Nu sker der lidt igen.

Nu er der gået næsten 1 mdr. siden mit sidste indlæg.
Her sker da lidt heldigvis, af det positive, på flere områder.
Jeg vil lave lidt opfølgning, hvad der er sket i haven den sidste tid. Måske ikke skrive så meget, men vise billeder da jeg ikke har energi til både min have og bloggen, som jeg er frygtelig ked af at jeg har forsømt.

Da min havenisse blev indlagt d. 15 april, havde vi aftalt at jeg ikke, (som de andre gange han har været indlagt), skulle være hos ham.
Han skulle jo igennem et hav af undersøgelser for at se om han var "rask" nok til at kunne klare en hjertetransplantation, og de undersøgelser kunne jeg alligevel ikke komme med ind til. Og i stedet for at sidde og vride hænder på en hospitalsstue, kørte jeg hjem efter et stykke tid, da jeg havde afleveret ham på afdelingen.

Vejret viste sig jo fra sin allerbedste side d. 15- 4, så jeg var ikke mere end lige kommet hjem da jeg hoppede i havetøjet og røjserne og gik ud.
Jeg startede med at ordne Postkassebedet, som så sådan her ud;



Da jeg lige var gået i gang med Postkassebedet.

Jeg klippede staudetoppe af, og rensede for den smule ukrudt der var kommet siden efteråret. Her vil jeg lige tilføje, at det lønner sig at være grundig når man luger. For hold op der var jo næsten ingen ukrudt. Skønt.

Efter jeg var færdig.

Det var skønt at komme i gang, sådan for alvor. Første rigtig havedag, og den var skøn.
Da jeg havde ordnet bedet og kunne se hvor flot Tulipanerne, der er på vej op, kom til sin ret, fik jeg blod på tanden og forsatte med husbedet, som strækker sig helt vejen langs husmuren på sydsiden af huset.
Her var der så noget mere at komme efter. For Citronmelissen har det med at selvså sig villigt, men når man tager det i opløbet bliver det ikke et problem.



Husbedet da jeg kun manglede de sidste 1½ meter.



Husbedet set fra den modsatte ende.

Det eneste jeg mangler at ordne i bedene nu er, at klippe lavendlerne og roserne ned.



Asters.



Nytilplantet gryde.

Efter jeg havde ordnet bedene, rev jeg græsset for nedfaldne blade og grene.
Der var ikke noget at sige til jeg var træt som et alderdomshjem da jeg gik ind om aftenen, for jeg nåede da også lige at rydde op ude foran huset og at tilplante min jerngryde.
Faktisk var jeg så træt at jeg gik kold på sofaneseren allerede kl. 20.15 og vågnede rædbrækket ved midnatstid og slæbte mig ind i min seng, hvor jeg sov igen inden mit hoved ramte puden  :-D

Dagen efter gik jeg om på den anden side af huset, og gik i gang med surbundsbedet.



Før jeg gik i gang med surbundsbedet.



Efter jeg havde været i gang, måske lidt svært at se.

Surbundsbedet er det eneste sted i haven hvor jeg har krokus, og de havde valgt at springe ud netop som jeg skulle ordne bedet. Tak for det :-D



 

 

 

 

 

 



 





 

 

Jeg havde besluttet mig for at jeg ikke ville stresse med haven, og bare nå det jeg kunne. For en gang skyld fik jeg taget de pauser jeg havde brug for, og det kunne mærkes.

Helt alene var jeg nu ikke, for jeg havde selvskab af hende her;

 

 

Lillemissen.

Hun nød det flotte vejr lige så meget som jeg gjorde.

Jeg nåede også at få luget og klippet staudetoppe ned på den lille skråning.

Dagen efter, (det var d. 17-4) lavede jeg ingenting for der skulle jeg hente min havenisse ude i Skejby.
I de 3 dage han havde været indlagt var vi i telefonisk kontakt dagligt så jeg kunne følge med i hvordan undersøgelserne skred frem. Og nu skulle jeg ud og hente ham, men først skulle vi have "dommen", om han var blevet godkendt til transplantation.
Det er da ufatteligt, hvad der skal undersøges før man kan blive godkendt; stort set alle indre organer, hjertefunktion, hjertebiopsier, iltmætning, nyrefunktion, lungefunktion, kondition, kæberne, og tænderne. Alt blev scannet, og røntgenfotograferet. Også selvfølgelig blodet. 24 glas blev han tappet for.
Det var heldigvis positivt nyt, han blev godkendt til transplantation, og så havde de fundet ud af at hans hjerte heldigvis var en smule bedre, end de først havde troet. Så hvis han kunne leve med de begrænsninger, hans hjerte giver ham, mener de godt han kan vente et par år. Men de vil følge ham tæt (hver 2. - 3. mdr.) og holde øje med at det pludselig ikke bliver for dårligt. (Det kan jo desværre tage lang tid at finde et nyt hjerte, der lige passer ham.)
Men DET var knagme dejlige nyheder.
Nu ved jeg godt det ikke er haverelateret, men jeg bestemmer jo heldigvis selv hvad jeg vil vise og skrive på min blog ;-)
Uden at prædike for jer kunne jeg godt tænke mig, at opfordre jer alle til at tale med familien hvor i står i tilfælde af, at der skulle ske nogen med et familiemedlem. At tage stilling i det mindste til hvad i vil, eller ikke vil. Så jeres familiemedlemmer ikke skal stå med den svære beslutning hvis der skulle ske dig/jer noget.
Gå evt. ind på Facebooksiden: http://www.facebook.com/organdonation

Billede venligst udlånt af http://www.facebook.com/organdonation

Ikke for at være "hellig", men det skal lige siges at både Morten og jeg har været i organregisteret i henholdsvis 22 og 23 år. OG når det bliver tid for at han skal have et nyt hjerte, hvis han når det (må Gud forbyde det værst tænkelige sker :´(  ) Så kan dele af hans hjerte, som ikke fejler noget, (hjerteklapperne) faktisk bruges til en anden patient.
Nå ikke mere om det :-)

Nogle dage efter Morten, min havenisse <3 kom hjem fra sygehuset kom min yngste søn, som er en stærk ung mand på 25 år, på weekend, og gav mig en hånd med i haven.
Sidste år nåede jeg jo slet ikke, at få lavet en køkkenhave, men okay så nåede jeg en hel masse andet. Men i år skal det være.



"Køkkenhaven" i august mdr. 2012. Før billede.



"Køkkenhaven", august 2012. Før billede.

Det der sidste år så sådan ud, som billederne for oven, ser nu ud som billederne neden under.

Han har været herude af flere omgange, og hjælpe. Og jeg kan slet ikke sige hvor taknemlig jeg er over at han gider.
Nu skal jeg have jorden i bedene renset for de sidste ukrudtsrødder, blandet noget jordforbedring i, have sat lav hegn langs mit blomsterbed og rabarberbedet, lagt ukrudtsdug på gangarealet, og have kørt barkflis på. SÅ er min køkkenhave færdig.... men det varer lige lidt endnu.

Nu er det blomstertid.



Den første udsprungne tulipan i haven.

Jeg var selv lige et "smut" omkring sygehuset i et par dage, og da jeg kom hjem d. 3 var den første tulipan sprunget ud. Og siden skal jeg da lige love for tulipanerne holder fest i deres smukkeste skrud.



Narcisserne blomstrer også.

Narcisser og Geranium.

Scilla.



Akeleje d. 8-5-13. Tror den er sprunget ud i skrivende stund.



Kirsebærtræet er sprunget ud, her d. 8-5-13.



Den store skråning med tulipaner. Mangler lige at klippe den visne af og luge.

Det hjalp på samvittigheden at få lavet et indlæg, og tak til jer som stadig holder ved :-)
Ha´ en dejlig mors dag.
Hygge fra Mamse.

ps. Stort velkommen til de nye læsere, håber i også får lyst til at lægge en kommentar en gang i mellem.



Hurra for stædigheden.

I går fik jeg slappet lidt af. Det var hårdt tiltrængt. Pludselig kunne jeg mærke, hvor træt jeg var i hele kroppen.
Gad vide, hvad det er der får en (mig og sikkert også jer?) til at "overhøre" kroppens trætheds signaler? Og her taler jeg slet ikke om smerterne. Dem har jeg lært at leve med, og prøver konstant at lade som om alt er som det skal være. Måske er det min stædighed, og drømmen om det dejlige sted det bliver når jeg engang er færdig?
Det kan godt være. Her er jeg sikker på flere af jer vil nikke genkendende. Og seriøst så er jeg glad for min stædighed, for hvad havde alternativet ellers været?
Nå men i går da jeg skulle slappe af, kender i det, kunne jeg slet ikke finde ud af det!
Lige så snart jeg havde fået mig sat ned, ude i haven selvfølgelig, fik jeg øje på noget der lige skulle klippes.
I dette tilfælde var det de visne Bregner fra sidste år. Jeg havde ladet dem være så jeg kunne se, hvor der igen gerne skulle komme noget op. Og sørme nu varer det ikke så længe inden de igen "ruller" deres smukke blade ud. Jeg elsker Bregner. Og pludselig kom Narcisserne rigtig til deres ret.
Før så det lidt rodet ud i bedet.



Surbundsbedet.

Der er 3 slags Narcisser i bedet, og alle tre slags er nu sprunget ud.

Narcis "Thalia"

Narcis "White Lion"

Narcis "Mount Hood" når den lige er sprunget ud er den lidt gul.



"Mount Hood" efter nogle dage bliver den hvid.

De første små Kinesiske dværg Rhododendroner er også sprunget ud. De er så smukke med deres stærke blålilla farve, og røde støvdragere.




Kinesisk dværg Rhododendron "Saint Merryn"

Omme foran huset er der også sket ting og sager efter de sidste dages varme.



Tulipaner og Scilla i skøn forening.

Tulipaner og Scilla.

De første Tulipaner er ved at være færdige. Men der er et hold Tulipaner mere som slet ikke er kommet så langt endnu. De blomstre måske først om en uges tid. Det er dejligt når der hele tiden er noget til at afløse det der afblomstre.



Det er ikke Scilla jeg går ned på.



Tulipaner i beddet, der peger ud mod vejen.

Tulipaner og Tacetter klæder hinanden.

Efter en runde med kameraet, sad jeg lige og læste lidt, men måtte gå ind. For jeg kan ikke holde mig fra haven når jeg er derude. Også bliver det altså ikke til så meget afslapning.

I går aftes kørte vi en tur ind på Borgvold som er en stor park i Viborg, lige ned til vandet. (Og jeg huskede kameraet.) Der er virkelig skønt, at gå rundt. Men mere om det i mit næste indlæg ;-D

Ha´en dejlig dag.
Hygge fra Mamse.

ps. Vores barkflis skulle gerne kommer her om en ½ times tid.
Grunden til at det først kommer nu, er at den stakkels træmand, for nogle dage siden, var faldet baglæns af hans lad på lastbilen, og var blevet indlagt på sygehuset. Ja det er jo den slags der kan ske.