Drivhuset har mistet endnu 3 ruder, så jeg måtte iværksætte aktion; "frølingeredning."
Jeg havde ellers lige sat mine små poder ud i drivhuset, så jeg igen kunne begynde at tænke på, at så nogle flere blomster. Det må altså lige vente lidt igen nu, hvor det hele igen er fyldt med småpotter med frølinger, og priklinger her i stuen, og i soveværelset.
Den første Påskelilje har været sprunget ud i nogle dage nu, og er også sønderrevet af den hårde blæst. Så den er ikke engang et kønt syn, men i får det altså alligevel;
| Sønderrevet Påskelilje. |
| Hyacinter. |
| Tulipan. |
| Scilla. |
Nå men i dag har jeg været i haven i nogle timer. Sikke dog et skønt vejr, med strålende solskin. Det fik lige humørbarometeret til, at stige nogle grader. Og sørme også energi niveauet.
Der er rigtig meget der skal gøres i haven, og mit problem har været, at beslutte mig til, hvor jeg skulle gå i gang.
Men da vi var i Bilka i går, og købe planter til bedet med den store trærod, var det det bed jeg gik i gang med i dag. Planterne viser jeg en anden dag.
Først skulle den kæmpestore trærod renses for jord med skvalderkål.
| Træroden før. |
| Træroden efter. |
Derefter rensede jeg jorden i "bedet", og gravede rundt om, hvor der skal lægges store sten. Hold så lige op jeg var færdig da jeg gik ind. Desværre ikke med bedet, men i min stakkels krop. Men skidt pyt jeg er mere end tilfreds med det jeg har nået.
Pauser fik jeg også nogle af. Der var jo en lille missepige, der kom og ville snakkes med...hele tiden ;-D ha ha... (Hvis du ikke ved hvad/hvem jeg taler om. Så se mit forrige indlæg.)
Håber dagen i morgen kan blive brugt på noget mere klargøring af bedet. Det bliver SÅ spændende når jeg skal til at plante ;-D
Håber i alle har været ude og nyde det skønne vejr det har været i dag.
Nu vil jeg have en kop kaffe, og nogle jordbær med mælk :-P :-D
Ha´en god påske.
Hygge fra Mamse.