mandag den 2. september 2013

Strålende vejr.

Nu kan man godt mærke, at vi er gået ind i årets første efterårs mdr.
Det er ærgerligt det er blevet for koldt for rumpetten at sidde på bagtrappen med morgenkaffen.
Det er ellers en af de ting jeg nyder rigtig meget, altså at sidde en tidlig morgen, med morgenhår og den gamle, grimme, dejlig varme morgenkåbe og nyde min kaffe imens jeg ser lyset komme, ja jeg står altså meget tidligt op ;-)   ja faktisk er det nogen gange så tidligt, at jeg stadig kan nyde stjernehimlen når jeg sætter mig ud på trappen. Så sidder jeg der imens lyset bryder frem, fuglene vågner og begynder at synge, og mærker duften af jord og planter.
De sidste uger har jeg haft skønt selskab af Lillemissen ("vores" tilløbne vildkat) og hendes killing (som hun fødte i vores garage). Det har været ret underholdende, kan jeg godt fortælle :-D Men nu er det altså blevet for koldt, at sidde på trappen om morgenen, desværre.


Lillemissen bagerst, med hendes røde killing "Fede Dorit".

I går havde de lovet rigtig møgvejr, men det så faktisk ret skønt ud, så jeg hoppede i havetøjet, og gik ud.
Jeg har længe været irriteret over at ukrudtet nærmede sig min kompostbunker med faretruende hast, og tænkte at det måske var en ide´ at få luget et bræmme omkring, så det kunne få lov at kompostere i fred. Så jeg gik i gang.... men der gik jo ikke mere end 5 min. tror jeg, så begyndte det at småregne. Hvor er det bare typisk, men jeg forsatte, til sidst måtte jeg dog kapitulerer og gå ind til min, nu kolde, kaffe i drivhuset.
Indrømmet jeg har rigtig svært ved at sidde stille og bare slappe af (selv om kroppen skriger på hvile) så i min "pause" fik jeg lige nurset mine tomatplaner, og klippet topskuddene af. Jeg fik også lige frødimset lidt/høstet frø fra 5 forskellige Akelejer.
Så gik jeg ud igen. Udover at få luget omkring komposten så fik jeg også leget lidt med killingen, og taget livet af måske 20-30 dræbersnegle :-P :-/  Uha jeg HADER dem... kan simpelthen ikke klare at røre ved dem, så det blev med saksen.
Min næste "pause" i drivhuset blev brugt på at potte nogle Narcisser, og Hyacinther, der var spireret, op i nogle potter. Håber de vil blomstre omkring juletid.
Jeg rendte frem og tilbage mellem køkkenhaven og drivhuset, og tog billeder og klippede Persille.


Blomsterløgene jeg pottede op til venstre, og kurven med Persille.
Vi plejer her i huset, at høste vores Persille på denne tid af året. Den bliver klippet helt ned, og hvis vi er heldige, og vejret er med os, så kan vi høste sådan en portion mere, (måske 2 gange mere), inden vinteren.
Persille er noget af det vi bruger rigtig meget af til madlavning, og det ser måske voldsomt ud, men ikke det sto mindre, så får vi det spist.


Regnvejr i Oasen.



Hawaiiblomst.



Canna.
Cannaén købte jeg til Mortens "krydderurtebed" en dag i foråret, da han lige havde været indlagt på hjertemedicinsk i Skejby igen igen. Desværre så er blomsterne ret skøre på Cannaén så de brækkede af på vejen hjem i bilen (jeg kører altså ikke særlig vildt), og den har først "gidet" blomstrer igen nu. Men hellere sent end aldrig.
Sammen med Cannaén købte jeg også en potterose og en "Brændende kærlighed". Og sat sammen ser de altså ret godt ud. Synet af dem kan vi sidde og nyde fra terrassen, når det altså ikke lige styrtregner.


Canna, Rose og den smukke brogetbladet, Lamium maculatum; "Lami"
Den brændende kærlighed kan man desværre ikke se på billedet, men den er selvfølgelig rød
lige som Rosen og Cannaén.

Som du måske kan se på billederne, så roder det. Det er vores hækafklip som vi ikke har fået slæbt væk endnu. Ja og poolen som skal tømmes og rengøres før den pakkes sammen, før vinteren. Energien har bare ikke været til det, men pynter gør det ski ikke.


Nyklippet hæk (den er blevet barberet godt ind), og bunker af hækafklip.
Men noget må der jo være når der blev klippet 1½ meter af i højden!!!

I går blev det ikke til mere efter at persillen var høstet, det regnede simpelthen for meget. Men nu har de jo lovet godt vejr igen om et par dage, og så er der igen nogle ting der skal ordnes. Sådan er det jo.


Min kæmpegryde med, Dahlia, Liljer, Rose, Påfugleøje, Campanula,
og de brogedebladede (gule/grønne blade) som jeg ikke kan huske hvad hedder.
OG nogle af mine frølinger i baggrunden. 



Navnløs rose med kæmpe hoveder, den dufter helt vild godt.

Ja og nu ? det regner stadig, og blæser en halv pelikan.


Misserne har fundet en tør plet under et træ, hvor der ligger græsafklip.
Killingen får sig lige et hyggetår.

Hvad jeg skal lave i dag ? Jeg skal drikke kaffe, og se på nogle projekter jeg skal bruge til den stand jeg skal have sammen med min søster, på julemarkedet nede i Agerbæk. (Ja det varer ikke så længe så er det JUL !!!)
Ha´ en rigtig god dag, med hvad du nu skal lave.
Hygge fra Mamse :-)

ps. Endnu et stort velkommen til nye læsere :-D

torsdag den 29. august 2013

Hjælp i haven.

Nå i dag er der sådan set flere ting jeg gerne vil fortælle/vise....

For det første så ved jeg, at der er flere her i blogland, der fik frostskader på deres Rhododendron efter den slemme, laaannnnggge  vinter vi havde.  Det havde jeg også.
Mit surbundsbed var ellers blevet så flot. Planterne var blevet rigtig store, så det var egentlig planen at nogle af dem skulle flyttes, da de var blevet lige lovligt store for bedet de står i.
Men pga. frostskaderne på mine planter besluttede jeg, at lade mine Rhododendron stå, og simpelthen klippe de grene af der var hårdest ramt.
Min havenisse var da liiiige ved at få en ny blodprop da han så hvor meget jeg klippede af, men jeg skyndte mig at berolige ham, ved at fortælle om den nyvækst der ville komme. Og nu er den her, nyvæksten :-D


Alt den nye vækst kan du se som det lysegrønne. Det er vild ikke :-D


Ja jeg havde klippet HELT ind til basis på de grene der var skadet, og det har lønnet sig.


Det er et skønt, når det lykkedes det man gør.
Så hvis dine Rhododendron har fået skader skal du IKKE være nervøs for at klippe. De kan sagtens tåle det. Dog skal lige siges, at det bedste tidspunkt for klipning er lige efter blomstring. (Det har jeg fra en gartner.)

I surbundsbedet står der også flere Hostaer. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg ELSKER Hostaer.
Deres fantastisk smukke blade kan jeg sidde og kigge på i timevis, (ja okay timevis var vist en overdrivelse, men længe i hvert fald. Overdrivelse fremmer lige som forståelsen.) Blomsterne er da heller ikke at kimse af, selv om det ved jeg godt ikke alle er enige i. Men det er også i orden, vi skal være her alle sammen, og have lov at have vores mening om tingene :-) Men jeg synes nu blomsterne på Hostaerne er søde.
Specielt en´ af mine Hostaer er meget flittig til at frøså sig, og det er jeg overhovedet slet ikke spor træt af. For de er altså noget af det mest nuttede, de små nye Hostafrølinger :-D


Hostafrølinger,  fra Hostaplanten "Carnival".


Sidste år fik jeg et blad med ganske lidt rod på, fra en kæmpe Hosta, uden navn, af min veninde.
Et blad hun havde "lånt", et sted hun var kommet forbi, hvor der stod 1000´vis af ens Hosta. Nu er det ene blad blevet til det her;




STOR Hosta, måske en "Big Daddy".

For nogle dage siden høstede jeg alle vores løg, og lagde dem ud på jorden så løgtoppene kunne tørre. Men da de nu har lovet regn, har jeg måttet lægge hovedet i blød, for hvor pokker jeg skulle hænge/lægge mine løg til tørre. Vores skur kan vi ikke bruge til formålet for det er fugtigt, og luftgennemstrømningen er ikke særlig god.
Da jeg så lå sidste nat og ikke kunne sove, kom jeg i tanke om en ide´.


Kender du sådan et ? Det har været et "drivhus", med plastovertræk.
Det er gammelt og har været kolapset flere gange, og skulle have
været smidt ud. ps. Det er sat sammen med gaffa ;-D

Heldigvis havde jeg ikke smidt mit gamle "drivhus" ud, for se nu her hvad jeg har gjort.


Trådhylderne er blevet hængt op i loftet af drivhuset.


Min løghøst.
Ta daaaa......


Så´ nu kan mine løg hænge, under loftet i mit drivhus,
hvor der er lys og luft omkring dem, og tørre.

Så nu viser jeg lige en lille smule af, hvad der blomstrer i min have for tiden.


En lilje fra Mortens "krydderurtebed". Kender desværre ikke navnet
da han har smidt navneskiltet ud.



Rose "Rosendal".



Sct. Hansurt "Matrona".



Hovsa her er lige et lidt sløret billede af en af mine "havevenner".
Han bor under mine rabarber. (Han er ca. 7 cm. lang.)



Sommerfuglebusk "Ile de France", Pudeasters, Astilbe, og
Hvid Rørblomst (er i familie med Digitalis.)



"Stolte Kavalerer"



Ærenpris.

I dag har jeg endelig langt om længe fået mig taget sammen til at luge det sidste ukrudt på den lille skråning over mod den ene nabo.
Min søde bonussøn havde nemlig sagt han ville komme og hjælpe Morten med at klippe vores hæk. Og det giver altså lidt mere lyst til at gøre det "trælse" når man er flere i haven, der arbejder og hyggesludre.
Så nu er vores hæk klippet. Det ser knagme godt ud. Skønt når der er nogen der ringer, og selv tilbyder deres hjælp, når man endnu ikke er blevet helt god til at spørge. Morten, min havenisse vil jo gerne selv, men hvor gerne han end vil´ kan han ikke holde til det pga. hans dårlige hjerte.
Det er ikke så nemt når man før har kunnet det hele og pludselig må indse, at der er ting man altså ikke kan mere. At klippe hæk er altså hårdt.
Men jeg tror samtidig også at havearbejde kan være "helbredende" i en vis forstand.
Jeg selv er jo kommet i "reperationsalderen"....... ja... eller det har jeg sådan set altid været ;-) ha ha.... Skavanker har jeg nok af, men når jeg går i haven kan jeg næsten "glemme" alt det trælse.
Mentalt har jeg fået det meget bedre efter jeg har fået en have at "rode" i. Man får lige som "blæst" hovedet igennem, og renset ud af negative tanker, og pludselig kan man få øje på alt det fantastiske der omgiver en´.
Når jeg tænker efter så er der virkelig mange fantastiske ting der omgiver mig.



Dagpåfugleøje i Sommerfuglebusk "Empire Blue".

Det mest fantastiske jeg kan få øje på lige nu er... min kaffekop ;-D
Kan du have en rigtig god aften.
Hygge fra Mamse.

ps. Rigtig hjertelig velkommen til nye faste læsere. Du er velkomne til at lægge en kommentar, hvis du har lyst :-)

søndag den 25. august 2013

Rettelser... gode og chokerende....

Sidste år såede jeg nogle Blomsterkarse "Milk maid", som jo bekendt er helt lysegule og skønne.
På posen stod der at det var en F1 hybrid, hvilket skulle betyde, at man ikke kan frøså dem og forvente frølingerne er lige som den plante de kom fra.
Med det i mente, smed jeg sidste år 1000´vis af frø ud (seriøst virkelig 1000´vis) fra "Milk maid".
Men nu skal du bare se noget.... først får du lige et par billeder fra sidste års Blomsterkarse;


Sidste års Blomsterkarse, "Milk maid".


Sidste års "Milk maid"

I efteråret da jeg ryddede op de steder, hvor der havde groet Blomsterkarse, samlede jeg de frø op jeg kunne se. De er jo runde og forholdsvis store så de er nemme at se. Men der må alligevel have gemt sig nogle i jorden for jeg har simpelthen luge SÅ mange væk, og alligevel er der flere der er vokset op og begyndt at blomstrer. Med disse blomster;


Blomsterkarse "Milk maid" fra i år.
Undskyld, hvad siger du ? kommer de ikke til at ligne deres ophav ??? Det tror jeg da så vist nok de gør. Du kan lige prøve at køre lidt frem og tilbage og sammenligne blomsterne fra sidste år og i år, hvis du stadig er i tvivl ;-D
Og nu ærgrer jeg mig gul og grøn over alle de frø jeg har smidt ud, for de koster jo ret meget mere end de almindelige Blomsterkarse. Men glæder mig samtidig over at jeg intet forarbejde har haft for at få de skønne i haven igen :-) Så tror bare jeg vil lade dem selvså sig i år, alt det de har lyst til.

Og nu vi er ved de smukke lysegule, så havde jeg jo også en skøn skøn Løvemund jeg købte i Flensborg. Den har også selvsået sig, og er blevet lige så smuk og skøn som den var sidste år.
Dog ikke så omfangsrig, da jeg har luget en hel masse væk, ind til jeg kom i tanke om at det jo kunne være den ville efterligne mine Blomsterkarse og igen blive skøn lysegul. Og det blev den :-D


Selvsået Løvemund.
Og nu vi er ved de lyse, (godt nok overhovedet ikke haverelateret ;-D ) Så er det vist på tide jeg ændre mit profil billede ;-) Få nu for Gud-skyld ikke et chok :-D
Jeg er jo fra naturens hånd født meget mørkhåret (sort, blev sidenhen mørk kastanie), men startede allerede med at blive gråhåret da jeg var 26 årig :-O 
Da jeg så ikke længer kunne blive ved at hive de grå ud, begyndte jeg at tone mit hår. Så er tiden jo bare gået, og jeg har tit tænkt på; gad vide hvor slemt det egentlig står til..... Så sidste efterår tog jeg en beslutning. Nu skulle det være slut med hårtoning. Nu ville jeg se hvor slemt det stod til !!! Og siden har jeg så gennemgået en "forvandling".
Jeg er jo bedstemor, og kan nu godt "tillade" mig at blive gråhåret ;-) :-D ha ha.... så nu ser jeg ca. sådan her ud (når jeg har solen i øjnene, håret sat op, og ingen briller på.)



Mamse August 2013.
Ha ha det er noget af en forandring, og selv om der er gået 9 mdr. siden jeg startede "forvandlingen" så har jeg ikke helt vænnet mig til det lyse look.
Men nu ændre jeg altså mit profil billede, så må vi se om du kan vænne dig til at Mamse ser anderledes ud ;-) :-D ha ha....

Hvis du ikke har fået kaffen galt i halsen, og stadig er med, vil jeg ønske dig en rigtig god søndag.
Hygge fra Mamse :-)

ps. Rigtig hjertelig velkommen til nye faste læsere.

onsdag den 21. august 2013

Rod i haven... som i Alunrod.

Som sædvanligt har jeg gang i en masse i haven. Det er ikke nemt når jeg skal økonomiserer med mine kræfter. Men lidt får jeg da lavet.
Haven har været noget forsømt i år, men da der var tid/energi kunne jeg ikke få noget redskab i jorden pga. tørke. Jorden var som beton, så jeg måtte bare væbne mig med tålmodighed (tror det var sundt for mig), og vente på regnen så jeg igen kunne komme til at lave noget.
De sidste 3 uger har vi heldigvis fået en del regn, men i passende mængder. Så nu er jeg endelig kommet i gang, med at få luget og ordnet.

De sidste par dage har jeg været i gang oppe i køkkenhaven.
Broccolien er for længst hevet op. Vi kunne faktisk ikke følge med til at spise de Broccoli der var.
De voksede helt vildt, og pga. varmen, formoder jeg, gik de lynhurtigt i blomst, også kom der kålsommerfugle i.... ja så måtte de lade livet, selv om de faktisk var helt dekorative at se på. Både blomsterne og sommerfuglene.
Rødbederne er også høstet. DET var en stor succes som helt sikkert skal gentages næste år. Rødbederne er syltet og står nu i deres glas og venter på vi sætter tænderne i dem.
De første løg, porre og gulerødder er også høstet.
Resten af løgene skal op en af dagene og lægges til tørre. Porrerne kan sagtens stå og få noget mere størrelse, det gælder også for gulerødderne som blev sået meget sent.

De sidste par dage har jeg været i gang med at luge og lægge ukrudtsdug på, hvor der manglede, omkring højbedene i køkkenhaven. Men der er lige til et par dages arbejde mere.

Det jeg havde tænkt jeg ville vise i dag er alle mine Alunrod. De står simpelthen med de smukkeste farver lige nu, og jeg holder utroligt meget af dem. Også selv om det kun er 2 af dem jeg har navne på, men det gør dem jo ikke mindre skønne.


Smuk Alunrod, der efterhånden er ved at have en god størrelse.
Undskyld ukrudtet, det er det næste der skal ordnes ;-)






Denne Alunrod er en af de få jeg har navn på: Mener denne er "Velvet night". 
Da jeg købte "Velvet night" købte jeg også en´ der var MEGET mørkere, men den har jeg altså ikke taget billede af. For den har taget rigtig meget skade af den tørke vi havde :-/ Der er kun en lille smule liv i den. Håber virkelig den overlever for den er helt utrolig smuk, eller var.



Denne mener jeg var en lille bitte stikling jeg fik af Fru Høneballe.
Den er så ikke lille bitte mere, men har en fin størrelse.


Sidste efterår købte jeg nogle meget triste Alunrod i vores lokale Brugs.
De var holdt op med at vande dem, så jeg fik dem næsten smidt i nakken, men
de lever da endnu. Godt nok lidt små.... disse her.... men se så lige....
Først vil jeg lige vise hvordan de så ud de Alunrod jeg plantede i min whiskeytønde sidste år.


D. 29-9 sidste år. Læg mærke til de 2 Alunrod. Den til venstre, og specielt den til højre!!!
Så se lige det næste billede ;-)


Er det ikke vildt som de er vokset ? :-D Tror vist det er på
tide de forsætter deres liv ude i et bed.
Håber ikke du syntes indlægget var for rodet, men det var lige hvad det kunne blive til.

Nu vil jeg have min kaffe, og så vil jeg ud og forsætte mit projekt, med at få fjernet det sidste ukrudt mellem hækken og højbedene (mangler heldigvis ikke så meget mere), få ukrudtsdug på, og til sidst få kørt noget barkflis på.

Ha´ en dejlig dag.
Hygge fra Mamse.


"Vores" havemis har fået killinger, og nu 7 uger efter er der denne tilbage,
 som "hjælper" med at holde mig beskæftiget.

mandag den 15. juli 2013

Køkkenhaven.

Nu er det temmelig længe siden jeg sidst har givet lyd fra mig, så nu er det vist på tiden jeg kommer i gang igen med at blogge.

Der er sket rigtig meget de sidste mdr. og jeg har lyst til at vise den helt fantastiske udvikling der er sket oppe i min køkkenhave.
Sidste år var det kun bar jord, og inden jeg fik set mig om var der lårhøj ukrudt, som jeg valgte at lukke øjnene for, fordi jeg havde så meget andet der skulle ordnes.
Men heldigvis fik jeg i år god hjælp af min yngste søn, som tog sig af det tunge, som jeg ikke kan holde til med min ryg.
For at vise den fantastiske forvandling, vil jeg først vise nogle billeder fra hvordan det så ud før, også hvordan det ser ud nu.


Køkkenhaven inden vi gik i gang med den.



Den del af køkkenhaven, hvor der senere blev lavet et blomsterbed langs hegnet.



Så fik vi, min yngste søn, og jeg renset jorden for ukrudt, planet ud og
sat bedkanter op til selve køkkenhaven.



Så gravede jeg en rende til det bedafgrænser der skulle op,
foran blomsterbedet.




Så fik jeg sået, sat og plantet det der skulle i jorden.



Så begyndte jeg at rulle ukrudtsdug ud, og køre barkflis på.
(Der er kommet bedafgrænser langs blomsterbedet.)



Her kan man se at bedafgrænseren, til venstre i billedet, er kommet op.
Og mit 3´delte højbed er blevet stillet op.



Blomsterbedet fik en lavendelhæk.



Køkkenhaven set igennem Mortens "urtebed"
(ps. Der er flere blomster en urter ;-) men sig det ikke til nogen :-D )





Venstre køkkenhavebed består af, Tagetes, Bladselleri, Rødbeder, Salatløg,
Spinat, Pluksalat, Purløg, (radisserne er spist) i stedet for er der nu plantet
en lille tomatplante.


I det midterste bed, er der Rødløg og Vinterporre.



Det højre højbed består af Tagetes, Morgenfruer, Broccoli, og Vinter gulerødder
(som jeg måtte så om, fordi jeg havde prøvet sådan noget så-folie (det er noget l.... )
Det 3´delte højbed består af, nederst; Jordbær "Rumba", midterste er plantet til
med Nelliker, og i den øverste er der Persille, og en Stevia.



Mine Broccoli :-D
Alt i alt er jeg meget tilfreds med min køkkenhave, jeg har dog haft en del problemer med dræbersnegle, men efter jeg for nogle uger siden kapitulerede og smed nogle sneglekorn, har jeg ikke haft problemer.
Radisserne er for længst spist, jeg har høstet en del Spinat, og vi er nu også begyndt at høste de første Broccoli.
Vores rabarber har givet rigtig godt i år, og efter som det kun er mig her i huset der spiser rabarber, så har jeg også fået en del i fryseren.

 

Vores jordbær giver også rigtig godt i år. Så lige for tiden spiser vi jordbær til den store guldmedalje.

Jeg havde aldrig i mit liv troet jeg skulle komme til at føle mig så "rig", af at kunne gå ud i haven og høste frugt og grønt. Det er en hel fantastisk følelse at kunne.

Nu vil jeg lave mig en kop kaffe, og gå ud i mit drivhus og prikle nogle planter ud.
Ha´ en rigtig dejlig dag.
Hygge fra Mamse :-)

søndag den 2. juni 2013

Forventningens glæde er stor.

Nu er det tid for Syrenerne.
Syrenerne med deres store klaser af blomster og skønne skønne duft. Og jeg har glædet mig SÅ meget.
Sidste år fik jeg af min nabo/genbo 2 små Syrentræer (vildskud fra deres STORE Syren de har bagerst i deres have.) Dem er jeg rigtig glad for, men jeg var nu ikke sikker på de ville blomstrer i år når de blev plantet sidste år. Men sørme så, de står nu med de skønneste duftende blomsterklaser.

 
 

Billedet er nu ikke taget i dag, hvor det jo har blæst en halv pelikan.
Men jeg MÅTTE ud i dag, for fra stuevinduet kunne jeg se, at nu var der endelig sket noget jeg har gået og ventet længe på.
Min meget smukke Bonderose, som jeg har ventet på de sidste 2 år. Men hold nu op, det er jo ventetiden værd. Og så har det ikke mindre end 4 kæmpe store blomster <3




Bonderose, rubra plena ;-) Tak for hjælpen Dorthe (Frk. Solhat.)


Bonderosen købte jeg på det første plantemarked jeg var på efter jeg var flyttet herud (for 3 år siden.) Ved ikke om jeg har et navn på den et sted. Det må jeg lige kigge efter.

Det var faktisk alt hvad i får for denne gang.
Når vejret bliver mere roligt om et par dage vil jeg vise nogle af mine Geranium, for de er nemlig også startet med at blomstrer. Men meget svære at tage billeder af når det blæser så meget.

Ha´ en dejlig aften, også til de nye faste læsere. Velkommen i Oasen, håber i vil føle jer velkomne, og smide en kommentar i ny og næ :-)
Hygge fra Mamse.