torsdag den 9. august 2012

Trist sommer.

Uha jeg har været i syv sind om jeg skulle skrive dette indlæg, men nu har jeg så valgt at gøre det. Men jeg kan lige så godt advare om at det ikke er hyggelig læsning.
Nogle undre sig nok over, det er noget tid siden i har hørt noget fra mig. Det er der en god grund til.

Pu ha det her er svært.... sidste tirsdag d. 31-7 blev min elskede havenisse pludselig meget syg.
Jeg kørte ham på skadestuen, og inden vi fik set os om (højest 15-30 min.) blev vi for fuld udrykning kørt til Skejby hjertecenter.
Det er ved Gud den værste og længste køretur jeg nogensinde har været på.
Kort fortalt så røg han med det samme på operationsbordet, og efterfølgende på intensiv, hvor han lå i nogle dage. Han ligger stadig på sygehuset, og kæmper med diverse komplikationer. Jeg har siddet ved ham dag og nat, og bedt til at han ville klare det.
Nu har han heldigvis fået det lidt bedre, så han er blevet overflyttet til et sygehus nærmere vores eget hjem. Så nu kan jeg tage ind og besøge ham flere gange om dagen.
Men jeg har det som om jeg sidder i den værst tænkelige rutchebane, hvor det hele tiden går enten op eller ned . Hver gang vi tror nu går det frem ad, kommer der noget oven i. Nu vil jeg altså gerne snart have ham hjem igen. Bare han er her er jeg glad.


Slyngrosen er sprunget ud nu. Smuk fløjlsagtig.
Ha´en god aften.
Hygge fra Mamse.

23 kommentarer:

  1. Åh, Gud, søde Mamse, jeg har ikke selv været ret meget på her i sommer, men har da gået og savnet dig, dine søde og sjove indlæg og dine dejlige varme og deltagende kommentarer.

    Det er svært for dig. Det er som om livet bare er et "ikke-liv", der bliver levet uden man bemærker det og det eneste, der betyder noget er hvordan det går ens elskede.

    Jeg kan ikke rigtigt finde på opmuntring, hænger selv i bremsen, men du kan få et kæmpe trøstekram og et vinkesmil gennem skærmen af mig.
    Knus

    SvarSlet
  2. Skræmmende oplevelse du har haft. Jeg håber det bedste for dig. Det er i sådanne situationer man indser hvor skrøbelig livet er, alt kan ændres på et split sekund. Godt at det trods alt er bare lidt fremgang. Jeg håber det bedste for dig og din havemand.
    Knus Susanne

    SvarSlet
  3. Pyyha... for en oplevelse. Desværre den slags der rammer pludseligt og i flæng. Håber alt det bedste for din mand, så I snart kan være sammen derhjemme igen.
    Tanker og haveknus herfra.

    SvarSlet
  4. Hvor er det bare så trist at høre Marianne. Håber virkelig at han snart kommer hjem, så I igen kan sidde og nyde hinandens selskab.
    Varme tanker og et STORT knus fra mig til dig

    SvarSlet
  5. Kære søde Marianne
    Jo du kan tro, jeg har undret mig over, at du ikke har været på længe. Jeg var bekymret for, at der var noget galt med dig, og så var det Morten i stedet. Sikke dog et chok, du/I har fået, jeg håber og krydser fingre for, at han snart bliver frisk, så du kan få ham hjem igen.
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
  6. Åh nej, sikken tid du går igennem. Du har været savnet her med dine dejlige indlæg. Jeg håber det allerbedste og sender hjertevarme tanker.
    Kh
    Rose

    SvarSlet
  7. Sikke en forskrækkelse I har fået. Det er en rigtig træls tid I har været igennem. Jeg håber alt det bedste for Morten og ønsker ham god bedring.
    Knus Susanne

    SvarSlet
  8. Åh, nej Marianne, hvor er jeg ked af at høre om dette, sikke en grim oplevelse for jer begge. Håber det snart går fint for din mand igen, så han kan komme hjem til dig. Hvor er tilværelsen dog somme tider skrøbelig.

    Knus Ulla

    SvarSlet
  9. Hej. Uha, det var noget af en forskrækkelse og slem oplevelse. Jeg håber også, at det går fremad med ham, så han snart kan komme hjem og I kan finde hverdagen igen. Jeg ønsker ham rigtig god bedring. Knus Birgitte.

    SvarSlet
  10. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  11. Det gør mig ondt at høre. God bedring til din havenisse.

    SvarSlet
  12. Det gør mig rigtig ondt at høre, håber snart det går fremad og han kan komme hjem til dig igen.
    Knus Susanne

    SvarSlet
  13. Tænker på dig. Og god bedring med have-nissen din. kæmpe knuz.

    SvarSlet
  14. Det var ikke en god nyhed :O(
    Håber alt går godt og at du tager hånd om dig selv også.
    Mange varme tanker til dig

    SvarSlet
  15. Hej Marianne. Heldigvis er Havenisser lavet af særligt godt materiale, de er hårdføre, robuste og inden du ser dig om, pynter han igen ved din side derhjemme. Håber alt går godt, kæmpe kram herfra ;o)

    SvarSlet
  16. Du får også de bedste ønsker om god bedring med havenissen fra mig, det er forfærdeligt hårdt, når sådan noget sker. Kh Bente

    SvarSlet
  17. Hej Marianne
    Jeg sender de bedste ønsker om god bedring, og håber at han snart er hjemme hos dig igen.
    VH Nina

    SvarSlet
  18. Hej Marianne
    God bedring og alt det bedste til jer begge 2, tanker og varme hilsner fra Annette

    SvarSlet
  19. Tusind tak alle sammen, for jeres søde kommentarer :-)
    Det har været 3 hæslige uger, hvor næsten alt der kunne gå galt gik galt.
    Min havenisse fik jo 2 store blodpropper i hjertet for lige præcis 3 uger siden. 60 % af hans hjerte har taget skade :-(
    Der oven i fik han en lungebetændelse, og vand i lunger og hjertesækken. Plus en allergisk reaktion på noget af hans medicin, og flere småinfektioner.
    I sidste uge, scannede de hans mave og opdagede, at han da for at det ikke skulle være løgn, også havde en stor blodprop i hans ene lunge!!! Nu håber vi ikke de finder flere ting, der er i vejen med ham. Vi krydser fingre og tæer.
    Jeg har haft ham hjemme i weekenden. Hvis vi er heldige, og hans blodprøver bliver accepteret får han lov at komme hjem senere i dag :-D
    Nu skal vi bare tage en´dag af gangen, og håbe der ikke kommer flere grimme overraskelser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      Godt at høre nyt fra dig, jeg har tænkt meget på, hvordan det gik. Det er da også noget af en omgang, I har været igennem. Den stakkels havenisse, men godt du er ved at have ham hjemme igen, så må vi regne med, at det er fordi, det går den rigtige vej.
      God bedring til havenissen.
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. PYYYHA sikken omgang I er igennem, det er virkelig helt vildt alt det der lige ramte havenissen. Krydser fortsat fingre og tæer for jer.
      KÆMPE kram fra mig til dig :)

      Slet