søndag den 12. maj 2013

Nu sker der lidt igen.

Nu er der gået næsten 1 mdr. siden mit sidste indlæg.
Her sker da lidt heldigvis, af det positive, på flere områder.
Jeg vil lave lidt opfølgning, hvad der er sket i haven den sidste tid. Måske ikke skrive så meget, men vise billeder da jeg ikke har energi til både min have og bloggen, som jeg er frygtelig ked af at jeg har forsømt.

Da min havenisse blev indlagt d. 15 april, havde vi aftalt at jeg ikke, (som de andre gange han har været indlagt), skulle være hos ham.
Han skulle jo igennem et hav af undersøgelser for at se om han var "rask" nok til at kunne klare en hjertetransplantation, og de undersøgelser kunne jeg alligevel ikke komme med ind til. Og i stedet for at sidde og vride hænder på en hospitalsstue, kørte jeg hjem efter et stykke tid, da jeg havde afleveret ham på afdelingen.

Vejret viste sig jo fra sin allerbedste side d. 15- 4, så jeg var ikke mere end lige kommet hjem da jeg hoppede i havetøjet og røjserne og gik ud.
Jeg startede med at ordne Postkassebedet, som så sådan her ud;


Da jeg lige var gået i gang med Postkassebedet.

Jeg klippede staudetoppe af, og rensede for den smule ukrudt der var kommet siden efteråret. Her vil jeg lige tilføje, at det lønner sig at være grundig når man luger. For hold op der var jo næsten ingen ukrudt. Skønt.

Efter jeg var færdig.

Det var skønt at komme i gang, sådan for alvor. Første rigtig havedag, og den var skøn.
Da jeg havde ordnet bedet og kunne se hvor flot Tulipanerne, der er på vej op, kom til sin ret, fik jeg blod på tanden og forsatte med husbedet, som strækker sig helt vejen langs husmuren på sydsiden af huset.
Her var der så noget mere at komme efter. For Citronmelissen har det med at selvså sig villigt, men når man tager det i opløbet bliver det ikke et problem.


Husbedet da jeg kun manglede de sidste 1½ meter.


Husbedet set fra den modsatte ende.
Det eneste jeg mangler at ordne i bedene nu er, at klippe lavendlerne og roserne ned.


Asters.


Nytilplantet gryde.

Efter jeg havde ordnet bedene, rev jeg græsset for nedfaldne blade og grene.
Der var ikke noget at sige til jeg var træt som et alderdomshjem da jeg gik ind om aftenen, for jeg nåede da også lige at rydde op ude foran huset og at tilplante min jerngryde.
Faktisk var jeg så træt at jeg gik kold på sofaneseren allerede kl. 20.15 og vågnede rædbrækket ved midnatstid og slæbte mig ind i min seng, hvor jeg sov igen inden mit hoved ramte puden  :-D

Dagen efter gik jeg om på den anden side af huset, og gik i gang med surbundsbedet.


Før jeg gik i gang med surbundsbedet.


Efter jeg havde været i gang, måske lidt svært at se.

Surbundsbedet er det eneste sted i haven hvor jeg har krokus, og de havde valgt at springe ud netop som jeg skulle ordne bedet. Tak for det :-D



 
 
 
 
 
 

 


 
 
Jeg havde besluttet mig for at jeg ikke ville stresse med haven, og bare nå det jeg kunne. For en gang skyld fik jeg taget de pauser jeg havde brug for, og det kunne mærkes.
Helt alene var jeg nu ikke, for jeg havde selvskab af hende her;
 
 
Lillemissen.
Hun nød det flotte vejr lige så meget som jeg gjorde.

Jeg nåede også at få luget og klippet staudetoppe ned på den lille skråning.

Dagen efter, (det var d. 17-4) lavede jeg ingenting for der skulle jeg hente min havenisse ude i Skejby.
I de 3 dage han havde været indlagt var vi i telefonisk kontakt dagligt så jeg kunne følge med i hvordan undersøgelserne skred frem. Og nu skulle jeg ud og hente ham, men først skulle vi have "dommen", om han var blevet godkendt til transplantation.
Det er da ufatteligt, hvad der skal undersøges før man kan blive godkendt; stort set alle indre organer, hjertefunktion, hjertebiopsier, iltmætning, nyrefunktion, lungefunktion, kondition, kæberne, og tænderne. Alt blev scannet, og røntgenfotograferet. Også selvfølgelig blodet. 24 glas blev han tappet for.
Det var heldigvis positivt nyt, han blev godkendt til transplantation, og så havde de fundet ud af at hans hjerte heldigvis var en smule bedre, end de først havde troet. Så hvis han kunne leve med de begrænsninger, hans hjerte giver ham, mener de godt han kan vente et par år. Men de vil følge ham tæt (hver 2. - 3. mdr.) og holde øje med at det pludselig ikke bliver for dårligt. (Det kan jo desværre tage lang tid at finde et nyt hjerte, der lige passer ham.)
Men DET var knagme dejlige nyheder.
Nu ved jeg godt det ikke er haverelateret, men jeg bestemmer jo heldigvis selv hvad jeg vil vise og skrive på min blog ;-)
Uden at prædike for jer kunne jeg godt tænke mig, at opfordre jer alle til at tale med familien hvor i står i tilfælde af, at der skulle ske nogen med et familiemedlem. At tage stilling i det mindste til hvad i vil, eller ikke vil. Så jeres familiemedlemmer ikke skal stå med den svære beslutning hvis der skulle ske dig/jer noget.
Gå evt. ind på Facebooksiden: http://www.facebook.com/organdonation

Billede venligst udlånt af http://www.facebook.com/organdonation

Ikke for at være "hellig", men det skal lige siges at både Morten og jeg har været i organregisteret i henholdsvis 22 og 23 år. OG når det bliver tid for at han skal have et nyt hjerte, hvis han når det (må Gud forbyde det værst tænkelige sker :´(  ) Så kan dele af hans hjerte, som ikke fejler noget, (hjerteklapperne) faktisk bruges til en anden patient.
Nå ikke mere om det :-)

Nogle dage efter Morten, min havenisse <3 kom hjem fra sygehuset kom min yngste søn, som er en stærk ung mand på 25 år, på weekend, og gav mig en hånd med i haven.
Sidste år nåede jeg jo slet ikke, at få lavet en køkkenhave, men okay så nåede jeg en hel masse andet. Men i år skal det være.


"Køkkenhaven" i august mdr. 2012. Før billede.



"Køkkenhaven", august 2012. Før billede.

Det der sidste år så sådan ud, som billederne for oven, ser nu ud som billederne neden under.




Han har været herude af flere omgange, og hjælpe. Og jeg kan slet ikke sige hvor taknemlig jeg er over at han gider.
Nu skal jeg have jorden i bedene renset for de sidste ukrudtsrødder, blandet noget jordforbedring i, have sat lav hegn langs mit blomsterbed og rabarberbedet, lagt ukrudtsdug på gangarealet, og have kørt barkflis på. SÅ er min køkkenhave færdig.... men det varer lige lidt endnu.

Nu er det blomstertid.


Den første udsprungne tulipan i haven.

Jeg var selv lige et "smut" omkring sygehuset i et par dage, og da jeg kom hjem d. 3 var den første tulipan sprunget ud. Og siden skal jeg da lige love for tulipanerne holder fest i deres smukkeste skrud.

















Narcisserne blomstrer også.
Narcisser og Geranium.
Scilla.






Akeleje d. 8-5-13. Tror den er sprunget ud i skrivende stund.


Kirsebærtræet er sprunget ud, her d. 8-5-13.


Den store skråning med tulipaner. Mangler lige at klippe den visne af og luge.


Det hjalp på samvittigheden at få lavet et indlæg, og tak til jer som stadig holder ved :-)
Ha´ en dejlig mors dag.
Hygge fra Mamse.

ps. Stort velkommen til de nye læsere, håber i også får lyst til at lægge en kommentar en gang i mellem.





8 kommentarer:

  1. Det pynter virkelig meget at få bedene gjort forårsklar :-)

    Sikke dog en skøn forvandling der er på vej i din køkkenhave :-)

    Håber alt det bedste for både din havenisse og dig.

    SvarSlet
  2. Ja Vivi, det pynter gevaldigt at få ordnet bedene. Jeg mangler stadig nogle, for nu har vi jo brugt en masse tid på at få ordnet køkkenhaven. Men jeg har besluttet, at jeg vil have køkkenhaven helt færdig før jeg laver andet. Ellers bliver jeg bare stresset. Desuden så er det vist også snart på tide at få noget i jorden deroppe ;-)Glæder mig som et lille barn til at se det færdig.
    Tak Vivi, vi krydser fingre for at havenissens hjerte kan holde i hvert fald bare et par år inden det bliver nødvendigt at blive transplanteret. Det vil give ham nogle flere år i den sidste ende. Men som med din far, så ved vi heller ikke hvordan dagen ser ud i morgen. Så vi tager en dag af gangen, og prøver at få mest muligt ud af den tid vi har.

    SvarSlet
  3. Hej Mamse
    Jeg har jo fulgt lidt med dig på FB, så lidt af historien kendte jeg, men her var den lidt mere uførlig, det var dejligt. Jeg krydser fingre for, at du kan beholde din havenisse mange år endnu.
    Underligt som verden kan forandre sig, sidste år var du den skrøbelige, nu skal I pludselig til at passe mere på hinanden begge to, det er nok noget, I lige har skullet vende jer til.
    Godt du har en søn, der kan afløse din havenisse lidt, det er dejlig at han vil hjælpe dig.
    Du har helt ret, du bestemmer selv, hvad der skal stå på din blog, jeg synes, det er godt at blive opdateret. Det gør både du, Hanne og Aase, det er rigtig godt. For selvom vi ikke kender hinanden irl. så har vi jo alligevel fået et del kendskab til hverandre gennem vores skriverier.
    Haven er god til mange ting, især til at glemme verden og bekymringerne omkring en for en stund.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret Lisbeth, vi skal passe på hinanden for vi kender ikke dagen i morgen. Lige pludselig kan ens verden styrte i grus, og så er det rart at have nogle ting afklaret.
      Jeg er min søn meget taknemlig for hans store hjælp, han har også hans at kæmpe med så jeg har "fodret" ham med den ros der blev givet på FB. Den kan han bruge på de dårlige dage han har.
      Ja ved du hvad, jeg´ synes jeg har svært ved at finde energien til at blogge, så jeg er i næsegrus beundring over at Hanne i hendes sygdom finder overskuddet til det. Hun er i sandhed en fighter uden lige.
      Jeg synes også det er rart der lige bliver fulgt op på de forskellige blogge, for jeg er da kommet til at holde af alle i havenisser. Nu er det jo alligevel et par år vi har skrevet sammen, så jeg har da en fornemmelse af hvem i hver især er.
      Du kan tro jeg bruger min have meget til at stresse af i. Aner ikke hvad jeg skulle gøre uden den.
      Knus Marianne.

      Slet
  4. Hejsa
    Sikke en tulipanfest på din skråning, det ser supergodt ud. Din køkkenhave bliver super flot, dejligt med sønens hjælp. Det lyder rigtigt fornuftigt at lægge focus på den, du vil elske at hente masser af afgrøder senere på sommeren ,o)
    Dejligt at havenissen er godkendt og har det bedre end forventet. Glæder mig til at se mere fra din skønne have ,o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Heidi, jeg er også helt vild med min skråning :-D Men har da planer om at der skal tilføjes flere tulipaner til efteråret så det bliver vildere til næste år ;-)
      Jeg tror også køkkenhaven ender med at blive hel god. Ellers kan jeg jo altid ændre det der ikke fungerer til næste år.
      Uha ja du kan tro det var med nerver på i den uge havenissen var indlagt. Vi havde jo ikke nogen ide´ om OM han kunne blive godkendt.
      Også den besked vi fik, at han kunne vente, hvis han vel at mærke kan leve med de begrænsninger hans hjerte giver ham, DET var dejligt. Men altså det er slemt nok til at, hvis han siger "Det kan jeg ikke affinde mig med" så bliver han sat på ventelisten med det samme. Men lige nu holder vi ud.
      Ang. haven så har jeg allerede noget jeg brænder for at vise ;-)
      På snarligt gensyn.
      Marianne :-)

      Slet
  5. Hej Mamse.Dejligt med en søn der kan hjælpe til.Og skønne tulipaner du viser.Dejligt med gode nyheder hos havenissen.God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette :-)
      Ja jeg er min søn meget taknemlig, at han orker. Det har knagme ellers været både tungt og hårdt. Men ikke om han piver, skønt aner ikke hvordan jeg skulle have grebet det an, hvis han ikke havde givet en hånd med. Så var det i hvertfald ikke blevet i år jeg havde fået køkkenhave ;-)
      Lige i øjeblikket nyder jeg også tulipanerne. De er så forskellige, at jeg opdager noget nyt hver dag.
      Gode nyheder har vi alle brug for en gang imellem.
      Også en god aften/nat til dig.
      Marianne :-)

      Slet