Viser opslag med etiketten Rabarber. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rabarber. Vis alle opslag

onsdag den 15. maj 2013

Spiseligt tema.

I dag skal mit indlæg mest handle om det der har noget med noget spiseligt.

Både i går og i dag har jeg været i haven og ordne oppe i min nye køkkenhave.
I går fik jeg renset jorden i højbedene for de sidste (håber jeg) ukrudtsrødder.

Da vi har meget tung lerjord, kørte jeg i dag både kompost og noget planteskolejord op i bedene, og fik vendt rundt. Hvis det viser sig det ikke er nok, må jeg nok hellere få noget fint grus i til efteråret.
Så nu er højbedene klar til at bruge :-D


Højbedene klar til brug.


Da højbedene var ordnet gik jeg i gang med at grave en rende til de bedafgrænser der skal op.


Rende gravet til bedafgrænser.

Da jeg var næsten færdig med at grave renden gik jeg ind, for jeg orkede simpelthen ikke mere.

For nogle dage siden da jeg gik min haverunde, opdagede jeg på mine små bærbuske, at der er sat af til masser af ribs, for første gang. Og jeg glæder mig.


De allerførste ribs i Mamses Oase :-D

Mine rabarber står også flottere end nogensinde i de 2 år jeg har haft dem.


Vinrabarber.
For et par uger siden byttede jeg nogle af mine rabarberplanter med min søsters. Det er en meget større sort, der kan få kæmpe stængler og blade. Dem glæder jeg mig til.
Det tyder på de befinder sig godt i haven, i hvertfald så kan jeg allerede se forskel fra da jeg satte dem i jorden til nu.


Da jeg ikke kender sortsnavnet, kalder jeg dem bare for Pia´s rabarber.

Nogle af mine frugttræer blomstrer også bl.a. Kirsebærtræet og Blommetræet.


Kirsebærtræet lige nu.


Blommetræet i dag.
Nu vil jeg have en kop kaffe og slappe af resten af aftenen. Så håber jeg mit skrog har det lidt bedre i morgen så jeg kan komme videre oppe i køkkenhaven.
Inden den er færdig skal der først bedafgrænser op om blomsterbedet og rabarberbedet. Derefter skal der rulles ukrudtsdug ud på gangarealet, også til slut skal der køres barkflis på. Men det regner jeg nu ikke med kan gøres på en´ dag. Fra sidste år ved jeg jo blandt andet godt, hvor lang tid det tager at køre flis på. Men det må tage den tid det nu kommer til at tage.
Dog må det meget gerne snart blive færdig, for nu kan jeg se resten af haven begynder at trænge til hjælp.
Ha´en rigtig god aften.
Hygge fra Mamse :-)

søndag den 22. april 2012

Havenissens bed...

I dag regnede det da jeg stod op, så det passede godt med min beslutning om at holde havefri. Men Morten gik tidligt ud, og fik fyldt noget jord, og planter i sit højbed. (Altså han overrasker mig gang på gang. Positivt altså.)
Da han var færdig kom han ind med en kop kaffe, også sad vi og talte om planter, imens vi kiggede planter på nettet!!! ja ja.....
Da jeg for noget tid siden skulle planlægge hvilke planter, der skal i trærods bedet, måtte jeg frasortere en rød Hyld jeg havde forelsket mig i, da Morten for lang tid siden sagde, han ikke ville have flere Hyldetræer i haven. Vi har nemlig en del omme i vores vildnis.
Så jeg blev jo rigtig overrasket da vi så en fligetbladet rød Hyld, en ren skønhed  på nettet. Og han så oven i købet spurgte om ikke det var noget til trærods bedet i stedet for Blodblommen??? YES altså :-D Da jeg spurgte, hvordan det kunne være han gerne ville have den, når han havde sagt han ikke ville have flere Hyldetræer i haven. Svarede han, at han jo ikke vidste den var SÅ flot.
Nå men bedst som vi sad der og hyggesnakkede ringede hans tlf. fra arbejdet, at de manglede en aftenvagt :-/ øv. Det var der jo ikke noget at gøre ved.
Så da han var kørt gik jeg lige ud for at kigge på hans krydderurtebed. Og der må jeg jo sige, at det er han sluppet rigtig godt fra.

Mortens krydderurter "krydret" med stedsegrønt.
Det er knagme da blevet ret godt. Håber han får blod på tanden til mere havearbejde. Altså man skal jo starte et sted.
Da jeg så var ude gik jeg lige en runde, også fandt jeg en selvsået Hornviol imellem nogle fliser.

En yndig lille Hornviol.
Hvor er jeg glad for jeg ikke har luget den væk, for den er da nuttet.... og lille.
Og nu er de første Tulipaner også sprunget ud her;

De første Tulipaner.
Det er så skønt at se den frodighed der er i bedet nu, med Tulipaner og Scilla imellem hinanden.
Men de Tulipaner der er omme i mit surbundsbed varer det lidt længere med, til gengæld så varer det ikke længe inden Narcisserne springer ud.

Narcisser i surbunds bedet.

Da jeg kom op til bærbuskene jeg flyttede for kort tid siden, var der sørme sket ting og sager. Tror de har det bedre nu end der hvor de stod før.


Bærbuske og Rabarber.
Skønt at se der sker lidt i haven dag for dag.
Nu håber jeg at jeg er klar til, at gå i haven i morgen.
Håber i alle har haft en god søndag, måske i haven?

Ha´en god aften.
Hygge fra Mamse.









torsdag den 12. april 2012

Frugthave og andet godt....

Så er jeg her igen efter noget tid. Grunden til jeg ikke har skrevet nogle indlæg i noget tid er simpelthen, at jeg ikke har haft overskud til det.
Ganske kort; jeg gik til lægen for at få afvide hvordan det stod til med mit kolesteroltal, og fik afvide at min blodprocent er meget meget lav. Så tror da pokker jeg er så filans træt, og tit får ildebefindende.
Nå men jeg fik i hvertfald afvide, at jeg nok skulle tage den lidt med ro indtil "vi" har fået styr på, hvorfor den er så lav.
Jeg har så slappet af med mit strikketøj. Min svigerdatter er jo højgravid, og har termin her om en uge.
Så jeg har fået færdiggjort det sæt tøj, jeg var i gang med, også lige strikket et barnvognstæppe. Der mangler bare lige knapper i blusen.

Mit strikkeprojekt.

Men det er jo haven denne blog handler om så ikke mere om sygdom og strikketøj osv.
Så nu synes jeg lige i skal se, at mit kastanjehegn er blevet sat op (Jeg truede nemlig med selv at gå ud og sætte det op.)


Mit nye kastanjehegn.
Hegnet skiller haven i den nedre del, der er (snart) prydhave, og den øvre del, der er køkken/frugthave. Hegnet er dog pt. midlertidigt kun sat fast med snor. Men da det blev sat op var det et held jeg gik ud og kiggede på, for de mænd kan da heller ikke finde ud af noget selv ;-D hi hi.... de havde vendt det forkert, med spidserne nedad ;-D
Tænk en stor forskel det gjorde, at få det sat op. Nu kan man fornemme, hvordan haverummene bliver. I midten af skråningen kommer der en rosenbue, også skal der laves en op/nedkørsel så jeg kan komme op og ned med kompost osv. med min havekærre.

Nå men i går kunne jeg altså ikke holde det ud mere, så jeg gik ud og "kiggede" på haven. Det var i hvertfald meningen.
Jeg fik plantet en hel spandfuld jordbærplanter, som vi har fået af min søde svigerinde Annie, tror der var ca. 50? stk. på den ene skråning oppe i frugthaven.

Et kig ind i frugthaven.
De sidste jordbærplanter blev plantet rundt om det nye Pæretræ, og Æbletræ. Så plantede jeg også en hel masse Haveklinte oppe ved hegnet. Haveklinten har vi også fået af Annie. (Skønt med sådan en svigerinde.) Også  flyttede jeg de 4 stedsegrønne planter jeg købte i Januar mdr.  SÅ var jeg færdig. Da jeg kom ind, spiste jeg lige en lille smule, også gik jeg i seng (kl. ca. 20)

I dag flyttede jeg de 5 små bærbuske vi har. Der hvor de stod skal der nemlig være kompost nu.
Buskene var nogle Morten kom hjem med til mig sidste år.
I vores lokale Løvbjerg butik har de tit, (om sommeren især), nogle kasser fyldt med planter, der er halvdøde, eller i hvertfald nogle der har set bedre dage. Sådan en kasse kan købes for 75 kr. og der kan være alt muligt forskelligt i lige fra Dahlia, Hortensia, osv. Der er gerne 10-15 planter i!!!. Sådan nogle kasser kom Morten hjem med nogle stykker af sidste sommer. (Fra kasserne har jeg kun mistet 2 planter. Resten er kommet sig.)
Det er derfra jeg har nogle af vores bærbuske. De er ikke så store endnu, men de kommer fint med masser af blade, og de ser sunde ud. Der er bl.a. alm. Stikkelsbær, rød stikkelsbær, og Ribs. Drømmer om den dag jeg skal smovse i de første modne Ribs :-P nam nam..... :-D
I det bed jeg lavede i dag står der nu vores bærbuske, og de Rabarberplanter jeg fik fra min ældste søn´s kolonihave sidste år.
Sådan kom det til at se ud;

Bærbuske og Rabarber.
Prøv lige at se Rabarberne, det er det rene nam nam :-P

Rabarber.
For en uges tid siden var vi i Bilka, og der købte jeg;
1 stk Æbletræ, familietræ med 3 sorter.
2 stk. Clematis "Multi blue", som skal plantes oppe ved mit Kastanjehegn.
8 stk. Bakkenelliker, hvide som skal plantes i bedet med den store trærod.
6 stk. Vinca, hvide
6 stk. Vinca, lilla
6 stk. Vinca, pink som skal plantes på en af skråningerne, og forhåbentlig lukke af så der ikke kommer skvalderkål igen. Det er nemlig et af de steder jeg næsten har fået bugt med den.

Mine planteindkøb.


Som i alle andre haver er mine Pæoner på vej;

Pæon.
Campanula "Blue ocean"
Jeg elsker mine Campanula, for når først de begynder at blomstre så forsætter de helt til frosten kommer til vinter.

Tacetter.
Glæder mig til mine Tacetter blomstre, for de er utrolig smukke også dufter de fantastisk. Det var nogle jeg købte sidste år da jeg beplantede en trætrillebør jeg har.

Også en afsløring! Min "julenisse" alias; Morten er blevet........ en HAVENISSE!!! jo jo du læste rigtigt. Og jeg ER klar over det er saftige nyheder, men jeg havde jo nok spottet at han var lidt en "skabshavenisse".

Mortens urtebed.
Sidste år byggede Morten en "tilbygning" på terrassen til nogle af hans krydderurter. Han kan jo rigtig godt lide at lave mad, og går meget op i at urter osv. er friske. Men han har faktisk så mange krydderurter, at de ikke kan være i det smalle bed. Han har nemlig også nogle ude foran huset. Så derfor skal alle hans urter flyttes over i denne her;

Mortens nye urtebed.
Hans nye urtehave er ca. 1x 4 meter!!! Jo jo man skal høre meget før ørene falder af.
I morgen er det meningen vi skal i haven sammen!!! Hyggeligt. (Måske han vil med i haven for at holde mig i ørene?)

Nu må jeg hellere holde, hvis ikke det her skal ende som en hel roman.
Ha´en god aften.
Hygge fra Mamse.