onsdag den 29. maj 2013

Akelejer.

Nu blomstrer næsten alle mine akelejer, de få jeg har ;-) Den ene smukkere end den anden.
Nogle er desværre forsvundet, men så er der til gengæld også dukket nogle op jeg ikke anede jeg havde.
For 4 år siden købte jeg den første akeleje her til haven, jeg ved desværre ikke hvad den hedder men det gør den jo ikke mindre skøn.
De Akelejer jeg havde navn på er desværre gået til, så nu vil jeg vise alle de navnløse skønheder. Jeg har dog selv navngivet nogle af dem, efter hvem jeg har fået dem af ;-)


Den først Akeleje i Oasen. Jeg kalder den Bilka-Akelejen.
Det er nemlig der den er købt ;-)


Bilka-Akelejen, en sart skønhed. Farven er dog lidt for fesen efter min smag.
Men skøn er hun nu alligevel.



Denne her kalder jeg Pia´s Akeleje.
Pia er min søster, og det er hende jeg har fået frøene af.


Nærbillede af "Pia". Prøv af se de fine grønne bladspidser på kronbladene.



Ja så kommer vi til en af de spændende.


Er den ikke vidunderlig ?

Men nu skal du bare se noget HELT fantastisk min havenisse opdagede i går.


Prøv af se den mørke i baggrunden.
Er den ikke fantastisk smuk ? Jeg er VILD med den. I virkeligheden er den noget mørkere.
Den er måske fra nogle frø jeg "lånte" et sted ;-) Ellers ved jeg ikke hvor den kommer fra.


Smuk lavendelblå Akeleje.



Se en skøn farve. Jeg kan slet ikke blive træt af at kigge på den.
Nu vil jeg vise en lille splejs af en Akeleje, men den er ret fantastisk i sin form og farve. Jeg ved desværre ikke hvad den hedder, men jeg har fået den af havenissen, så nu hedder den bare "Morten" ;-)


Hils på "Morten". Er DEN ikke bare skøn ?

Resten af mine Akelejer må i vente med at se til de springer ud.
Ja det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg har en svaghed for Akelejer. Min drøm er at få nogle Barlow Akelejer, som jeg kan falde totalt i svime over, men det skal nok komme på et tidspunkt.

Hvor langt er dine Akelejer ? (hvis du altså har nogle) Og har du en/nogle yndlings ?
  
Ha´ en dejlig dag.
Hygge fra Mamse.

8 kommentarer:

  1. Dejligt at se andre akeleje elskere:-) Jeg er også vild med de smukke akelejer. Jeg kender dog en del, som nærmest anser dem som ukrudt, fordi de er så taknemmelige til at så sig selv, men det kan da kun være en fordel.
    Kh Bente

    SvarSlet
  2. Hej Marianne.
    Du viser da ene skønhed efter den anden. Jeg syntes den lyserøde er bedårende dejlig. Mine de mørke, gule, lyserøde , blå , og lilla er i blomst. Så er der nogle selvsået jeg venter på.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
  3. Smukke akelejer, selvom jeg må indrømme, at jeg er lidt splittet i forhold til akelejer. Hvis de får lov, breder de sig meget og har pælerod, hvilket gør dem lidt besværlige at fjerne; men samtidig er de jo smukke og giver haven et smukt, lidt vildt præg.

    SvarSlet
  4. Hej Marianne.Ja! jeg har også mange akelejer.......de fleste har sået sig selv.Men dejlige er de.Er vild med den rosa og den helt mørke.God aften Jette

    SvarSlet
  5. Dejlige akelejer du har. Jeg gik faktisk rundt i haven, her til aften og kiggede på mine, der er en del der er sprunget ud. Jeg har heller ikke navn på mine og mange af dem er selvsået, men de er jo skønne alligevel. Jeg kan rigtig godt lide din "Pia"
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
  6. Hej Marianne
    Jeg har både selvsåede og Bilka akelejer :) De er skønne allesammen, indtil skønheden går af dem, det sker sådan lidt pludseligt, og så skal man overveje om de må så sig over hele haven eller ej. Sidste år hjalp jeg dem, så der også kunne komme akelejer i regnvandsbedet.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  7. Jeg har mange akelejer, både plantede og selvsåede. Der kommer mange nye spændende sorter når bierne er på spil. Jeg har også nogle barlow arter. Der er mange der er sprunget ud, og en hel del på vej.

    SvarSlet
  8. Dejligt at høre der er så mange akeleje-elskere :-D
    Her må de gerne selvså sig, og dem der står lidt "forkert" bliver bare luget væk. Hvis man gør det inden de bliver for store er det slet ikke et problem at få dem væk.
    Håber i alle må få en skøn søndag.

    SvarSlet