onsdag den 21. august 2013

Rod i haven... som i Alunrod.

Som sædvanligt har jeg gang i en masse i haven. Det er ikke nemt når jeg skal økonomiserer med mine kræfter. Men lidt får jeg da lavet.
Haven har været noget forsømt i år, men da der var tid/energi kunne jeg ikke få noget redskab i jorden pga. tørke. Jorden var som beton, så jeg måtte bare væbne mig med tålmodighed (tror det var sundt for mig), og vente på regnen så jeg igen kunne komme til at lave noget.
De sidste 3 uger har vi heldigvis fået en del regn, men i passende mængder. Så nu er jeg endelig kommet i gang, med at få luget og ordnet.

De sidste par dage har jeg været i gang oppe i køkkenhaven.
Broccolien er for længst hevet op. Vi kunne faktisk ikke følge med til at spise de Broccoli der var.
De voksede helt vildt, og pga. varmen, formoder jeg, gik de lynhurtigt i blomst, også kom der kålsommerfugle i.... ja så måtte de lade livet, selv om de faktisk var helt dekorative at se på. Både blomsterne og sommerfuglene.
Rødbederne er også høstet. DET var en stor succes som helt sikkert skal gentages næste år. Rødbederne er syltet og står nu i deres glas og venter på vi sætter tænderne i dem.
De første løg, porre og gulerødder er også høstet.
Resten af løgene skal op en af dagene og lægges til tørre. Porrerne kan sagtens stå og få noget mere størrelse, det gælder også for gulerødderne som blev sået meget sent.

De sidste par dage har jeg været i gang med at luge og lægge ukrudtsdug på, hvor der manglede, omkring højbedene i køkkenhaven. Men der er lige til et par dages arbejde mere.

Det jeg havde tænkt jeg ville vise i dag er alle mine Alunrod. De står simpelthen med de smukkeste farver lige nu, og jeg holder utroligt meget af dem. Også selv om det kun er 2 af dem jeg har navne på, men det gør dem jo ikke mindre skønne.


Smuk Alunrod, der efterhånden er ved at have en god størrelse.
Undskyld ukrudtet, det er det næste der skal ordnes ;-)






Denne Alunrod er en af de få jeg har navn på: Mener denne er "Velvet night". 
Da jeg købte "Velvet night" købte jeg også en´ der var MEGET mørkere, men den har jeg altså ikke taget billede af. For den har taget rigtig meget skade af den tørke vi havde :-/ Der er kun en lille smule liv i den. Håber virkelig den overlever for den er helt utrolig smuk, eller var.



Denne mener jeg var en lille bitte stikling jeg fik af Fru Høneballe.
Den er så ikke lille bitte mere, men har en fin størrelse.


Sidste efterår købte jeg nogle meget triste Alunrod i vores lokale Brugs.
De var holdt op med at vande dem, så jeg fik dem næsten smidt i nakken, men
de lever da endnu. Godt nok lidt små.... disse her.... men se så lige....
Først vil jeg lige vise hvordan de så ud de Alunrod jeg plantede i min whiskeytønde sidste år.


D. 29-9 sidste år. Læg mærke til de 2 Alunrod. Den til venstre, og specielt den til højre!!!
Så se lige det næste billede ;-)


Er det ikke vildt som de er vokset ? :-D Tror vist det er på
tide de forsætter deres liv ude i et bed.
Håber ikke du syntes indlægget var for rodet, men det var lige hvad det kunne blive til.

Nu vil jeg have min kaffe, og så vil jeg ud og forsætte mit projekt, med at få fjernet det sidste ukrudt mellem hækken og højbedene (mangler heldigvis ikke så meget mere), få ukrudtsdug på, og til sidst få kørt noget barkflis på.

Ha´ en dejlig dag.
Hygge fra Mamse.


"Vores" havemis har fået killinger, og nu 7 uger efter er der denne tilbage,
 som "hjælper" med at holde mig beskæftiget.

8 kommentarer:

  1. Hej Mamse
    Godt med et lille indlæg fra dig, det var sjovt at høre om dine grønsager, som du åbenbart har haft succes med.
    Alunrod er en skøn plante, de mest almindelige bliver hurtigt store, de dyre vokser ikke så meget, det er nok derfor, de er dyre :)
    Du har nogle fine eksemplarer - og katten er sød.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth, ja py ha langt om længe fik jeg mig taget sammen til at lave et indlæg ;-) Grønsagerne har virkelig været en succes, og hold op det har været sjovt/spændende at komme i gang med at dyrke sine egne grønsager. Det kan virkelig anbefales.
    Det er nemlig rigtig, Alunrod er dyre, hvis man da ikke som jeg har været heldig at finde dem i en "skarnkasse" i en ynkelig forfatning. Men så kan man jo heller ikke være sikker på de overlever.
    Killingen giver mange dejlige grin i løbet af dagen. Men den skal helst ikke være der hvor man arbejder, for den render i vejen hele tiden, og tror i øvrigt den skal snakkes med hele tiden ;-)
    Knus Marianne.

    SvarSlet
  3. Hej Marianne
    Hvor hyggeligt med et indlæg fra dig ;o)
    Dejligt du har succes med din køkkenhave, der er nemlig ikke noget bedre end grønsager af egen avl. Broccoli har vi kun dyrket en enkelt gang, for mange år siden. Vi syntes at de fyldte alt for meget, og at de som du også skriver, går alt for hurtigt i blomst. Der er så meget andet man kan dyrke istedet og få meget mere udbytte af.
    Dine alunrod ser skønne ud, især de to i baljen har det helt forrygende ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi, du har ret, broccoli fylder for meget til den mindre køkkenhave, men så er det prøvet.
      Men der er da heldigvis mange andre spændende ting man kan forsøge sig med.
      Ja for pokker, den ene af mine Alunrod er da gået totalt amok :-D Tror det kommer til at se "tomt" ud på hushjørnet når den bliver fjernet. Men så må jeg lige finde på noget andet spændende ;-)

      Slet
  4. Hej Marianne.Dejligt at høre fra dig igen.Jeg har også en dejlig køkkenhave i højbede,som vi høster fra lige nu.
    Vores løg ligger også til tørre......men har ikke høstet vores rødbeder endnu.
    Jeg fik først alunrod i min have sidste år,og nu har jeg 8......fantastisk plante.Rigtig god weekend til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Jette :-)
      Det med Alunrod tror jeg nemt kan gribe om sig, jeg tror jeg har 9 stk. lige pt. Har ikke lige planer om flere, men man skal aldrig sige aldrig har jeg fundet ud af ;-)
      Også en rigtig god weekend til dig.
      Knus Marianne.

      Slet
  5. Hej Marianne. det var dog en imponerende samling alunrod. Jeg synes også, det er en spændende plante og har selv to forskellige i flere eksemplarer. Jeg kan især lide løvet på dem. Det var sjovt at se din whiskeytøndes forandring. Sikke flittig du er i haven. Det er et kæmpestykke arbejde du har lagt i den.

    SvarSlet
  6. Hej Birgitte. Det er netop også løvet jeg er så vild med ved Alunrod. Blomsterne er jo ikke vildt spændende, men alligevel skønne høje fjerlette svævende over alt andet.
    Ja jeg havde nok aldrig troet min Alunrod skulle blive SÅ stor, i løbet af så kort tid, og så i en beholder.
    Nåe... i år har jeg ellers ikke været så flittig som jeg var sidste år, synes ikke rigtigt jeg har noget energi. Men det ændrer jo ikke på hvor meget der skal laves i haven, så jeg "halter" lidt bagefter. Men skidt, jeg når det jeg når ;-)
    Men ja jeg har da den sidste tid nogen gange siddet på terrassen og skuet ud over haven, og tænkt; kors mand det er ikke til at forstå at ALT DET var bar jord sidste forår. Så noget må jeg jo have lavet ;-) :-D

    SvarSlet