onsdag den 21. marts 2012

At være uheldig, og heldig samme dag...

For noget tid siden skrev jeg, at vi havde været i Plantorama, og købe Ligusterhæk. Vi plantede den også samme dag, men det fik jeg vist aldrig vist jer.
Så her kan i se det første haverum foran skuret. Der sidder vi rigtig tit om sommeren, og nyder solen. Men jeg syntes der har manglet noget hygge, så planen er, at der først og fremmest skulle plantes en hæk for at give lidt "hulefornemmelse".
Derefter vil vi begge gerne have lavet noget pergola foran til slyngplanter. Og i den forbindelse skal skuret bygges lidt højere. Vi skal alligevel have skiftet loftbjælkerne og loftpladerne i skuret, så kan vi lige så godt gøre det samtidigt. Mere om det senere.

Det første haverum.

For nogle dage siden var jeg ude og plante vores nye Pæretræ. Som jeg skrev sidst er det et familietræ, podet med 4 forskellige pæresorter; "Clapps favorite", "Beurre Hardy", "Herrepære" og "Clara Frijs". Det bliver virkelig spændende for det er kun sorten, "Clara Frijs" vi kender.

Vores nye Pæretræ.
Jeg beklager meget den meget grimme baggrund. Den kan jeg desværre ikke gøre så meget ved, det er nemlig naboens meget grimme garage. Også den ene skråning jeg har renset for gamle rødder, og luget for ukrudt. Og dækket med ukrudtsdug (kun midlertidigt for at jeg kan følge med til, at fjerne ukrudtet.) Skråningen skal muligvis beplantes med de lave Lupiner jeg har sået, og Blomsterkarse. Nu må vi se.

Nå men jeg fik også plantet de 4 Geranium jeg købte;
Geranium platypetalum (Magnificum)
Geranium macrorrhizum "Ingwersens Variety"
Geranium oxonianum "Rose Clair"

Bagefter fik jeg delt en hel masse af vores Vintergækker, og plantet dem op langs hækken i den nøgne have.
Min søde nabo, som havde set jeg gik og rumsterede rundt i haven, kom over og ønskede mig tillykke med fødselsdagen, med sig havde hun en sød lille buket Våriris til mig:-D
måtte jeg lige holde en pause, (det skal der være tid til) så gik vi op i drivhuset, og drak noget kaffe, og spist lagkage. Bagefter fik hun lige en ordentlig håndfuld Vintergækker med løg, med over til sin have. Vi har rigelig, så vi kan godt være lidt gavmilde. Jeg har også gravet en stor pottefuld op til min søster, der kun har de enkelte i sin have.
Siden er dagene bare fløjet af sted, så jeg har slet ikke nået ud i haven.
Dels havde jeg lovet at holde min yngste søns 24 års fødselsdag  d. 19, også har jeg bagefter haft en masse herinde der skulle ordnes.

Krokus i surbundsbedet.


Men i dag skulle jeg ud. Vejret har jo bare været SÅ fantastisk flot.
Morten gik i forvejen for han ville lige samle min havekærre for mig, for det nåede jeg ikke i går. Så ville jeg nemlig også have opdaget, at der hverken var møtrikker eller beslag med til at samle den med :-/ øv.... så vi måtte lige ud at køre en tur.
Da vi langt om længe nåede tilbage var kl. over 16, og jeg var totalt smadret i min ryg, så havearbejde blev det så heller ikke til i dag.
MEN jeg ville dog lige tømme en stor krukke for en vissen Chiliplante fra sidste år, og hvad får jeg øje på der hvor jeg smider mit planteaffald?? en planteknold (indkøbt sidste år, smidt ud for en uges tid siden fordi den ikke havde vist livstegn) med 2 fede, nye, kraftige, røde spirer ta daaaa..... men jeg aner ikke hvad det er! ha ha.... Det kan jeg simpelhen ikke huske. Planteskiltet er jo smidt ud for længst :-D DET bliver spændende, at se hvad det er. Tror jeg må ind og kigge i mit notathæfte, for jeg kan i hvertfald huske, at den er købt i Brugsen. Og at jeg købte flere slags samme dag. Så det må jo være en´af dem.
Dog nåede jeg også en haverunde i dag. Og kunne se at der er store fede nye skud på mine Clematiser.  Billederne jeg tog af dem blev desværre ikke så gode så jeg vil vise jer dem. Prøver igen i morgen.

Da jeg var ude og handle med min søn i forgårs købte jeg lige nogle Tete-a-tete til de Jumbokopper jeg købte den dag jeg var i genbrugsforretningen. Synes lige i skal se dem.



Nå nu vil jeg slutte for denne gang. Undskyld hvis det var et lidt rodet indlæg, men måtte lige opsumerer for den sidste tid.

Hygge fra Mamse.

16 kommentarer:

  1. Hej Marianne
    Ja der er da sket en masse de sidste dage, selvom du ikke har nået haven i et par dage. Jeg kunne da godt tænke mig at se planteknolden, det lyder spændende.
    Kopperne og påskeliljerne ser vældig flot ud, det kunne jeg aldrig have fundet på at gøre selv, men det ser godt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ved du hvad jeg tager da lige et billede af den planteknold når jeg lige kommer ud. Nu er den godt nok plantet i jorden, men du kan da se spirerne. Det er nok nemmere, at se hvad det er når bladene folder sig rigtigt ud. Men enten er det Phlox paniculata "Bright Eyes", eller måske Campanula "Kent Belle", eller også ved jeg ski ikke hvad det er :-D

      Slet
  2. Ja hold op der er sket noget hos dig. Det er nogle fine kopper du har fundet med fine efeublade.
    Et par liflige forårskopper... lige til at blive glad i låget af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja selv om jeg ikke lige har været i haven i et par dage sker her da lidt. Jeg glemte også helt at fortælle, at jeg har priklet de fleste af mine Hostafrølinger ud. Ja forårskopperne er jeg ret glad for :-D

      Slet
  3. Jeg bliver helt forpustet af al det, du har fået gjort. Men det jo skønt, og det gode vejr giver altså ekstra kræfter :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg synes nu ikke her sker så meget, men over nogle dage, sker der da alligevel noget.
      Men i dag!!! DER skal jeg ud og lave noget. Jeg sidder lige med morgenkaffen, og venter til morgendisen er gået i opløsning, så er jeg den der er tøffet ud :-D

      Slet
  4. Tror det er en travl tid for os alle.
    Hvor er de smukke dine kopper.

    GO`havedag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja i dag har i hvertfald været en travl dag, men ikke mere travl end at jeg har haft tid til diverse pauser :-D Tak det har været en rigtig god havedag.

      Slet
  5. Det kommer til at se smukt ud til sommer.
    Kreativt med de gule blomster i kopperne. Fint ser det ud.
    Tak for kigget.
    Ha` en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme Aase. Ja jeg tror også det bliver smukt til sommer. Spændende at se når det kommer blade på hækken.

      Slet
  6. Det var da hyggeligt med en lille opsummering, pyt, vi kan ikke være organiserede altid, og slet ikke når vi er helt forårskuldrede i hovedet, vel :-)
    Dine jumbo kopper er søde, forårskopper er et godt ord :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ligner mig slet ikke, jeg plejer at være meget velorganiseret, men det er lige smuttet for mig den sidste tid ;-D Jeg tror også det er fordi jeg er så forårskuldret, at jeg har svært ved at samle tankerne om en´ting af gangen. Og i år syntes jeg bare der er rigtig meget der skal ordnes..... men det går jo nok :-D

      Slet
  7. Du nævner så mange forskellige "haverum" - det kunne være sjovt at se en plantegning over dine haver...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal jeg nok i et senere indlæg :-D Jeg kan garantere der er flere end der var før.... ha ha... ;-D

      Slet
  8. Hvor er det bare træls når man tror man skal være færdig med noget, og så går det hele i stå fordi der mangler noget... øv øv...
    Det ser godt ud med haverummet foran skuret, der skal nok blive hygget en del... :o)
    Jeg vidste dine store kopper ville se godt ud med blomster... for det gør de :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke hvorfor, men tit når jeg køber nogle større ting, mangler der noget eller de er i stykker når jeg kommer hjem! Underligt ikk´, og træls.
      Haverummet skal nok blive godt når der kommer blade på hækken, og vi på et tidspunkt får sat en pergola op.
      Kopperne er bestemt et godt loppekøb ;-D

      Slet