Den kæmpestore Alunrod, der stod i whiskytønden, kunne faktisk deles op i 3 store planter. Det er jeg jo overhovedet ikke spor ked af.
Den store Alunrod til højre, blev delt i 3 store planter. |
Alunrod oppe bag Syrentræet, og Daglilje foran. Dagliljen er taget fra Trærodsbedet. |
Lige midt bag min krukke, på den lille skråning ind mod naboen, kom det 3. stykke Alunrod til at stå, sammen med de nye bunddække jeg købte i Lidl for nogle dage siden.
Det 3. stykke Alunrod blev plantet bag krukken. |
En orange Asters (den er ikke sprunget ud endnu) som stod i en krukke, og de nye bunddækkeplanter; Euonymus fortunei "Emerald´n´Gold", blev plantet op på skråningen. |
Til Fru Høneballe ;-) Kan du se de nye bunddække netop er lidt hen af den limefarve, du mente kunne se godt ud sammen med de mørke Alunrod :-) Jeg er helt enig, det ser forrygende ud.
Ja vil du tro det eller ej, men mine planter trives over alt forventning :-D I hvertfald mere end jeg i min vildeste fantasi havde troet.
Så noget omrokeringer i Trærodsbedet var strengt taget nødvendigt. Meeeennn hold da op nogle af planterne havde jo rødder så man skulle tro de aldrig skulle fra bedet igen :-O
Den ene Daglilje var nød til at blive flyttet længere ind i bedet mod træroden, og da jeg nu havde den oppe (kæft et arbejde) så delte jeg den, med en sav !!! Et stykke af Dagliljen kom hen foran mit Syrentræ. (Kan ses på billede nr. 3.)
Mortens fjerbusk blev også flyttet længere ind i bedet. Der kan den få lov at brede sig, som den meget gerne vil.
Min skønne røde Sct.hansurt "Matrona" holdt også flyttedag.
"Matrona" (den røde Sct.hansurt) blev flyttet, jaaa det blev mine små Buksbom sådan set også. (De kan lige skimtes forneden til højre.) |
Hvorfor nu alt det flytteri ? Jo ser du, jeg lavede jo en sti igennem bedet sidste år, men for det første så syntes jeg stien var for smal.
Og for det andet så var planterne begyndt at dække stien. Så det var svært, at komme rundt.
Det må jeg have haft i baghovedet da jeg forleden passede vores bål med hækafklip, (som var ved siden af vores stendynge) Ja så gik mine øjne på vandring, det gør ens øjne jo tit når man står og halvkeder sig. Så fik jeg øje på nogle flade sten jeg kunne bruge til min sti. Det var nu ikke lige meningen at jeg skulle til at lave sti i går, men det går ikke altid som planlagt.
Sådan ser den nye sti ud, 2/3 altså, for resten mangler. Jeg mangler lige 3-4 flade sten, men dem skal jeg nok finde. |
Imellem stenene har jeg fjernet det Timian, som jeg plantede sidste år. Det blev for højt syntes jeg, så i stedet for plantede jeg nogle af de Bakkenelliker jeg har, for de breder sig HELT VILDT.
Faktisk har jeg været ret træt af de Bakkenelliker. For de frøsår sig helt vildt, men i mellem trædestenene må de hellere end gerne brede sig. Men i år har jeg simpelthen klippet alle frøstande af, så håber at kunne begrænse den lidt i sin fremfærd.
Py ha... nå men jeg er ret godt tilfreds med det jeg har nået i haven de sidste dage. Jeg synes jeg har nået meget, men hold op jeg er træt nu. I hele kroppen. Så i dag holder jeg lige en havefridag.
Nu må vi se om jeg kan holde det, men det er i da min intention, at blive inde i dag og få lavet vasket noget tøj og sår´n ;-D
Ha´ en rigtig god dag.
Hygge fra Mamse, som samtidig også gerne vil sige; hjertelig velkommen til nye faste læsere :-)