tirsdag den 21. maj 2013

Glæde over en lille yndighed.

Der sker så meget i haven i øjeblikket at man har fornemmelsen af, at man bare skal blinke så er der sket noget nyt. Og det er der i nogle tilfælde noget om.
I noget tid har jeg gået og været lidt ærgerlig over at mine Løjtnantshjerter tilsyneladen var døde. Men det var de slet ikke opdagede jeg for 5 dage siden. De gror som lyn og torden. Ja og tænk sig nu blomstrer den første allerede :-D


Løjtnantshjerte, "Burning Heart".


Dette her den vækst der har været de sidste 5-6 dage.
Lidt nyt fra Køkkenhaven.
Mine højbede blev tilplantet d. 16-5.

Køkkenhaven.

I torsdags skulle vi handle ind i vores lokale Løvbjerg. De har det vildeste plantemarked, så der "kom vi til" at gå lidt amok ;-) Og her skal lige tilføjes at jeg ikke var ene om det (smiler jeg og pudser glorien), havenissen var lige så "god" om det :-D (Vi er vist nogle værre havenisser at sende i byen.)
Men her er hvad der kom i højbedene.

Der blev sået;
Radise
Spinat
Rødbede
Gulerødder. Sået med så-folie. Har aldrig prøvet det før, men vil se hvordan det er. Til en start vil jeg sige, det ser strenge ud. Hvis udbyttet bliver dårligt skal jeg i hvertfald ikke prøve det igen.

Så blev der sat;
Salatløg
Rødløg

Og der blev plantet;
Purløg
Pluksalat
Bladselleri (til min havenisse, jeg selv kan hverken klare lugt eller smag af selleri.)
Vinterporre
Broccoli
Der blev også plantet lidt Tagetes og Morgenfrue.

Det første bedafgrænser, oppe i køkkenhaven er sat op, ved blomsterbedet ud mod haven. Det hjalp havenissen med. Det sidste bedafgrænser omkring rabarberne og bærbuskene regner jeg med bliver sat op i dag.
Næste step er at rulle ukrudtsdug ud, og begynde at køre barkflis på. Men det er hårdt så det regner jeg med at min yngste søn vil hjælpe med.

I resten af haven sker der også en hel masse. Ukrudtet har kronede dage når man lige vender ryggen til, og det kan ses.
Forleden fik jeg mig endelig taget sammen til at få ordnet i Trærodsbedet. Det pyntede synes jeg.
Så nu er der plads til masser af nye planter. Nogle af planterne skal tages fra de kasser hvor jeg har sat nogle af de stiklinge jeg fik tilsendt fra Lisbeth, fra Høneballehaven sidste år.



Før billede, med ukrudt og visne staudetoppe og sidste års sommerblomster.



Efter. Nu er der masser af plads til nye planter :-)

Græsset blev slået for første gang for et par dage siden. Det pyntede også. Det er ikke så meget der skal til i en haven for at det gør en forskel. På billedet neden under mangler der lige lidt græs at blive slået.

Den store skråning, og et kig ned mod Krukkehaven, og den lille skråning.
Hvis du kigger godt efter på billedet kan du også se at min Duftsnebolle, Viburnum burkwoodii, er sprunget ud. Og som navnet siger, så dufter den så simpelthen fantastisk (jeg kunne stå med snuden i den hele dagen, hvis ikke det var fordi jeg blev træt i ryggen af at stå op).

Duftsnebolle, Viburnum burkwoodii.


Den store skråning med Tulipaner, og Duftsnebolle.
Det smukke syn af tulipanerne er det med at nyde nu, for de første er allerede begyndt at takke af.




Men jeg har da heldigvis mange smukke at kigge på endnu. Også ude foran huset.


Dette syn bliver jeg jo ikke træt af lige med det første. Tulipaner og Scilla (og en enkelt mælkebøtte)

Tulipaner, Scilla, Mælkebøtte ! og Skvalderkål!!!
I den tid jeg har været optaget af at lave køkkenhaven, har der sneget sig nogle skvalderkål ind i bedet foran huset. De kunne nok ikke lide at være bænkevarmere til tulipan- og Scillafesten ;-)
I mellem Scilla og Tulipaner står også denne skønhed:


Så fin og sart hun er i farven denne Akeleje.


Nå nu tror jeg ikke i får mere for den 25 øre, haven kalder.
Ha´ en dejlig dag, og nyd nu alt det der sker i haven lige i øjeblikket, for det går så stærkt, og inden vi får set os om er det slut.
Hygge fra Mamse :-)


Blommetræ, med den store tulipanskråning i baggrunden. 


22 kommentarer:

  1. Tak for kigget på alle dine skønne tulipaner.
    God havedag til dig :-)

    SvarSlet
  2. Maj er bare den smukkeste og dejligst måned. Lige pludselig bliver alle forventninger indfriet i et tempo, så man nærmest bliver åndeløs. Jo, det handler om at nyde hvert et sekund derude lige her og nu... :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Maj er helt sikkert den dejligste mdr. Men hold op det går stærkt derude, man bliver helt svimmel for hvor skal man kigge hen for ikke at gå glip af noget ;-) Der sker jo noget over alt :-)

      Slet
  3. Hej mamse.Der sker da noget hos jer.Dejligt at få sået køkkenhaven til.Men som du skruver så går alting så hurtigt lige nu.Smuk løjtnantshjerte.Har også lige vist min i mit indlæg. Og jeg viser også en smuk rhodohave
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa, ja her sker sørme noget... også i år ;-) Men hold op det er dejligt, at have højbedene sået og plantet til, så kan jeg lige som slappe af der. Nu mangler så alt det andet, men det skal jeg nok nå :-)
      Men lille Løjtnantshjerte blev jeg bare så glad for at se, var ellers sikker på den var død.
      Ha´ en dejlig dag.
      Knus Marianne :-)

      Slet
  4. Det var et rigtigt majindlæg med masser af planteglæde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og velbekomme. Dejligt du kunne lide det Marie :-)

      Slet
  5. Skøn tulipan parade Marianne....og hjerterne er slet ikke til at undvære og lige pkudselig er de der bare :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha ja Dorthe de tulipaner, tror ikke engang jeg har vist alle de forskellige jeg har haft i år, måske jeg skulle lave et indlæg bare med tulipaner ;-)
      Løjtnantshjerterne er jeg bare så glad for er dukket op igen. Jeg har også en lille hvid, men den blomstrer ikke endnu, men nu er den da i det mindste på vej :-)
      Knus Marianne.

      Slet
  6. Hej Marianne. Din løjtnantshjerte er fin, det er rigtig nok som om alting popper op lige nu. Jeg synes det bliver så fint i din have og tulipanerne er da helt forrygende!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte og tak :-) Det er dejlig med ros og feed back, på det man laver, det giver lige som lidt mere "benzin" til at forsætte ;-)
      Ang. tulipanerne, så har jeg planer om et vildere og flottere tulipanorgie næste år ;-) :-D Skønt når man har noget at se frem til.

      Slet
  7. Hej Marianne.
    Lækre ting du har sået i dine højbede. Dit tulipan bed ser godt ud. Da jeg var ude at handle i dag, sagde jeg HUSK INGEN , INGEN PLANTER:)kan ikke forstå det....... der var 10 chokoladeplanter i bilen da jeg kom hjem..... mystisk :))))).
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Margrethe og tak :-) Du er vist uforbedrelig :-D Det lyder da ellers skønt med 10 Chokoladeblomster, der må jo have været en duft uden lige i din bil :-) Kender det godt, ved heller ikke hvad det er med de planter, de hopper op i vognen, og hvor er det dog skønt. Vi skulle jo nødigt blive arbejdsløse ;-)
      Knus Marianne.

      Slet
  8. Dejligt arbejde tilendebragt med køkkenhaven, det bliver da skønt med så mange spiselige ting.

    Løjtnantshjerte er bare bedårende, slet ikke til at undvære i haven, så godt at den kom frem.

    Wow for en tulipan fest - det ser bragende godt ud, Marianne.

    Knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla og tak :-)
      Ja nu er højbedene i hvertfald ordnet, nu mangler så bare det omkring. Men der skal jeg lige have lidt hjælp fra min søn. Men det skal nok blive godt når det er færdigt.
      Løjtnantshjerte må man bare have, og jeg er jo blevet mere og mere opmærksom på hvor mange forskellige der findes. Spændende :-)
      Jeg har planer om en flottere og vildere tulipanfest til næste år ;-) Godt at have noget at se frem til.
      Knus Marianne.

      Slet
  9. Hej Marianne
    Fine billeder af dine bede. Løjtnantshjerte har været lidt sent ude i år. Græsplænen har Bent vist slået 10 gange mindst i år, så her er du bagefter, det gør nok ikke noget. Til gengæld har jeg kun en akeleje, der blomstrer endnu.
    Duftsnebollen er skøn og uundværlig også duften. Min er noget ældre og dermed også større.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth, og tak :-)
      Seriøst jeg troede mine Løjtnantshjerter var døde, jeg kunne jo se på nogle andre blogge at deres allerede stod flotte med blomster. Men mine har så bare været lidt sløve i optrækket.
      For en gang skyld var det faktisk havenissen, der slog græsset :-D Men han var også træt da han var færdig. Heldigvis er den selvkørende den plæneklipper vi har, og tror også det er rart for ham, at han føler han også gør noget nytte :-)
      Jeg har også kun den ene Akeleje der blomstrer, endnu. De andre er stærkt på vej, og jeg glæder mig. For jeg elsker Akelejer. De er bare så smukke, og specielle.
      Jeg er faktisk forundret over at Duftsnebollen allerede blomstrer, for jeg havde ellers belavet mig på at den først ville blomstrer om 1-2 år. Den blev jo først plantet her sidste efterår. Men så var glæden jo bare det større da den sprang ud. Så bliver det spændende med de andre buske jeg plantede, om de også er lige så ivrige efter at blomstrer.
      Knus Marianne :-)

      Slet
  10. Hmmm hvad er det for noget med Jer 2, I lider stadig af den der værre virus fra sidste år, den hvor planterne på mystisk vis hopper op i vognen og med hjem... sikke noget ;-) Dine løjtnantshjerter er bare så smukke..

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ja Susanne, det er næsten ikke til at slippe af med den virus når man først har fået den ;-) :-D
      Tak ja de små Løjtnantshjerter er så fine, og hvis de blomstrer som sidste år bliver de bare ved i en uendelighed, og det er jeg jo slet ikke ked af :-)

      Slet
  11. Tak for billederne fra din smukke have.
    Vore løjtnantshjerter er bag efter.
    Held og lykke med alle jeres nyindkøbte planter.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme og tak Aase Marie :-)De fleste planter var nu til køkkenhaven, og Mortens krydderurtebed meeennn lidt blomster blev det da også til ;-)
      Skidt med at Løjtnantshjerterne er bagefter bare de kommer i det mindste. For de er da næsten ikke til at undvære.
      Ha´ en dejlig solskinsdag.

      Slet