søndag den 14. april 2013

Kold forårsdag.

Sikke en våd kold dag... uha. Jeg kan se på min runde i blogland, at det heldigvis ikke er alle steder vejret har været så trist og gråt i dag.
Som jeg lovede i går har jeg lige været ude og gå en runde med kameraet. Det er desværre ikke så meget jeg kan vise.
Det er som om det hele har stået stille de sidste par mdr. Det var ellers som om der var kommet godt gang i planterne for noget tid siden, men så fik vi lige den omgang vintervejr igen, og så blev det hele sat i stå. Tænk engang Vintergækkerne blomstrer stadig. Tror aldrig de har blomstret så længe. Og til vores fryd så breder de sig i græsplænen ude foran.


Undskyld billedkvaliteten, men tror godt du kan se alle Vintergækkerne ;-)
Mine Pæoner er kommet en lille bitte smule mere op siden jeg tog billede af dem sidste gang. Og heldigvis ser det ud som om de ikke har taget skade af den frost de har fået.


Pæoner.
Jeg glæder mig helt vildt til de blomstrer, for det gør de forhåbentlig i år. Sidste år kom der ingen blomster, men det er nok fordi de først blev plantet forrige år. Men jeg venter gerne.

Sidste år var jeg ovre i vores vildnis og grave nogle store, som i STORE, klumper Vintergækker op. Min nabo fik nogle, min søster har fået nogle og så har jeg fordelt en hel masse rundt i haven. Nogle af dem står i bedet ude foran huset;


Fyldte Vintergækker, og Tete a´tete.



Iris Reticulata og Fyldte Vintergækker.

I en række foran huset står små tuer af fyldte Vintergækker, Tete a´tete og Iris Reticulata. Side om side. Ikke den værste sammensætning, hvis jeg skal være ærlig.
Det kom også en del af Vintergækkerne om i baghaven, der sidste år jo kun var bar jord. De blev sat oppe langs hækken. Det var ikke nemt at få dem i jorden, som er fyldt af rødder fra hækken. De måtte nærmest skrues ned, men ned kom de.


Vintergækker langs hækken.

Der er også sat nogle Tete a´tete oppe langs hækken men de er ikke kommet frem endnu. Måske fordi det er i skygge det meste af dagen. Nogle steder kan man lige skimte dem, så mon ikke de kommer.

Jeg synes haven ser totalt død ud, men det gør haverne jo nu. Måske lige tidligt nok at blive bekymret, men det er da ikke uden sommerfugle i maven jeg går mine runder i haven.
Det jeg kunne finde med liv i var;


Akeleje er der i hvertfald liv i.
Uha der er i hvertfald liv i Akelejerne. Jeg har jo endnu ikke klippet staudetoppene af, og det kan da godt blive svært ved nogle af de planter der er på vej kan jeg se.

Sct. Hans urt ude i forhaven.



Sct. Hans urt omme i baghaven.
De er så fine de små fine nye skud på Sct. Hans urt når de dukker op om foråret. De ligner små roser.

Der er ikke så meget der er værd at vise. Dog er der lige dukket nogle Krokus frem af sneen.


De første Krokus er dukket frem af sneen.

Og så er der masser og masser af Tulipaner på vej;


Tulipaner på vej, på den store skråning.

Nå det var hvad jeg kunne vise denne gang. Håber jeg kan vise lidt mere næste gang.
Men nu ved jeg ikke lige hvor meget tid jeg får til at blogge de næste par dage, men ellers må i hygge jer så længe.
Ses forhåbentlig snart igen.

Hygge fra Mamse.



lørdag den 13. april 2013

Forårs rengøring.

Nå nu ser det ud til at foråret er kommet langt om længe. Synes ellers godt nok den vinter er trukket ud. Flere gange når man har troet NU er foråret her, så fik vi sne igen :-/  Men nu tror jeg den er god nok.


Iris Reticulata.

I sidste uge da der var nogle dage med godt vejr, sad jeg en dag med min kaffe oppe på terrassen, og inden jeg havde fået set mig om var jeg i fuld gang med at rydde glasskår op (fra den sidste forårs storm som blæste en dør af mit drivhus.)
Jeg havde ellers gået og var så glad, fordi vi for en gang skyld ikke havde mistet noget glas i drivhuset, dette efterår og vinter..... Nå pyt, det er 3 glas det drejer sig om. Det kunne have været meget værre.
Glasskårene kom væk, jeg var nemlig bange for at de små misser der løber rundt herude skulle skære sig på det.
Misserne er ikke vores, men nogle vildkatte der bor i området. Jeg ved ikke om du kan huske det men sidste år begyndte der at komme en lille kat og besøge mig. Den kommer hver evig eneste dag, og følger mig rundt i haven. I midsommeren sidste år fik hun et kuld killinger som nu er ved at være store, de er også begyndt at komme og besøge os.


Lille hankat. Han bliver kaldt "Bøllemissen".


Hende her kalder vi "Bettemis".

Der er også en 3. killing, men den er stadig så sky, at vi endnu ikke har fået et billede af den.
Det er så hyggeligt i de kaffepauser jeg holder, at sidde og betragte deres leg i haven. Selv om de nu er omkring 10-11 mdr. gamle, så er der stadig så meget killing i dem, at alt hvad der røre sig skal fanges.

Men det er faktisk deres (killingernes) skyld, at jeg fik taget mig sammen til at få begyndt på forårs oprydningen. For da jeg havde samlet alt glasset fra drivhusdøren op, gik jeg i gang med at samle alle små lanterner, kander, potter osv. op i en kasse, og stillet i skuret. Inden jeg havde set mig om havde jeg brugt 3-4 timer på at gå og rydde op, og tømme drivhuset.
De store ting tog jeg et par dage efter.


Sidste oprydningsdag blev sluttet af med årets første frokost i drivhuset.

Også oprandt STORE RENGØRINGSDAG, d. 5. præcis for en uge siden.
Jeg gik ud ved 10 tiden, og startede med at tage de sidste store ting ud fra drivhuset (plantebord, 2 stole og et cafe´bord)
Første fejede jeg drivhuset ned, for spindelvæv (små edderkoppereder) og jord i alle kringelkroge.
Så vaskede jeg drivhuset af med varmt sæbevand, med en ganske almindelig blød fejekost både indvendig og udvendig. Sørgede for at komme godt ned i vinduessamlingerne og kringelkrogene. Til sidst vaskede jeg det af med rent vand.
Pu ha den opgave havde jeg godt nok gået og gruet for, men det var faktisk ikke så slemt, jo hårdt for ryg og kroppen i det hele taget (Jeg havde det jo som om jeg havde været i motionscenter og træne helt vild og tovligt.) Men vejret var jo heldigvis rigtig godt, og kunne holde de pauser jeg havde brug for. Så arbejdet foregik i t-shirt og joggingbukser, jakken var røget af efter de første 5 min. Også var jeg så heldig at min havenisse kom med dejlig frokost til mig :-)
Jeg formåede faktisk også opgaven uden at blive gennemblødt, før de sidste 5 min. da jeg skulle prøve den kost jeg havde købt i Netto, hvor der kan komme vand igennem stangen til kosten.
Kosten er sikkert rigtig god, men for mig bliver den for tung når der render vand i den (det vejer jo også) Men dyppet i en vandspand er den rigtig god. For teleskopstangen kan komme så langt ud at jeg kan nå helt op på toppen af drivhuset.
For første gang i meget lang tid sov jeg som en sten om natten :-D

Det tog mig så nogle dage at komme lidt til hægterne igen efter den omgang rengøring.
Men så skulle alle tingene jo ind i drivhuset igen!!!!
Det fik jeg gjort her forleden dag. Alle kapilærkasseskjulerne blev børstet rene og vasket af, og sat tilbage i drivhuset. Og alt "nips" som lanterner osv. blev vasket af, og hængt på plads igen.
Hold nu lige op hvor har jeg meget i det drivhus :-O For det tog også en hel dag.


Nyindrettet drivhus.


Nyindrettet drivhus.


Kaffekrogen.

I år har jeg flyttet lidt om i drivhuset, for at se om det fungerer bedre end som det stod før.
Reolen som jeg bruger til nye planter, har jeg sat hen til plantebordet, så jeg ikke skal rende så mange gange frem og tilbage.
Og da jeg desværre var så dum og ville spare nogle penge sidste år, købte jeg en billig reol i Jem&fix til 75 kr., men den er så blød at den bøjer helt vildt nemt. Så den har jeg sat fast til plantebordet med nogle strips så den ikke vælter.
Så et godt råd er, lad være at købe den billigste, hvis du skal have en stålreol til dit drivhus. Det er noget lort (undskyld mit franske) for at sige det rent ud.
Den store tomme potte der står bagerst i drivhuset vil jeg gerne have plantet til med et stort appelsintræ. (Eller så stort som økonomien tillader.) ...... men så er der lige det med vinteropbevaringen..... nå den tid den sorg ;-)


Hvor ufatteligt det end er, så blomstre Vintergækkerne stadig.
Nu håber jeg ikke du er faldet helt i søvn over mit lange indlæg ;-)

I år har jeg heldigvis ikke så mange projekter, som jeg havde sidste år.

1. Der skal graves køkkenhave. Det har min yngste søn lovet at komme og hjælpe med.
2. Der skal laves en stensætning langs den store skråning. Det vil min yngste søn hjælpe med.
3. Der skal laves en opkørsel fra græsset og op til køkkenhaven. Det vil min yngste søn hjælpe med.

Hvad skulle jeg dog gøre uden min yngste søn :-) Han er bare en guttermand.

Dog skal det siges, alle projekter i fremtiden er "måske-projekter". Det afhænger af den hjemlige situation.
Havenissen er jo stadig syg, og da han ikke kan få det bedre nu med medicin, skal han indlægges igen, igen i Skejby og undersøges for om han er rask nok til at kunne klare en hjertetransplantation. Det skal hele næste uge gå med. (Der må meget gerne krydses fingre.)
Da mange af de undersøgelser han skal have lavet alligevel ikke er nogen jeg kan komme med ind til, regner jeg med at min tid skal bruges i haven.
Jeg mangler stadig at klippe staudetoppe af, og luge første gang. Så der er heldigvis nok at gå i gang med.
Uden at love for meget vil jeg i morgen, se om jeg kan huske at vise jer, hvad der er på vej ude i haven.
Nu´ må du da være faldet i søvn, hvis du er nået så langt ;-)
Min dag skal bruges på at lade batteriet op, med kaffe og strikketøj, så jeg kan holde til de næste mange dage.
Ha´ en rigtig god lørdag.
Hygge fra Mamse :-)

HUSK;
-Og mens jeg husker det, vil jeg minde mig selv om at toppen af kapilærkasserne skal males grønne eller brune, INDEN de bliver taget i brug. For det har jeg nemlig villet de sidste par år, men glemt indtil det var for sent når de VAR plantet til. Så det skal jeg huske.
-Også skal jeg huske, at hjørnerne i min plantereol skal have klar silicone, så jeg kan bruge hylderne til undervanding.