lørdag den 7. januar 2012

Haven udvikler sig.

Da jeg havde ordnet bedet foran huset, og lavet hjørnebedet turde jeg ikke gå i gang med flere bede. For de skulle jo også passes, og det er lidt bøvlet når man ikke bor på matriklen.
Derimod gik jeg igang  med at få fjernet skvalderkål fra hækken. Pu ha det var knagme et stort arbejde, for der er meget hæk, og endnu mere skvalderkål.
Samtidig med at jeg fik styr på, hvad der groede i hækken, lærte jeg grunden at kende, besluttede vi os til at flytte sammen. Det gjorde det meget nemmere for mig. Eftersom jeg nu kunne gå ud når jeg havde kræfter til det. Lysten til at gøre noget i haven fejlede ingenting.

Da det er gammel landbrugs jord lå der masser af gamle murbrokker, rusten jern, glas og andre underlige ting i jorden. Der står i øvrigt også en gammelt rusten plov på grunden. (Det kan være den kan bruges som "pynt" et sted.)
Huset er et gammelt 50ér hus. Der er en lille tilbygning, så der er en lille vinkel på huset.
Det har sikkert været rigtig godt i starten, men tilbygningen har gjort, at der i vinklen nu var et mørkt, køligt hjørne, hvor solen kun er om formiddagen. Iøvrigt et godt sted på en varm sommerdag.
Morten, min kæreste brugte det som opbevaring af gamle fliser, træ, sten og ting der skulle køres på lossepladsen. Kort sagt; En´ stor øjenbæ!

Billedet er taget efter, at jeg var begyndt at rydde op.
Jeg nævnte nogle gange for Morten, at det kunne være alletiders sted, at lave et surbundsbed. Så vi kunne udnytte, at der var skygge det meste af dagen, og få noget farve derom  så det ikke virkede så deprimerende.
Han mente der skulle laves en morgenmadsterrasse. Men jeg fik en ide´om at kombinere vores ideér, så vi begge to fik vores vilje. Det gik han med til efter noget betænkningstid, og efter jeg havde tegnet og forklaret. Dog med den besked, at ville jeg have det, måtte jeg selv lave det.
Så jeg gik igang, med først oprydning, (det skal lige tilføjes at jeg ikke fjernede fliserne og det tunge træ.) Dernæst gik gravearbejdet i gang. Den slags tager tid når man har dårlig ryg, og kun kan køre med en trillebør der 1/3 fuld. Og man; læs; JEG, gik rigtig rigtig rigtig mange ture i gennem haven, med først store sten, og dernæst jord. 


Her er jeg gået igang med at grave ud til surbundsbedet.
Selv om det var dødhårdt, og det kostede mig mange dage på langs, gav jeg ikke op. For jeg kunne bare se det skønne bed i min fantasi, og hvor dejligt det ville blive når det var færdigt.
Da der var gravet ud, blev der lagt fiberdug i bunden for at forhindre det sure jord bliver blandet med alm. havejord.
Min plan var oprindeligt, at jeg ville lave en sti rundt om med barkflis. For at få fornemmelsen af at gå i en skovbund. Men min plan blev nedstemt, også blev der bygget et trædæk uden om i stedet for. Men det er nu også blevet meget godt. Jeg skal dog lige sige, det eneste jeg ikke har lavet er trædækket.


Jeg manglede bare lige at efterfylde med mere spaghnum. Færdiiiig.
De fleste af Rhododendronerne er købt billigt i Rema 1000 og Løvbjerg. I farverne lilla, pink og hvid.
Udover rhododendron er der lidt Pieris, Tranebær, Hosta og Bregner. Her i efteråret lagde jeg 100 Tulipanløg, og Narsisser (En Claus Dalby kasse, hvide/creme farver). Og ikke at forglemme 150  Krokusløg.
Der er mange, også for mange, planter i bedet. Men jeg ville gerne have det så ud af noget med det samme. Så kan jeg altid flytte om på planterne med tiden når de vokser til.
Vil du vide hvilke planter der er i bedet så giv lyd. Så kan jeg lave en liste.



Nogle mdr. senere så det sådan ud.

Som du nok har set i baggrunden på det ene billed er den store træterrasse, også blevet bygget imellemtiden. Den kommer der måske også noget om.
                                      
                                       Håber ikke i er faldet i søvn, over min lange fortælling.
                                                     Nu er det vist kaffetid for Mamse.
                                                             Ha´en rigtig god aften.




Ps. Er i også ude for, at når i trykker på "vis eksempel" bliver skærmen bare hvid? :-O

13 kommentarer:

  1. Det ser super godt ud. Du har vist mange gode ideer til haven. Det er hårdt arbejde, men hvor bliver man glad bagefter, når man kan nyde synet.

    Gitte

    SvarSlet
  2. Hold da op, du har gang i mange spændende projekter. Smukke bede og jeg syntes, at det ser rigtigt godt ud med din drivhus terrasse.

    Kh

    Gitte H

    SvarSlet
  3. Hej Marianne
    Spændende projekter du /I er i gang med. Interessant at følge med i her på bloggen.
    De bedste hilsener
    Kirsten

    SvarSlet
  4. Det er blevet tusind gange bedre end det kedelige hjørne der var før :-)
    Mon ikke det bliver lettere, at overtale din Morten til forandringer fremover :-)

    SvarSlet
  5. Hvor er det blevet godt :o)
    Jeg elsker trin-for-trin billeder, så tak for det :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  6. Fantastisk som et kedeligt hjørne kan komme til at ligne en million :o) Også fint at jeres kompromiser bare kom til se så forrygende ud, så kan alle jo være glade bagefter. Dælme godt gået :o)

    Ang. "Vis eksempel", så har jeg faktisk ikke oplevet det... men der sker sjove ting med Blogger ind imellem, så får man lige trænet sin tålmodighed ved samme lejlighed ;o)

    SvarSlet
  7. @Gitte; Ja det er skønt når man har nået et mål, og ser det er blevet lige så godt som man har forestillet sig.
    @Gitte H; Uha ja jeg har mange projekter. Det er så spændende når man planlægger, og skal finde planter der skal være i bedene. Finde ud af hvilke der passer til forholdene. Også kommer selve processen, at få det udført så det ligner det man forestillede sig.
    @Kirsten; Tak, jeg er jo også helt vild med at kigge med når i andre har spændende projekter igang :-D
    @Vivi; Tusind tak for din ros, det luner når det kommer fra en der selv er rigtig dygtig i en have. Jo Morten er bestemt blevet mere medgørlig når det handler om haven må jeg indrømme ;-D
    @Møllebakkehaven; Ja jeg/vi er også meget glade for det hjørne, man må sige det har pyntet en hel del. Velbekomme, trin-for-trin billeder er jeg også selv meget tilhænger af. For når man er færdig er det nogle gange svært, at huske præcis hvordan det nu var det så ud, eller hvordan man gik frem.

    SvarSlet
  8. @Fru Friis; Tusind tak. Ja nogle gange er man nød til at gå lidt på kompromi med nogle ting. Det kan der jo også komme noget spændende ud af.
    På den anden side var det hjørne så forfærdeligt, at alt ville være en forbedring ha ha....

    SvarSlet
  9. Hvor ser det bare godt ud, og man kan godt se at det har været et kæmpe arbejde. Stædighed er en god ting til havearbejde :-)
    Jeg går også ind for at plante tæt, så det ser ud af noget med det samme. Det giver lidt ekstra arbejde senere, men pyt, vi have-tosser flytter jo rundt på alting alligevel :-)
    Jeg glæder mig også til at høre om drivhusterrassen.

    SvarSlet
  10. Tak Hanne, det var et stort arbejde, men det var det hele værd. Ang. planterne så kan man jo altid lege "julemand" når de vokser til, hvis man ikke har nogle steder at flytte dem hen til den tid. Det skulle være mærkeligt om ikke der lige var en´der kunne bruge en fin velvoksen rhododendron, bregne eller hosta ;-D
    Jamen så kunne det være jeg skulle lave et indlæg om træterrassen.

    SvarSlet
  11. Hej Marianne
    Velkommen iblandt havebloggerne - det er dejlig blog du har fået lavet og der fuld fart på i din have.
    Her skal jeg da følge med, så nu er jeg også fast læser hos dig :o)
    Kh Helle

    SvarSlet
  12. Hej Marianne
    Jeg er lidt sen til at kommentere, for jeg har jo haft travlt med at lave min rhododendronfane. Men nu er jeg her, dit bed er blevet rigtig flot, og da du gerne vil fortælle hvilke planter, der er i bedet, så siger jeg ja tak. Især fordi det jo er rhododendron du har flest af i det bed. Glæder mig til at se det i blomst til foråret.
    Lisbeth :o)

    SvarSlet
  13. @Lisbeth; Jeg har tænkt på at lave en fane, hvor alle planterne i bedet står. Men jeg kan ski ikke finde ud af det :-/ Det ville jo være smart så jeg hele tiden kunne opdatere den når der kommer flere/andre planter til. Nå ellers må jeg simpelthen bare lave et indlæg med alle planterne det kunne jeg jo også. Jeg er ski en klovn til det teknik... ha ha...

    SvarSlet