, det har stor værdi for dig. Det var smart med timian som trædepuder. Det bliver garanteret rigtig godt og sikke en skøn duft, der nok vil brede sig. Duftstien er et godt navn. Det er altid godt at navngive områder af haven, så andre ved, hvad man snakker om! Jeg håber, du har hygget dig i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. I dag har det gået udemærket med, at holde havepause ;-D Men jeg har knagme også været så træt som et helt alderdomshjem.
      Havearbejdet har helt bestemt stor værdi for mig, at jeg så ikke kan finde ud af og holde pauser svider jo desværre til min egen r.. ;-D
      Timianen er plantet imellem trædestenene, men det kan da godt være man i stedet skulle bruge dem som trædepuder, hvis de kan holde til det :-D
      Altså jeg går jo ind for, at man navngiver de bede og stier man har i sin have. Så er det nemmere når man taler sammen, for så er man straks klar over hvor i haven det er man taler om.
      I dag har jeg hygget mig med..... nada...absolut ingenting. Det var tiltrængt :-D

      Slet
  5. Svar
    1. Tak Susanne :-D Ja jeg har faktisk nået en del mere end jeg havde regnet med jeg ville nå. Også går jeg med nogle ideér i hovedet som ikke kan blive ført ud i livet FØR jeg har fået styr på ukrudtet, og skråningen. Det virker i høj grad som en gulerod for mig :-D
      Har forresten lige købt STORE Geranier "Rozanne" i Jem&fix til 40 kr. Så jeg tænkte lige på dit projekt "udryd skvalderkål" måske det var noget for dig?

      Slet

  6. Det ser rigtig godt ud, du er SÅ flittig. Hortensiaen på skrænten er rigtig flot.

    Havearbejde er en lise for sjælen, man glemmer let tid og sted. Det er vel heller ikke så ringe! Jeg plejer at sige, at så længe jeg har haven behøver jeg hverken gå til fitness eller psykolog, det klarer havearbejdet.

    Søndags havehilsen
    Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret Susanne :-D Tror faktisk mange kunne spare de penge de bruger på psykologer, hvis de havde en have de kunne gå ud i. Man får en hel masse lys, som er med til at forebygge bl.a. depressioner. Også får man en masse motion, som jo (videnskabeligt bevist) også er med til at forebygge depressioner. Så man må da sige det er en ren win win situation ;-D
      Skråningen er jeg faktisk også ret godt tilfreds med. Min svigerinde har lige lovet mig nogle Hortensiaer hun har, der er blevet for store til de krukker de står i. Og hendes have er for lille til at hun kan plante dem ud i hendes bede. Så det siger jeg sørme da ikke nej tak til. De skal op til de andre og pynte om kap med dem der allerede er der.
      Søndagshilsen også herfra :-D

      Slet